Læserservice: Gode Råd Til At Komme Sikkert Gennem Vinteren

Forleden dag var der en læser her på bloggen, som spurgte efter gode råd til at komme igennem vinteren med institutionsbørn uden at blive flænset af bakterier og vira. Som bekendt har jeg ikke nået svar. Hvis du har læst med her om vinteren de sidste par år ved du, at vores børn havde rekordagtige  36 sygedage fra første september til første januar sidste vinter. Nej, vi døde ikke, men jeg var ved at overveje at lade mig permanent indlægge på et hotel for at komme mig over de søvnløse nætter.

Så – nu har jeg gjort os alle sammen en tjeneste og spurgt helt fantastiske Anja fra Naturazin om hjælp. Jeg har kendt Anja i noget der nærmer sig 15 år. Hun er en helt fantastisk kvinde, som ikke gør noget halvt, og som en af de få jeg kender formår at leve fuldstændig efter sit hjerte. Anja driver sammen med Zenia Naturazin, som du kan læse meget mere om her. De har også udgivet en slags sundhedsbibel sammen. Nederst i indlægget kan du også læse lidt om de kurser Naturazin holder, og som jeg på det varmeste kan anbefale.

bogblok_Rejsen_til_sundhed

Kalenderen siger september og de fleste mødre, inklusiv jeg selv, begynder at grue for hvad børnene vil få slæbt med hjem fra institutionen denne vinter. Selvom man skal have fokus på immunforsvaret året rundt, er det helt naturligt at have særligt fokus på det netop nu. Der er vel en mening med at naturen bugner med naturlige immunboostere netop nu, ikke sandt?

Her får du tre områder du skal sætte ind på, for at styrke dit barns modstandskraft. Vil du have det optimale resultat, skal du sætte ind alle tre steder.

1) Sov mit barn

Søvn, søvn og atter søvn. Det er når vi sover, at vi regenererer og bekæmper infektioner. Desuden stresser manglende søvn kroppen, som resultere i øget udskillelse af immunhæmmende hormoner.

Et barn på 3 år har brug for 12 timers sammenhængende nattesøvn, mens et barn på 11 har brug for 10 timer.

2) Hold baktusserne ude

Mikroorganismer elsker fugt og varme. Luft derfor ud med gennemtræk hver dag. Og gør det til en vane altid at vaske hænder, når i kommer ind af døren. Det er to nemme rutiner at indføre, som minimere hvor store dele af institutionen man bære med rundt i huset.

3) Styrk immunforsvaret

En sund kost året rundt er grundlæggende. Ikke alle børn bryder sig om grøntsager, tilbyde det alligevel hver eneste dag. Prøv at lave dyppelse til grøntsagsstavene, at lave juice, smoothies eller at camouflere dem i lasagnen. Den daglige vitaminpiller erstatter ikke en sund kost, men kan lukke de huller, som vi ikke får dækket med kosten.

Sukker skal generelt undgås. I vinterperioden har du dog grund til at være mere hys og særligt hvis dit barn plejer at være meget modtagelig over for sygdom eller er under sygdom. Der er en direkte sammenhæng mellem et stort sukkerforbrug og sygdom, da sukker hæmmer immunforsvaret.

70% af kroppens immunforsvar sidder i tarmen, derfor er der alt mulig grund til at styrke børnenes tarm, selv de helt nyfødte. Drys Dicoflor på morgenmaden eller bland Valleforce berry i et glas vand til dem.

Når der er optræk til sygdom, kan du gribe ud efter Rød solhat sugetablet eller Echinacea hot drink. Den sidste er en blanding af hyldebær og rød solhat, to uovertrufne viruskæmpere. Den kan tages som sirup på en ske, eller blandes op i varm vand og drikkes som the.

Mine børn er 9 måneder, 3 år og 5 år og får ALLE ovenstående kosttilskud.
Har du lyst til at læse mere om hvordan du kan styrke familiens immunforsvar, kan du downloade vores gratis e-bog ”Boost immunforsvaret” på vores hjemmeside. Eller hvad med at komme med på et af vores urte og eliksir workshops. Det bliver en fantastisk dag, hvor vi laver potent urtemedicin og trylledrikke.

8 kommentarer

  1. Tak med tak på! Jeg gruer også for den kommende vinter og tænker allerede “Åh nej”, hvis mine børn kommer med bare det mindste hoste-bjæf. Det er dejligt med nogle gode konkrete råd, fordi man så i det mindste føler, at man kan gøre bare et eller andet – selvom jeg desværre ikke tror, at man kan gå helt fri uanset kost, søvn, osv. , hvis bakterierne først slår til i børnehaven.
    Og så – (og her viser jeg mig så lidt som et dårligt menneske) – er der også bare en trøst i at vide, at der er andre småbørnsfamilier derude, der også har det hårdt om vinteren. Så er man ikke alene om at være ved at blive skør:-)

  2. Tak for tips! Vi er knap gået igang med den første egentlig efterårsmåned og jeg har allerede mistet stemmen, ungen har slæbt snot hjem fra vuggesten utallige gange og jeg gruer for månederne der kommer. Echinacea hot drink lyder pludselig ufatteligt lækkert og tillokkende! 🙂

  3. Vil lige anbefale rota vacine mod opkast og specielt diaré. Den er lige blevet en del af det norske vacinationsprogram. Hvis ikke den er det i DK, kan det måske være verd at betale for? Det gjorde jeg. OBS! Bør helst gis før 6 mnd.

  4. Åhh tusind tak! Jeg ser ikke frem til hvad der kan slæbes med hjem af forfærdeligheder dette efterår/vinter, så vi skal bare have pumpet ungerne smæk fyldt af vitaminer selvom det bliver en udfordring med den største, han vil ikke have hverken grøntsager eller kød, men måske juice var et glimrende alternativ til at få grønt i ham, for han ELSKER sin juice 😀

  5. Kan også anbefale at holde de små posers negle korte!! Mine drenge på 5 & 6 år, er syge cirka én gang om året og vi er altså en helt almindelig gennemsnits familie med varieret kost, fredags slik og intet fanatisk!!

  6. TAK for dét råd Gitte! – helt seriøst – det er jo virkelig nok det vigtigste.

    kære Agnethe – må prøve noget mere med juice. Sofus vil gerne, Elias er lidt mindre begejstret.

    Kære Trine – TAK – jeg anede ikke den fandtes. Sofus var MEGET syg af rota da han var bittelille.

    Kære Tina, jo, det tror jeg faktisk vi er nogle stykker (host!), der ville have rigtigt godt af.
    KH
    J

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.