Når Virkeligheden Overstiger Forventningerne

foto-23

foto-24

Dette glas hvidvin var nødvendigt. Johan fik også et. I går aftes var en af de smukkeste sensommeraftener længe og Johan og jeg skulle til det første store forældremøde i livet som voksne forældre til et stort barn. Jeg var helt ærligt nervøs. Jeg har været lidt (underdrevet) nervøs omkring den her skolestart. Ikke på Elias vegne, men helt dumt på egne – jeg har været bange for om vi ville være gode nok til det, strukturerede nok, planlagte nok, støttende, hjælpende og opbakkende nok. Lidt nervøs for de nye sociale sammenhænge, og temmelig nervøs for at grine på de forkerte tidspunkter. (Det sidste gjorde jeg flere gange, men ingen opdagede det, og hvis de gjorde var der plads til det.)

Og så sidder man der. Og griner, og hygger og erkender og fatter sammen med andre forældre, dygtige lærere og folk der i det hele taget forholder sig til sin omverden. Og går på røven over hvad der er sket i folkeskolen siden man selv var der. Helt ærligt! Tænk, hvor meget vores børns generation får med. Jeg er totalt imponeret.

 

 

5 kommentarer

  1. Ah, det lyder som mig. Da prinsessepigen startede var jeg lige sådan:) Det er blevet lidt bedre men jeg føler altså ret tit jeg overhovedet ikke er ‘voksen’ nok til det der med skolebørn. Nu har jeg to – slut med små børn. Det er fedt men også vemodigt:/ Men tror da manden og jeg er vokset med opgaven. De andre forældre taler da med os så mon ikke:) det der med at grine når man ikke skal, det gør jeg og forøvrigt er der altid et par forældre der siger noget til sådan et møde, hvor tænker hvorfor?? Men det gør jo det hele mere interessant:)

  2. Er vildt med din blog og synes det er så rart at nogen (dig) roser vores folkeskole, som ellers får så mange tæsk for tiden. Tak! Jeg har en søn som lige er startet i 1. klasse og vi så mange positive oplevelser i forbindelse med skolen. 🙂 Dejligt du siger det højt!

  3. En måneds tid inde i det nye liv med skolebarn er jeg stadig skide nervøs. Selvom vi endnu ikke har glemt noget, vigtigt. Og jeg huskede til og med at stille snolder ud i haven, da klassen var forbi på “se hvor jeg bor” turen forleden.

    Men shit altså, de er så voksne de andre, lader til at have styr på tingene og så virker de rolige. Jeg er overhovedet ikke rolig. Men drengen virker tilfreds og glad, så noget må jeg jo gøre rigtigt.

  4. Hej Julia,
    Dejligt indlæg. Får mig til at smile på vej til frokosten. Både over forældremødeoplevelsen og hvidvinen.
    Og kender udemærket følelsen af at grine på forkerte tidspunkter (nogle gange med uventet grynt). Skønt, at der var plads til det i dette forum – eller at de andre nystartere evt. var lige så nervøse og sikkert gjorde det samme.

    Dejlig dag til dig og dine.

    Kh Lene

  5. Jeg bliver altid så inspireret af din evne til at kigge indad og af italesættelsen af samme – med de evner kombineret med grin (findes der forkerte tidspunkter?), så kan det kun være godt på vej. Og så er jeg sikker på, der også i folkeskolen er sket store skridt – håber det i hvert fald på din mands vegne, for er ret sikker på vi har delt folkeskole – forskudt.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *