Om Rå Fisk & Ro Til At Tale

IMG_4480

IMG_4486

Forleden dag var jeg så heldig at være blevet inviteret på middag. På en restaurant! Og eftersom jeg – som vi vist tidligere har etableret her i dette forum – seriøst kommer for sjældent ud havde jeg mit kamera med i tasken.

Der er noget over det, det med at komme ud. I vores familie kæmper vi for at måltidet har en særstatus, at det er her vi samles over morgenmaden og aftensmaden. Her hverdagen bliver vendt og her vi prøver at føre regulære samtaler med ungerne. Elias har fanget den, med sine seks år, Sofus skal stadig lære det. Det er også over bordet, vi opdrager – det er her konflikterne spidser til, og her ungerne bliver vrede, sure og trodsige. Heldigvis også glade, grinende og sjove. Men når man ind i mellem sidder uden for hjemmet, sammen med et menneske, man holder af og har en af den slags samtaler, som ikke bliver afbrudt af at nogen skal tisse, skal have hjælp til at skære maden ud, eller skal have at vide, at der ikke er dinoer / lego / batmænd ved bordet, så når man langt. Det er en særlig selvforkælelse, jeg burde dyrke meget mere.

Vi spiste på lækre Karma Sushi, som tager sushi til et helt andet niveau. Blandt andet fordi det meste af menuen ikke var sushi, som man kender det, men lækre små retter med udfordringer til smagsløgene. Når det så er sagt var sushien, som kom til allersidst, helt vidunderlig.

Vi fik en såkaldt tasting menu, og her får du nogle af – ikke alle – højdepunkterne. Karma Sushi kan forresten besøges flere steder i Danmark. Se her.

IMG_4473

IMG_4477

2 kommentarer

  1. Uh, det ser lækkert ud. Jeg bliver bare så flov (over mig selv), hvis jeg er ude og spise – og samtidig fotograferer maden. Det nok bare mig 😉

  2. Uhm, det ser lækkert ud og lyder hyggeligt.

    Du skriver noget om, at du kommer alt for lidt ud. Det sjove er, at når jeg læser din blog, så får jeg faktisk at du er vældig meget ude i forhold til andre med mindre børn. Ofte i arbejdsøjemed, ja, men alligvel. Jeg ville i al fald gene have så meget rejseaktivitet og arbejdsmøder osv:-)

    Hilsen en der er lidt misundelig og samtidig fuld af beundring over, at du kan få det hele til at gå op…

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *