Om Boligreportager & Andres Hjem + Se Et Fantastisk Sted

IMG_4409

IMG_4399

I søndags var jeg på arbejde, og skulle lave nogle interviews i forbindelse med et fotoshoot. Det foregik i det mest fantastiske rum. Stue, værksted og noget helt andet i et, i et kollektiv beboet af særligt kreative mennesker. Det er noget af det fedeste jeg nogensinde har set. Hvis jeg kunne finde ud af at bo i mere organiseret kaos end bare i kaos, ville jeg elske at bo sådan.

Det er altid lidt en sær følelse at stå i nogens hjem, og bruge det som en baggrund. Man kan mærke de mennesker der bor der, på en særlig måde, og samtidig giver sådan en baggrund så meget mere en en blå skærm der bliver trukket ned bagved modellerne.

Det her hjem var og føltes så ægte. På ingen måde arrangeret, men mere sådan noget der var opstået hen ad vejen. Roddet, blomsterne, og de blafrende stearinlys på en mørk dag – det hele var ligesom dukket op hen ad vejen. Alt for cool, og et billede på nogle liv, der bliver levet fuldt, kreativt og hen ad vejen.

IMG_4412

IMG_4411

IMG_4400

IMG_4407

2 kommentarer

  1. Er stadig helt fortabt i den reol! Jeg ved godt, at det måske typisk er en herredrøm, men jeg kunne virkelig godt tænke mig, at jeg (altså “vi) en gang i fremtiden fik et bibliotek, hvor vi skød skandinavisk minimalisme helt til vægs og indrettede os med gulv til loft-reoler, store tunge lædermøbler, kæmpe lamper og hundrede stearinlys og så en kaffemaskine i hjørnet. Dér ville jeg tilbringe størstedelen af min fritid i vintermånederne!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *