(Sen) Sommergæst: Leila Vestgaard

LV 2014

Denne skønne dame er Leila Vestgaard. Leila har jeg kendt i flere år, end jeg kan huske (er det 12, 13 eller 14?) og vi har været sammen gennem stort og småt. Hun er et ganske særligt menneske, og kan noget med at forløse gode historier. Det har hun nu heldigvis valgt at gøre til en levevej – se mere her. Leila er en del af kunstnergruppen Sort Samvittighed, hun har produceret spillefilm og teater, er dramaturg, og så kan hun skrive så man ikke kan følge med. Mød hende her:

foto-4-1

Hvordan har sommeren været for dig i år? Hvem har du delt den med?

I år har været en særlig god sommer, fordi den både har haft arbejde og ferie i sig. Først delte jeg den med familie og venner i sommerhus og i Sydfrankrig, og nu deler jeg det sidste af den med det bedste hold på Bellevue Teatret, hvor jeg er dramaturg på årets Sommerballet ”Gravity”. Seks dygtige dansere møder Mads Langer og hans musik og sammen skaber de et nyt univers. Der er premiere 25. august – og jeg glæder mig!

foto-2-1

Hvad er dit bedste tip til at trække sommeren med ind i efteråret?

Mit bedste tip er at huske at blive ude og sørge for at få lidt lys og luft ind i hverdagen.

Musik kan også holde fast i sommerstemningen. Denne sommer har jeg bl.a. hørt John Newman, The National og London Grammar – og så selvfølgelig Mads Langer.

Og ellers er mit tip simpelthen at male sommeren på – på neglene (denne sommer var min yndlings fra Essie, Hip-anema), på ansigtet (bronzer og rouge fra Laura Mercier) og på læberne (Just Kissed fra Jane Iredale).

IMG_0667

Må vi se det stykke tøj du glæder dig mest til at hoppe i, i efteråret? Og få at vide hvorfor?

Jeg er først lige ved at vænne mig til at komme ud af sandalerne, så efterårsgarderoben har ikke fået så meget plads i min bevidsthed endnu. For at bløde overgangen lidt op, beholder jeg Hip-anema på neglene. Men jeg kan godt så småt begynde at glæde mig til at få den her grå cardigan på fra A.O. Stockholm, når det bliver køligt om aftenen.

foto-3-1

Hvilken bog skal jeg læse i løbet af efteråret?

Når sommeren er ved at være slut, er tiden til de lange, altopslugende romaner det som regel også. Derfor tænker jeg, du i efteråret skal læse i små koncentrerede, livskloge bidder, som du kan leve længe på.

”Livets salt” er en vidunderlig bog om alle de fine ting i livet, man skal huske at sætte pris på. Du skal også læse noveller, fordi de ofte fortæller en præcis og skarp historie, som handler om meget mere, end der står på siderne – Raymond Carver er en mester, og jeg har denne sommer læst Julian Barnes’ ”Pulse” med stor fornøjelse.

Til januar skal jeg sammen med resten af Sort Samvittighed lave en forestilling om Tove Ditlevsens liv og værk og i den forbindelse har jeg genopdaget hendes digte. De rummer både en enkel, næsten banal skønhed, men også stærke sandheder om hvordan livet kan føles.

foto-53

Hvilken sommer var den vigtigste for dig – og hvorfor?

Der har været mange gode somre; de flyder lidt sammen i min erindring til én lang varm og støvet lykkelig solskinsdag (selv om jeg godt ved, det statistisk set har stået ned i stænger halvdelen af dem). Men sommeren 2011 hvor jeg opdagede, jeg var gravid, står for mig som noget særligt. Og sommeren 2007, som jeg var så heldig at tilbringe i Paris, hvor min bedste veninde kom og fejrede min 30 års fødselsdag. Dét var gode somre!

Besøg Leila her.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *