Mandagsklikkeri

I nogle omgange efterhånden, har jeg besluttet mig for at prøve at have farver på hver dag. At jeg ikke falder for det sorte-i-sorte, men at jeg sætter næsen op efter farver. Og selvom der er udsalg alle vegne, så sniger de nye kollektioner sig ind på os, og dem er der heldigvis også farver i. Så derfor: Farveklatter til ønskesedlen.

#1: Er en blå kjole fra det nye danske brand Notice, som jeg er helt skudt i. De laver lækkert tøj, i lækre kvaliteter, og det sidder latterligt godt. Brandet ligger et sted mellem afslappet og virkeligt velklædt som tiltaler mig. Find kjolen her ( – og læg mærke til den strategiske placering af drappering ved mor-maven..)

#2: Jeg er åndeløs! Er det ikke den fineste nederdel nogensinde? Sådan nærmest? Den er ovenikøbet i læder, og den kan studeres her

. #3: Jeg ønsker mig denne ring fra Susanne Friis Bjørner. Så smuk. De har desværre ikke en webshop, men man kan henvende sig her.

#4: Bløde pastelfarvede ruskindssko med en hæl, der ikke ser ud til at være så høj, at man kan dø af at gå hen over kontorgulvet i dem. Klik her.

#5: Den smukkeste krukke til dimser og dutter. Og den kan beundres her.

3 Comments
Previous Post
Next Post