Strøtanker Om Guld, Om Papir & Om Gyldne & Mørke Dage

IMG_3083

IMG_3082

Der var en tid før jeg fik børn, hvor søndage var lig med en mild blå tone. Den der tone, hvor alt var galt og ingenting var rigtigt, men hvor alt alligevel faktisk var helt godt nok. Med andre ord, før jeg fik børn havde jeg tid til at bore mig i navlen og ruge over tilværelsens ulidelige lethed. Det kan man også gøre efter man får børn, og nogle har aldrig nogensinde gjort det – børn eller ej. Men jeg var god til det. Nu er de mørke søndage long gone; de er svære at have med på legepladsen eller ud i kolonihavens vandpytter og mudderbade. De er også svære at have med sig i en hverdag man faktisk elsker – og ja, jeg ved det – der er jeg (også) uendeligt privilegeret.

Noget af det, der har fulgt mig hele mit liv gennem de mørke og de lyse dage er notesbogen. Min kære kollega Fie (Kendt som Fiolsen på Instagram) forærede mig denne smukke én af slagsen til min fødselsdag i foråret. Og jeg elsker den. Faktisk elsker jeg den så højt, at jeg ikke har turdet skrive i den endnu. Den har gyldne sider, og flere opslag inden de blanke sider med smukke illustrationer – der er plads til de store tanker i den og til de bitte små.

En anden ting jeg lærte dengang jeg havde tid til det blå var at det hjælper med guld. Guld, glimmer og at give sig selv lov til pynt hjælper på alt. Så disse lækre ørenringe fra Stine A, kan redde en halvgod dag og gøre den til en af de bedst klædte af slagsen. Men i virkeligheden, når alt kommer til alt – så handler det hele for mig at se om, hvor god jeg er til at undgå at glasset er halvt tomt. Glasset er efterhånden for det meste næsten helt fyldt, og hvis det ikke er, ja, så er kuren (seriøst) glimmer. Og guld. Og lækkert papir.

IMG_3077

IMG_3079

IMG_3085

8 Comments
Previous Post
Next Post