Godmorgen, og glædelig Glimmeronsdag! Er det nu vi genopliver den? Vi ses på instagram!
For en uges tid siden holdt vi en event på D’Angleterre sammen med og for en af vores kunder. Det var simpelthen sådan en fin dag, og jeg har ikke været inden for de finde hvide murer siden stedet undergik en kæmpe renovering. Der er virkeligt pænt. Og luksuriøst på den der måde, hvor man automatisk sænker stemmen og prøver at lade være med at løbe.
I dagens anledning havde jeg taget min fine tee på fra mærket hip tee. Hvis du kan lide t-shirts, og hvis du kan lide at de er økologiske, så er brandet virkeligt fint. Du kan se nogle af dem her. Jeg havde dem på sammen med mine jeans fra Selected. Det er to år siden jeg købte dem, og de er stadig pæne og fås stadig her, omend i en lidt anden vask.
Min kollega Julie og jeg deler smag. Også i sko…
Ps – indlægget er ikke sponseret og indeholder heller ikke affiliate links.
Hvor ser du super fin ud 🙂
Og så håber jeg det er i orden, at jeg kaster et spørgsmål ind her. Blev inspireret af dine flotte guld-blomst øreringe som du bar i “Danmarks badehoteller”. Så jeg bestilte fluks et par over nettet. Men de falder ligesom af øret, de bliver ikke siddende langs ørekanten (mon du forstår hvad jeg mener?) Kan du opklare det mysterium for mig? Eller måske har jeg bare mærkelige ører :-/
Jeg havde ellers sådan glæder mig til at smykke mig. God dag
Tak Birgitte – godt spørgsmål! Og undskyld jeg ikke har skrevet det dengang, men ørenringen, skal klemmes lidt i form efter øret. Så man skal ligesom tage den på og så forme den, så den sidder til. Lidt hårdere end man tror… KH J
Tak for svar 🙂 Nu sidder de lidt bedre, dog ikke så lang tid ad gangen 😉
Hej Birgitte – det går jo ikke! Hvor bor du, så finder jeg nogen der kan hjælpe. Den skal sgu sidde ordentligt. (og kan ikke have siddende på mig, at en anbefaling ikke holder vand…)
KH
J
Hvor er du sød. Men selvom det er dine dejlige programmer, der har inspireret mig til at få fingre i øreringene, så skal det jo ikke blive dit problem. Sådan er det i hvert fald slet ikke ment, men det håber jeg du ved. Jeg bor i Vallensbæk Strand 🙂