Rockwool Fonden har netop offentliggjort en undersøgelse, hvori det fremgår at vi danskere har lige så meget fritid, som vi havde for 45 år siden. Det kommer bag på mig. Og sikkert også på mine veninder, og måske også på dig, der læser med herude. Det er også blevet forklaret, at vi med små børn har en del mindre fritid, end dem med større, men alligevel. Vi taler fire-seks timer om dagen – om DAGEN – i fritid. Fritid defineres sådan her:
Fritid er defineret som den tid, danskerne har til sig selv. Tiden på job, transport til og fra job, børneomsorg og huslige pligter samt nattesøvn er trukket fra. Undersøgelsen bygger på 15.000 danskeres anvendelse af tid over de seneste 45 år.
Jeg tænker man må holde den undersøgelse sammen med, hvor mange der ikke arbejder på fuld tid, men alligevel.
Grunden til vi så føler os stressede, bliver det forklaret, er at vi er for ambitiøse. For ambitiøse med vore liv og vore fritidsaktiviteter, ikke nødvendigvis med uddannelse og job. Jeg tror der er noget om snakken, men jeg tror altså også at vi stadig mangler at knække koden. Og måske er koden, det der med den fordømte perfektionisme? At vi tror vi skal ALT på samme tid. At vi tror overfladen siger alt om, hvem vi er inden under. At vi tror vi skal være perfekte for at have lov til at være. Måske mangler vi slet ikke tid. Måske mangler vi at forstå hvem det er vi vil leve op til.
(Jeg har selv troet at jeg skulle leve op til en masse forventninger om at være bedre end perfekt – især i forhold til at blive mor for første gang – men jeg har faktisk givet endegyldigt slip. Heldigvis. Ellers tror jeg faktisk ikke jeg ville kunne nå så meget som at overveje at komme til at grine på en ganske almindelig hverdag.)
(KLIK HER, hvis du mangler argumenter for at give slip på perfektionismen.)
Helt ærligt så tror jeg også der er en anden børnekultur i dag end da jeg var 2 år for 45 år siden.
Det kan godt være at undersøgelsen trækker børneomsorg som spisning, badning og godnathistorie fra både nu og for 45 år siden, men den gang kunne mine forældre læse en avis fra enden til anden eller en bog i fred og ro efter aftensmaden uden at der sad et barn og hev dem i buksebenet.
Det har jeg aldrig set muligt hos mine jævnalderende med børn, de har faktisk ikke mange minutter i fred og ro inden børnene sover.
Jeg ved ikke om det også er et udslag af perfektionisme, drømmen om den altid nærværende forældre. Men det kunne være årsagen til, at det føles anderledes i dag.
Kære Julia
Har læst om dette i en af dagens aviser…. Men hvor mine timer forsvinder hen, det har jeg ingen anelse om…
Tænker mine dage er fyldt godt ud, har fuldtidsjob i det private erhvervsliv, alenemor (10/14) til en søn på 10, og en datter på 8. Derudover tæller vores husholdning også en kær fransk bulldog tæve på 5… Begge børnene spiller fodbold, og jeg forsøger, at få løbet et par gange om ugen, plus lidt yoga på stuegulvet… Og så har jeg sat mig for, at jeg gerne vil lære, at meditere…
Ambitioner har jeg altid haft nok af, på ALLE planer… Men tiden/alderen/erfaringerne har lært mig, hvor vigtigt det er, at prioritere MIG!!!!
Og at mærke efter, helt indeni – er dette nu oss det helt rigtige for mig, eller ej?
Og jeg indrømmer det uden, at rødme – det går stadig lidt for stærkt ind imellem. Forskellen er bare, at jeg mærker og opdager det, og tager hensyn til dette i dagene efter. Modsat før, hvor jeg bare tumlede sanseløst afsted efter det fuldstændigt urealistiske mål, at ALT skulle gøres 120%….. Det kostede mig en sygemelding med alvorlige angstsymptomer, kroppen sagde “Fuldt stop!!!!”
Jeg forsøger, at lære 75-80% reglen, og på samme tid lære accepten af, at det er helt OK…..
Lige nu glædes jeg over, at det lykkes mig, at efterleve det i højere og højere grad. Og at glæden ved, at være Vibeke i alle de sammenhænge jeg lever i, ikke er betinget af det jeg præsterer, af det der kan måles. Men er betinget af i hvor høj grad jeg tager mig selv alvorligt, elsker mig selv, som den jeg er….
Det er så meget lettere, at være noget for andre, og være sammen med andre når man kan holde sig selv ud….
Fortsat fantastisk solskinsdag
Jeg har mærket det på egen krop. Alvorlig langvarig stress. Jeg ku da godt indimellem føle mig stresset med to små børn, når jeg også sku jonglere med min FRITID. Men jeg brugte den bare forkert. På en eller anden måde tænker jeg ikke at det er os kvinder som sådan, der er født for perfektioniske. Men at det er hele vores samfund der har raget, i mine øjne, en negativ drejning, med fokus de forkerte steder. Allerede fra første minut efter barnets fødsel bliver barnet målt og vejet, og allerede der skal barnet helst passes ind i en bestemt kasse, og dermed også os. Samtidig er jeg overbevist om, at mange af os “bare” følger udviklingen. Den teknologiske og digitale verden. Vi har fået mange hjælpe midler ja, som letter vores hverdag. MEN vi har også fået så meget andet som ikke var en del af hverdagen og familie livet for 50 år siden. Vi har tusindvis af forstyrrelser i løbet af en dag. Tusindvis af indtryk og stimuli vi dagligt skal forholde os til. E-mails, tv, SMS, iphonen, facebook osv. Vi er konstant online oppe i hovedet. Hvornår får hjernen sine pauser? Når Noget vælges til, vælges andet fra. Og tænk sig hvis det i virkeligheden var sig selv eller sine børn man valgte fra? Min facebook profil slettede jeg forleden. Og tænk sig, den der afhængighed fornemmelse/abstinenser jeg ku føle dagen lang, er væk og forvandlet til en lethed. En mindre ting jeg skal forholde mig til.
Verden af en anden og vi kan bare se på vores børn, for at vide at det er sandt!
Men… Børneomsorg er trukket fra? Ahhh, den vil jeg gerne lige have forklaret… Altså er det når der skiftes ble eller er det når vi leger sammen? Hygger sammen? Eller? – og hvordan/hvem definerer begrebet børneomsorg? Min erfaring som lærer fortæller mig, at det netop også er når vi er sammen med vores børn og viser omsorg for dem, deres liv og det de laver, at barnets omsorgs”barometer” virkelig rammer klokken – eller nok nærmere, når det ikke sker, at “barometeret” rammer bunden… Så… Lige den… Er jeg ikke helt forstående overfor!
4-6 timer dagligt… Tja… I min verden går det ikke op – jo, måske, hvis vi tæller ferier og weekender ind i vores regneark.. Men så fusker vi jo med det hele, for at få det til at lyde bedre… Måske hvis vi tæller børneomsorgs-delen med kan jeg få det til at passe..?
Men helt ærligt… Jo mere vi kæmper for at være perfekte, jo værre går det… Jeg har meget svært ved at sige fra i forhold til mit arbejde – af samme grund har jeg meget klare regler for, hvornår jeg har fri og der tager jeg altså hjem! – og hjemme må vi gerne snakke arbejde, men vi må ikke udfører det… (hvilket har været en hård proces..!) Men det var en god ide, som vi oprindelig fik, for hold da op… Nu har man jo rent faktisk tid til at hente og gå hjem – lege i haven – lave mad sammen osv.
Men… Måske vi har lige så meget som dengang – vi glemmer måske bare den forskel der rent faktisk er fra dengang til nu? Mange børn aner ikke hvad det betyder “at kede sig”… Det findes simpelthen ikke og mange børn kan ikke finde ud af at lege selv… Til gengæld er forældre måske bare lidt bedre til at lytte til deres børn… Tja, jeg ved det ikke…
Kære Liselotte – jeg er sikker på at du her rammer hovedet på sømmet. Jeg må indrømme at jeg nok selv ganske ofte er lidt for meget “på” i forhold til mine børn, og at min generation er nogle gange for opmærksomme forældre.
Kære Vibeke – hvor er det sejt gået! Ja, vi er nødt til at stoppe op og lige finde ud af om vi gør, hvad der i virkeligheden er rigtigst for os.
Kære Pernille; virkeligt spændende pointe med at alt bliver målt og vejet, så snart vi får børn. Og ja, jeg oplevede det også som om jeg blev holdt op foran et skema – især med Elias – hvor almenheden skulle vurdere om jeg gjorde det hele efter alle kunstens regler…
Kære Sasibe – det giver heller ikke mening for mig. Det forudsætter at børnene sover klokken ca 18 og man så HAR nået alt hvad man skulle af vasketøj, oprydning etc… Not likely.
Kærligst J
Dit indlæg fik mig til at tænke på denne her artikel:
http://www.scarymommy.com/10-ways-to-give-your-kid-a-1970s-kind-of-summer/
Som flere har nævnt er det måske især tempoet og forventninger i vores fritid, som er steget og som i høj grad er med til at stresse os…
Ifølge den græske filosof Heraklit kan man ikke bade i den samme flod 2 gange, fordi verden ustandseligt forandrer sig. Derfor giver det for mig ingen mening mig at sammenligne familiers fritid i dag med fritiden for 45 år siden eller bare for 10 år siden. Der stilles hele tiden nye og andre krav… Så come on Rockwoll Fonden. Jeg kender forskning indefra. Alle undersøgelser kan vinkles alt efter, hvad man gerne vil vise…