Sådan her så det ud i kolonihaven i søndags. Jeg var der søndag eftermiddag efter en masse arbejde, og ungerne susede rundt og var ligeglade med vejret, og jeg nød det hele og sugede det ind. Herude i blogland er der masser af damer med skønne haver, og jeg har aldrig forstået det. Aldrig.
Ikke før nu. Og det fatter jeg så stadig ikke. At jeg kan være SÅ vild med kolonihaven? At være der med ungerne og Johan gør mig SÅ glad. Men det gør det. Jeg er VILD med det. Jeg nyder det hele, selv regnen, og mudderet og bladene og havehandskerne. Jeg nyder det hele. Det gør noget godt for mig, at komme ind i den have, og ind i det lille hus sammen med dem jeg elsker. Jeg glæder mig sådan til at opleve sommeren derude.
