Om Morgener, Kaffe, Arbejde og 2årige

foto-26

Det har været en af de der morgener, hvor det hele lykkes. Selvom vi sover en halv  time for længe, selvom Elias har en neglerod, som gør så ondt at han overvejer at få klippet fingeren af (han er iskold ves store sår, men de små er ved at slå ham ihjel), og selvom Sofus nægtede morgenmad. En fin morgen.

Men der er også de andre, dem der går op i hat og manglende sutter, og dem, hvor vi bærer en skrigende to-et-halvt-årig ud af hoveddøren. Her er krisen typisk den, at de rigtige bukser har været til vask, eller at den helt bestemte dino der den dag var verdens vigtigste ikke kunne findes.

Til gengæld er der en ting, der holder alle de morgener, der er både gode og dårlige – at komme på arbejde, sige godmorgen og sætte sig ned ved skærmen med kaffen i hånden. Jeg ved at der er mange opskrifter på det gode liv, og at der er mange der hellere vil kunne leve et liv, hvor man er hjemme med sine børn, indtil det for alle føles rigtigt at gå ud af døren, og der ikke er den form for morgenpres på, som vi andre kender til, men for mig, for mig, der virker det her.

13 kommentarer

  1. Lige mine ord!! Jeg sidder selv foran computeren nu og skriver på mit speciale efter at have afleveret 3 børn i alderen 0-5 år – og jeg nyder det! At opnå ro efter en hektisk morgen er med til at lade batterierne op og få lov til at tænke sine egne tanker igen.
    Noget helt andet – jeg er ret vild med dit hår og vil derfor spørge om du har naturlige krøller eller om dine krøller er lavet hos frisøren?

  2. Hej Kære Nina – NYD det! Hvad skriver du om?
    Nej, de er ægte, og derfor ganske vejrafhængige, hvilket betyder at vi går fra store bløde krøller til vanvittig frizz – ind i mellem i løbet af en enkelt dag. KH J

  3. Hos os har vi indarbejdet en rutine, så vi sikre næsten altid gode morgen – det giver nemlig en god start på dagen, og påvirker humøret i den rigtige retning.
    Selvfølgelig kan man ikke helgardere sig mod forkerte bukser eller legetøj der er væk, men det er nemmere at takle når alt andet køre, og der er tid til at trøst og være forstående, i stedte for at stresse rundt.
    Men hay, det tog også godt 5 år at komme frem til den anderkendelse.

  4. Er så enig. Jeg er alene med børnene om morgenen og mit succeskriterie er egnelig at vi kommer udaf døren så må der være forskel på hvor meget skrig og skrål der er fra dag til dag:-)

  5. Godt for jer, Camilla! Vi prøver også rutiner, men som familie er vi satme dårlige til dem. Nogen får hele tiden en idé eller noget med en tegning, der lige skal laves færdig, eller noget, der ligner…

    Mette – haha, det lyder som os!
    KH
    J

  6. BOM! Jeg fik lige en familie-erkendelse ved at læse kommentartråden her. For kaotiske morgener har vi altså bare alt for mange af. Jeg er faktisk ret dårlig til at håndtere det. Og lige som jeg læser et af dine svar, går det op for mig, at det jo præcis der fordi, vi som familie er ret dårlig til rutiner. Jeg har min morgenrutine – fint nok. Men det hjælper et fedt, når de andre ikke har. Så som team/familie er vi ikke gode til faste rutiner. Der skal lige bygges en Lego-dims, snakkes om en superhelt eller skiftes tøj (den fem-årige …) så man er HELT sikker på, det er de rigtige bukser, man har på. Men måske er det også en slags rutine, at der er lettere kaos …

  7. … Og nu har I jo fået fancy-pancy kaffemaskine på kontoret, så må der være noget at glæde sig ekstra meget til om morgenen 😉 Kh. B

  8. Hej Monica – jeg er sikker på at kaos også tæller med som rutine. Bare der er nok af det.
    Og ja, Birgitte! Jeg kan love dig for at den kaffemaskine trækker…
    KH
    J

  9. Årh, hvor jeg kender det med at hive hylende børn ud af døren om morgenen. Nogle gange hyler de hele vejen i cykeltralieren til børnehaven. Det er også den med bukserne, eller strømperne eller det legetøj de ikke må få med i børnehaven.

    Og hvor kommer den der blok fra? Sådan en må jeg eje.

  10. Hej igen Julia – det lyder til at jeg bare må fortsætte med at drømme om et hår som dit – men måske min frisør alligevel kan finde på noget lignende med permanent -bortset fra at det måske er lidt for 80ér agtigt;-) Jeg skriver i mit speciale om unge mænd der har gigt i rygsøjlen og om hvordan denne kroniske sygdom påvirker deres hverdagsliv – vildt spændende, men også nogle sørgelige og rammende historier der kommer frem.

  11. Igaar havde vi fridag. En hyggelig dag med zoo, bagning, svoemning, hulebygning og overtraette boern (til sidst). Det var en hyggelig dag, men kors hvor var jeg glad for at skulle paa arbejde i dag, hvor kaffen drikkes mens den er varm og jeg kan naa at taenke flere tanker i streg.
    Og saa er jeg saa glad for, at du minder mig om, at jeg ikke behoever skamme mig over at taenke saadan!

    Kom an, weekend!

  12. Jeg elsker også skærmen, kaffen og roen (selvom man ikke må sige det…) Også selvom jeg er hjemmefra inden panikken beder sig – det overlades til faren. 😉

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.