Jeg har holdt oplæg tre eftermiddage og aftner i træk i denne uge. Søndag i København, mandag i Aarhus og i går tirsdag igen i København. Jeg er ret vild med det, og har efterhånden meget øvelse i det. Jeg er holdt op med at holde foredrag om Hvor Lagde Jeg Babyen – faktisk har jeg sagt nej tak de sidste to år. Jeg har næsten holdt 150 foredrag med udgangspunkt i den bog, og på et eller andet tidspunkt blev det simpelthen for meget at høre mig selv fortælle de samme historier igen og igen.
Foredragene har lært mig helt vildt meget; for eksempel at der er forskellige publikum forskellige steder i Danmark; jeg har også lært forskellen på kolde og varme rum, og hvordan man varmer det kolde op. Alt dette er nyttig viden nu, og når jeg på sådan en ganske almindelig mandag som i forgårs får lov til at tale om trends indenfor hudpleje og forbrugeradfærd, bliver jeg simpelthen så glad. I går tale jeg for MetroXpress kunder om opmærksomhedsøkonomi og content marketing, og jeg kan simpelthen ikke holde op med at brænde for de dele. Samtidig føles det så meget mere på sin plads at tale ud fra faglighed efterhånden; fremfor at blive i Babybogen, og hele det univers.
Det er paradoksalt: Jeg elsker den bog, og er så glad for den tid, men nu er jeg færdig med at tale om det.
Du er rykket et andet sted hen. Dejligt med nye udviklingsområder. Det er så skønt med en solid erfaring og faglighed i ryggen. Herligt at det kører for dig. God forårsdag 🙂
ja, det er måske sådan set “nok” bare det. Tak for lige at skærpe mit blik @Susanne!
KH
J
Det er også en eminent bog, så kan da godt forstå, at folk gerne vil høre dig fortælle om den. Men hver ting til sin tid…
Så for øvrigt Sandheder fra en løgner hos boghandleren i går. Det var et hyggeligt gensyn 🙂
Godt, du har så meget på hjertet Julia, det er altid spændende. Måske netop, fordi du holder i tide indenfor de emner du har gennemtalt, inden det bliver en sur pligt. Også selvom det er ens hjertebarn, må man jo holde på et tidspunkt – ellers mister det jo også sin værdi, hvis det er ren autopilot 🙂
– Anne
At hører et foredrag fra en person som har “talt sig ud” om emnet – er en slatten omgang. Så respekt for at du selv sætter grænsen!
Kære Julia,
Hver ting til sin tid. Jeg tror, at du er vokset fra det. Bogen ligger selvfølgelig stadig dit hjerte nært, men ikke så nært som andre ting, der optager dig, der hvor du er nu i dit liv.
Da jeg mistede min mor, var jeg aktiv moderator i nogle sorggrupper i tiden efter, og jeg undrede mig i starten over 2 års kravet; altså at man kun kunne være moderator, hvis ens sorg var max 2 år gammel. Jeg kunne ikke forstå grænsen – indtil der var gået lidt mere end 1 1/2 år, for så kunne jeg mærke, at min sorg var lettet, og jeg havde ikke samme indlevelse og motivation for at hjælpe andre med deres sorg (og faktisk også derved hjælpe mig selv). Det betyder ikke, at jeg har glemt, hvordan det er at være i sorg, og at jeg ikke længere hjælper andre med deres sorg. Det gør jeg, men det er på en anden måde, for tiden er gået, jeg er videre, min sorg er lettet.
Ja, jeg ævler .. det jeg prøver at sige til dig er, at du ikke længere (kun) er hende, der glemte hvor du lagde babyen. Du er hende, der inspirerer og brænder for nogle helt andre emner, og samtidig er du et billede på, at tiden går, og du går med. Ikke noget mos på dén rullesten, dér 😀
Sol & smil fra
Gitte K
KÆRE MARINA (hov, der blev lige råbt på bogstaver…), jeg er SÅ glad for Sandheder. Tak fordi du lagde mærke til den.
Kære Anne – ja, det må det helst aldrig blive, autopilot, altså, men jeg kan da også mærke at jeg tumler lidt med, om jeg skal skrive noget nyt, og hvis ja, hvad så.
Kære Bettina, TAK – og ja, jeg har prøvet det engang, jeg ved ikke hvem der sov først, den berømte foredragsholder eller os i publikum…
Kære Gitte .- det anede jeg ikke. Det er virkeligt klogt, og det giver totalt god mening; at man får arbejdet noget ud af kroppen på en måde, hvor det ikke længere kan aktiveres for andre. Men sjovt, at man få to år, når de fleste mennesker fortæller en at sorg kun findes det første år…
TAK for jeres kommentarer!
KH
J
Jeg har stor respekt for din beslutning om ikke at holde flere foredrag om din første bog. Men jeg gik også og tænkte over, hvorfor jeg blev lidt trist ved udmeldingen. Nu ved jeg det. Der er jo ikke andre end dig, der er så eminent til det, Julia. Og der er så stor brug for det. Der er ikke andre kvinder, mig bekendt, der har skrevet en så ærlig og ligefrem bog om, hvordan det også kan være at blive mor for første gang. Du har ramt noget der med den bog, som er helt unikt – selv om det er så udbredt en erfaring. Du havde modet til at fortælle om det. Så nu er spørgsmålet, om vi kan finde en “afløser”… (smiler). Brands og markedsføring er der tusindvis, der kan tale om. Men det nære, det inderste, det mest sårbare og det mest betydningsfulde for mig at se… der kan du altså noget helt særligt i mine øjne.