I går aftes blev 3. afsnit af Danmarks Dejligste Badehoteller vist – her var vi blandt andet på besøg på Ballebro Færgekro. Et virkeligt smukt sted. Det var på Ballebro Færgekro, de her skete for mig:
Noget af det der faktisk var virkeligt svært i forbindelse med TVoptagelserne var tøjet. For der skulle latterligt mange sæt til. Jeg fik hjælp af Julie Rosenkrands, som var min stylist, og som vendte bunden ud på min garderobe, hjalp mig med at peppe den op (lånte og købte ting), og som i det hele taget hjalp mig undervejs. Der var så meget tempo på optagelserne, at jeg ikke kunne nå at samle sættene sammen undervejs, så Julies hjælp var fantastisk. Men kufferten kastede op ind i mellem.
På Ballebro Færgekro havde jeg det her på, da vi ankom:
Den smukke hvide jakke er fra et brand som hedder See U soon, og som er ret nyt i Danmark. Asos har udsalg på brandet lige nu, og det er i den grad til at betale. Klik her.
Fordi jeg jo hver dag skulle skifte til middagen var det minimum to sæt der var i spil pr dag – nogle gange også tre; når vi for eksempel filmede morgenmadsafslutningen på et hotel, skulle jeg skifte inden vi rejste videre, så afsnittene kunne klippes sammen uden at man kunne se, hvor vi kom fra. Så på de dage var det så tre sæt, der var gang i. Og det var dét Julie holdt styr på for mig. Hun er pissegod til det, og arbejder nu hos os (JUBIIII).
På Ballebro havde jeg også det her på:
Sandalerne er fra &other stories, bukserne fra See U Soon og toppen fra Magalli Pascal. Jakken er en blazer fra YAS, som jeg stadig bor i. YAS har forresten (HURRA!) fået egen webshop. Se den her. Det smukke, smukke forgyldte øresmykke, som går hele vejen op ad det ene øre er fra Susanne Friis Bjørner, og det kan du se her.
Så var det jo lidt lettere efter morgenbadningen, hvor looket ligesom var mere afslappet:
Skøn udsendelse og dejligt at se Ballebro færgekro, for sådan en Sønderborg pige som mig. Og fantastisk filmet af tyskeren der hjalp jer fri af sandet Hahahaha .
Var tyskerne også blevet stylet? Skønt at se alle de fantastiske steder vi har i DK. Jeg får helt lyst til at tage en tour the badehotel her til sommer.
Hej Heidi, ja han var skøn!
Hej Ladybug – nej han var et tilfældigt møde… og man kunne jo ikke have ønsket sig det bedre…
Tak fordi I så med!
KH
J
åh måtte desværre gå glip af gårsdagens afsnit på grund af forældremøde – så skønt med en fin billedreportage her! Julie har stylet dig perfekt!!
Gad altså virkelig godt prøve at blive stylet… er meget misundelig. Og dejligt at jeg får opklaret, hvor den fine ørering kommer fra… den må jeg ønske mig 🙂 Skøn udsendelse!
Jeg synes altid du er så smækker og smart, Julia. Men herligt at få hjælp fra en stylist – det kunne jeg godt trænge til, selvom der ikke er noget i vejen med helt fuldstændig sort garderobe 🙂
Nu vil jeg se om jeg kan finde dine badeprogrammer online 🙂
Knus
Hahaha – det er lige gået op for mig at det ikke var afsnit 3, men derimod 4 jeg så i dag (på TV2 play, ja). Og når nu jeg tænker efter, så var det da også det der stod. Så kan jeg bedre forstå at jeg slet ikke havde lagt mærke til hvor smuk Ballebro Færgekro var. Lige da jeg så billederne her undrede det mig også at jeg skulle have været så fraværende da jeg så det. Men så har jeg jo heldigvis et afsnit til gode, som jeg kan hygge mig med i aften.
//B
Lagde godt mærke til den fine hvide jakke, den gad jeg godt have fingrene i.
Har slet ikke fået set udsendelserne, men labber den lækre stemning i mig fra billederne. Noget siger mig at den står på badehotelophold når der skal fejres bryllupsdag i år 🙂
Kan godt forstille mig det var lettere kaotisk, og ikke mindst en udfordring.
Jeg er ret nysgerrig iflt. om du har genbrugt tøj i forskellelige afsnit, og hvad du tænker her om?
Selv elsker jeg serier hvor det samme tøj går igen, så man kan se at det er tøj som faktisk bliver brugt. For eksempel i Luksusfælden hvor psykologen brugte det samme gule tørklæde mange gange.
Hej Alle – undskyld jeg ikke svar ordentligt på alle jeres fine kommentarer. Er ude at rejse, og de behandler internettet som var det flydende guld her på hotellet… Men Trine: Der er masser af gengangere – jeg er ret spændt på hvad der er med hvor. Jeg tænker at jeg lige laver et lille interview med Julie om hvordan hun greb det an. Hun er skarp er hun. hav en dejlig aften, Kærligst J
Tak for dit svar Julie. Jeg vil se frem til interviewet, det kunne være rigtig interessant!