Det er et par år siden Johan og jeg stod måbende på en legeplads mens Elias hev i os og Sofus skreg i barnevognen. For der sad simpelthen forældre i forårssolen med medbragte bøger, kaffe og solbriller. De SAD!
Deres børn legede uden at det krævede en voksen der gjorde noget sjovt med en spand, eller holdt i hånden, eller sørgede for at kaste sig rundt og rundt om klatrestativet så ungerne ikke drattede ned. Forældre, der kunne NYDE en tur på legepladsen og drikke kaffe samtidig.
Vi kiggede på hinanden, Johan og jeg, og var enige om at de børn måtte være opdraget på en særlig måde, som ingen kunne replikere, eller alternativt at de forældre havde opgivet og havde lagt deres tillid i klatrestativet. Sådan noget, erklærede vi, kom jo ALDRIG nogensinde til at ske med vores børn.
Indtil forleden. Hvor jeg stod med hænderne i lommerne i en solstribe på en legeplads og ikke behøvede at facilitere noget som helst. Hvad gør man så? Man begynder at pakke til lejligheden. Solcreme til ungerne (den her faktor 50 er et must og god til børn), og en bog til én selv. Hvis det bare lykkedes at jeg læser i fem minutter er alt godt. Og Samlede Thomsen er et must read (med illustrationer af Knud Odde og på lækkert papir…).
Ha ha, jeg kan godt huske at vi troede det samme. At man aldrig kunne sidde og hygge mens ungerne legede. Sidst vi var i legeland i Vinterferien skete det pludselig, at vi kun så dem når de lige skulle ha’ en tår vand. Manden og jeg sad i mange timer og snakkede, drak kaffe og nød den medbragte mad:) Sådan forventer jeg vores legepladsturer m.m. bliver fra nu af:) Ha’ en dejlig søndag.
Fantastisk! Glæder mig til mine piger er selvkørende 🙂 Er det en nogenlunde fedtefri solcreme? Kh Sara
Hver tid sin charme. Jeg kan godt savne den afhængighed lidt. Nogle gange. Og andre nyder jeg at de er så store og selvkørende. I erkendelsen af at mine børn kun er til låns. God søndag. Kh B
Jamen så er der jo håb forude. Min den yngste er lige et år yngre end Sofus, og her sidder vi ikke ned. Overhovedet. Selvom om vores have er indhegnet, er man konstant i gang med at skubbe gynger, redde den yngste ned fra trampolinen og spise sandkager serveret på en skovl. Forestiller mig lige nu en havestol, et Femina og en kaffelatte. Måske til næste sommer 🙂
Søren Ulrich Thomsen? Værd at læse? Jeg hørte ham til en oplæsning for vel sagtens ti-tolv år siden (jeg var med min far, det var ikke frivilligt!), og helt ærligt så skræmte han mig.
Åh ja jeg kan godt huske den tid hvor det var total mandsopdækning! Nu glæder jeg mig til en dag at kunne ligge ved en pool på en liggestol – slappe totalt af og læse. Uden at være bange for at ungerne er ved at drukne. Jeg ser også frem til ikke at skulle smøre madpakker [ hvilket i dette hus kræver et større overblik ] …
samtid med at jeg glæder mig , så er det jo også lidt trist. For jeg ved, at jeg en dag vil savne den tid hvor opmærksomheden og nærværet var et andet. Men som alt andet, når vi lukker en dør åbnes et vindue.
Men for nu er det godt.