For nogen tid siden var jeg så heldig at være sammen med en masse kloge, sjove og begavede kvinder. Alle så fantastiske ud, det var til en frokost og vi havde klædt os pænt på i dagens anledning. Flere af kvinderne arbejder i modebranchen, og alle de tilstedeværende har en holdning til stil, og hvilken én de selv vil have.
Kvinderne er bestemt ikke ens – på nogen måde, og det gik op for mig, at vores forskellige valg af sko, siger helt vildt meget om os, så jeg begyndte at fotografere skoene.
For hvad er der med os kvinder og sko? Nogle gange tænker jeg at det handler om hælen; at man får lidt mere pondus og en lidt højere numse af hælene; at måden vi går på kan blive mere elegant af den lille hæl. Men det er også noget med at det er her vi kan lege, at det er her vi kan være særligt feminine og særligt meget os selv. Men de flade lokker også. Også i dem kan man føle sig cool og lækker, og se nedenfor: Så længe der er leoprint på, er vi ligeglade med hælen… Og når ja; der er én ting til: Uanset hvor tyk man føler sig så har man altid mulighed for at tage de pæne sko på…
Her er bingo-pladen – jeg ville ønske min var fuld:
Der er jeg nok en atypisk kvinde, da jeg mest køber sko af nød – jeg har kun få par og køber kun nye når de gamle er slidt ned.
Ikke at det betyder, at jeg ikke elsker sko, jeg får dem bare ikke købt.
Nettet, Camilla! Det er der jeg køber mine…
Vi bliver “draaaget” af de der sko – det er det der er med dem og som gør at de fleste af os køber mange flere sko end vi har brug for – måske en erstatning på lykkefølelsen når man er nyforelsket….. :o)
Jeg hører dig Jette! Det er totalt med sommerfugle i maven!
Jeg køber også kun sko af nød. Har en mærkelig fod, som er bred og derfor ikke kan bruge smarte og smukke leopard ballerinaer. Nettet er derfor desværre ikke en mulighed. 🙁
Fantastisk at se så mange forskellige sko på lige så mange sikkert meget forskellige kvinder.
Jeg eeeelsker sneakers, sandaler og støvler- men har store problemer med sko.
Går direkte fra støvler til sandaler og omvendt.
Lækre skoglimt! Ville ønske jeg havde tålmodigheden og højden (er 173) til at smække et par hæle på, men er ærlig talt for glad for komfort og er halv klodset, så det kræver alt for stor en indsats at hoppe i sådan et par. Og så er det skide upraktisk når man cykler til alt B-) Men nøj, hvor er hæle fine.
Ankelstøvler, “herre-sko” og sneaks er mine fortrukne. Og et par ballaeriner eller to til sommer.
– Anne
Sjovt observeret. Det er vildt så forskellige sko-smag vi kvinder har, for jeg synes da ellers nok at tøjet mere eller mindre er det samme…
/Annette
Sko nr 1 er ufatteligt smukke!
Er de mon fra irregular choice?
Ja, der er bare holdninger til sko; det er så sjovt, synes jeg.
Annie – ja det er netop der de er fra; har lige spurgt. KH J