Udate: Klokken er 915 og indlægget har været på i ca en time – jeg har fået tre mails om, om Johan og jeg skal skilles. NEJ! Vi skal ikke skilles! Og jeg håber aldrig vil skal – men derfor er emnet stadig interessant. Glædelig søndag formiddag.
Nogle gange læser jeg noget eller hører noget, og jeg kan ikke holde op med at tænke over det. Lige nu er det det her:
Ledsaget af dette billede, sendte skuespillerinden og eksponenten for det perfekte liv (sagt i al venlighed) Gwyneth Paltrow i sidste uge et nyhedsbrev ud fra sit livsstilsimperium Goop. Goop sender hver uge nyhedsbreve ud med GPs tips, tricks og synspunkter ud om alt fra meget økologisk livsstil, over hvilket sengetøj man bør sove i, til ting man kan købe på hendes webshop (oftest virkeligt fine high end produkter i samarbejde med førende amerikanske designere).
Dette nyhedsbrev var anderledes. Det annoncerede bruddet mellen hende og Coldplays forsanger, Chris Martin, med hvem hun har to børn. Nyhedsbrevet var langt, og indeholdt begrebet Conscious Uncoupling – et i virkeligheden ret rørende forsøg på at gå fra hinanden uden at smadre hverken egne eller ungernes liv. Måske var det lige overkanten med de forskellige guruer, der rådgiver parret, men om ikke andet var det en beskrivelse af et prisværdigt forsøg på at gå fra hinanden på en ordentlig måde. (Læs det her)
Der var megen latterliggørelse på nettet ret hurtigt efter det blev sendt ud. For det første fordi GP har en ret uheldig måde at glemme at andre mennesker lever mindre privilegerede liv end hende selv. (Det kan du for eksempel læse et eksempel på her) For det andet fordi hendes levebrød er blevet det perfekte liv via Goop.
Men al den latterliggørelse til trods, så fik det hele mig til at tænke. Jeg kender kvinder og mænd, der er gået fra hinanden, og får liv til at fungere fantastisk efter en skilsmisse. Jeg kender også dem, der ikke gør. Jeg hører historier om folk der tidligere elskede hinanden, som nu ikke mere kan blive enige om, om deres børn må være spejdere eller ej, og jeg hører historier om fantastiske familier, hvor alle kender hinanden, holder sammen, og hvor hvert barn pludselig har et minimum af 8 bedsteforældre til rådighed. Men uanset hvad; og uanset udfaldene, så kræver det noget særligt, noget ekstra, når mennesker rammes af den personlige (må man kalde det?) tragedie det må være at miste sin elskede, sin bedste ven og et fælles tag over hovedet på de fælles børn. Jeg aner ikke hvordan man gør, og jeg håber aldrig at jeg bliver nødt til at finde ud af det.
Så… Min dybeste respekt til dem, der i det mindste gør et forsøg på at finde ud af det. Og til dem, der har modet til at gå når kærligheden ikke holder – og til dem, der bliver for at få den til.
Og for den smukkeste og mest hjertegribende kommentar til hvordan de celebre mennesker griber deres skilsmisse an, så læs denne rørende artikel i Vice.
God søndag formiddag Julia!
Fint emne du har taget op.
Jeg har også set mange ulykkelige slutninger, som jo aller mest rammer børnene.
Så jeg tager hatten af for at de vil gøre det på en god måde.
Dog vil jeg sige, at græsset meget sjældent er grønnere på den anden side.
Håber du er klog nok til at kæmpe for dit, så du ikke skal ud i den situation.
Rigtig fint indlæg:-)
Nyd dagen.
Tina
Hej Julia
Jeg er enig, dyb respekt for dem der gør en sober og ordentlig indsats for at blive skilt så det hænger bedst muligt sammen for børnene bagefter. Diskuterede emnet med nogle kolleger forleden og min fraskilte kollega (som har et fantastisk samarbejde om barnet med sin eksmand) sagde egentlig meget klogt at hun nu både overvejer om en partner vil være den rette at være sammen med OG skilt fra. Ikke at man ved hvad der sker med et andet menneske, skulle det ske, men kan egentlig godt følge hendes rationale. Personligt synes jeg, at man kan synes så lidt om hinanden og være så bitter og vred som man overhovedet har lyst til efter en skilsmisse, men det holder man altså separeret fra sit samarbejde med børnene (ved godt at det formentlig er svært og kræver at man sluger en ørkenfuld af kameler).
God søndag
KH Dorte
En skilsmisse er altid frygtelig for børnene. Er man der, hvor bruddet er den mindst ringe beslutning, har Center for Familieudvikling nogle fantatiske, forskningsbaserede kurser i, hvordan man får en god kommunikation efter skilsmissen – ikke mindst for eventuelle børns skyld.
Hvis man tænker, at man ikke har lyst til at få brug for sådan et skilsmissekursus, kan jeg varmt anbefale de såkaldte PREP-kurser. Det er forebyggende parkurser, for par der vil investere i hinanden. Det er for alle par, som vil forstå hinanden bedre og få et bedre hverdagsliv sammen – uanset om der er problemer eller ej. Man lærer bl.a. helt konkrete kommunikationsredskaber, der er super anvendelige i hverdagen.
Tjek http://www.familieudvikling.dk for kursusoversigt.
I Norge gives kursus gratis til alle førstegangsforældre i erkendelse af, at det er udfordrende at få parforholdet til ikke bare at overleve men også være godt i en fortravlet hverdag.
Jeg ville ønske både politikere og par selv ville tænke mere forebyggende i forhold til deres parforhold – det kunne redde nogle af de mange kærlighedshistorier, der ender i et ulykkeligt brud.
Jeg synes at man, som en anden også skriver, gøre mere fra samfundets side for at folk bliver sammen. Det kan nok godt betale sig (hvis man absolut vil have økonomihatten på)
Enig i alt… og må sande at min indre Gwynneth/Coldplay-fan er lidt knust over, at ikke engang DE to, kan forblive sammen. Ahmen altså….
Kære Tina – ja, jeg blev virkeligt rørt af de artikler…
Kære Dorte – ja, jeg er SÅ enig. Når man hører om de familier, hvor ungerne rammes af forældrenes alt for voksne følelser, så stikker det virkeligt i hjertet.
Kære Mia – tusind tak for linket! Jeg er sikker på at mange vil kunne bruge det.
Kære Karen – ja, eller rådgivning inden børnene kommer.
Kære Camsen – det giver heller ingen mening…
KH
J