Bøger Om Naturens Muntre Sønner (og en enkelt datter eller to) – Børnelitteratur

IMG_0791

Hvis nu jeg var typen, der var hamrende glad for sådan bare at være ét med naturen, bygge en bivuiak eller en hurtig bro, eller hvis jeg nu syntes det var røvfedt at se på fugle, eller trecke i regnvejr i Norge, så ville mine unger måske ikke have brug for Josefine Ottesens serie om Hullerikkerne. For så ville jeg vel slæbe ungerne ud i noget mere af den der natur.

Faktum er at jeg er røvdårlig til det. Faktum er så også at ungerne elsker det. Elias især. Når Bedste Karen hiver Elias med ud i naturen er alt godt. Elias elsker så faktisk også Hullerikkerne, som er en serie af både læse-let og højtlæsningsbøger (og lydbøger!) af den danske eventyrfortællerske Josefine Ottesen. Hullerikkerne bor i Syvstammetræet og bøgerne handler om hvordan de forholder sig til naturen omkring dem: Dyr, planter, årstider. For at sige det mildt så er bøgerne vanvittigt gode. Især de fire højtlæsningsbøger tager kegler hos os, og hvis du mangler noget at læse for unger mellem 5 og otte-ni år, så ville jeg klart anbefale at gå i gang med dem her.

Der er fine illustrationer, og selvom jeg kan få det lidt stramt over at drenge-hullerikkerne ser ud til at have det lidt sjovere end pige-hullerikkerne, så er der generelt fart over feltet og en fin indførsel i dansk natur. Altså, hvad ved jeg, men Elias siger det passer, det der står i bogen. Og de fås naturligvis på biblioteket.

IMG_0783

6 kommentarer

  1. De lyder alt for seje de bøger 😀 Dem vil jeg huske på til lidt senere. Jeg kan huske, at jeg selv var glad for bøgerne om Ole og koglefolket, Ole og fyrrefolket og Ole og Lærkefolket 🙂 Dem synes jeg var hyggelige og de skal helt klart også være en del af højtlæsningen herhjemme 🙂

  2. Selvom man måske stadig kunne mangle lidt…. ligestilling (sikke et fy-ord!) i forhold til børns aktiviteter, eksempelvis i børnelitteraturen, så må vi da heldigvis erkende, at der er foretaget KVANTEspring i forhold til for fyrre år siden.

    Og tillykke med fødselsdagen forresten. Selvfølgelig skulle du da have fødselsdag på en glimmeronsdag! 🙂

  3. Måske jeg skulle kigge nærmere på læs-selv bøgerne i denne serie.. Min datter ender altid med at sidde og læse faglitteratur, og jeg tror det er fordi hun bare ikke har fundet en bogserie der fænger endnu.. Hun går i 2. klasse, så det må ikke være for svært – hun er f.eks. ikke på Harry Potter niveau som enkelte andre i hendes klasse, men læser ellers udemærket synes jeg..

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *