Vi havde gjort det – Johan og jeg. Nået i mål med planlægning af en tur til Aarhus med begge børn, hotelovernatning, færgebillet og det hele. Vi havde glædet os, Elias havde glædet sig, Sofus kunne mærke det og var helt med. Vi tog afsted fredag, og endelig fremme på et værelse, der var så småt, at man virkeligt skulle anstrenge sig for at være overbærende, puttede vi ungerne ned i det store badekar og alt var fryd og gammen.
Indtil natten begyndte, Sofus skreg, Elias kunne ikke sove, nogen havde feber og jeg nærmede mig den der forældresump som alle med små børn (eller som nu har store) kan huske: Undersovethed, pres over hvad der nu kan være galt og ønsket om at være til stede i sit eget liv på en måde, hvor det ikke hele tiden gør ondt inde bag øjnene.
Næste morgen prøvede vi at få noget ud af dagen. Elias købte blomster til de venner, vi skulle mødes med, vi spiste morgenmad, vi gik tur i solen.
Vi prøvede!
Indtil Sofus igen blev ulykkelig, Elias igen utålmodig, og det begyndte at løbe fra Sofus øre; et tegn på at mavefornemmelsen igen har ret, og trommehinden igen er sprunget. Men vi var hardcore – vi nåede at besøge et smukt marked midt i Aarhus (billeder senere), og lynbesøge Aros (billeder endnu senere), og så kørte vi hjem. Og ja, vi stoppede på Mc D, og ungerne fik vingummier, og vi drak kaffe, og det hele gik alligevel, men hold nu f-ing op, hvor er det bare nogle gange så hamrende frustrerende, når en virus (igen) vælter selv de bedste intentioner.
Jeg kan næsten ikke finde andre ord end ØV!!!!! Jeg kender det kun alt for godt!!
Mange ønsker om en god søndag til jer.
Karen
Det lyder som vores weekend. Planlagt jyllandbesøg blev også stoppet brat pga sygdom og dårlige børn. God søndag trods alt!! 🙂
Ej, hvor træls for jer men godt I fik lidt ud af det alligevel. God bedring med den lille mand.
Tak for et ærligt indlæg om de der tidspunkter, hvor universet synes at være imod ens gode planer og hvor man må kæmpe helt vildt for at bevare det gode humør. Jeg er ramt af sætningen om at ønske at være til stede i sit eget liv uden det gør ondt bag øjnene – spot on!
Hilsner fra en fellow mum
Lyder utrolig velkendt. Rigtig god bedring
Hvor er det altså ærgeligt!! Og hvor kender jeg det bare alt for godt!!
Jeg troede det var løgn, det første 1.5 år af min søns liv i institution…alt fik han….ALT!
Hvad det ikke har kostet af barnets første (og anden) sygedag!! Planlægning ml min kære mand og jeg, han flyver redningshelikopter og jeg er radiograf …og vi har begge vagter, sønnike blev altid syg når jeg var alene hjemme! Omsorgssamtale på job….hvad filan skal man sige til det?
Og ferierne….suk!
Nu er han startet i børnehave, skiftet har ikke bragt mange sygedage med sig…måske er immunforsvaret ved at være der!
Næste uge skal vi på ferie…den sidder lidt i baghovedet, men jeg tænker:”Ej…selvfølgelig blir han ikke syg”! (7-9-13)
God bedring til yngstearvingen!
Ja, hvor det lyder bekendt. Og af samme grund må man bare trække på det sarkastiske smilebånd, når en kollega ved kaffemaskinen (espressomaskinen, faktisk – vi har det egentlig godt) prøver at muntre den aldeles undersovede (godt ord!) udgave af én selv op med et: “Så’ det godt, det snart er weekend/ferie”.
God bedring til Sofus, og godt gået til jer forældre at alle kom hjem i god behold, og det hele gik alligevel (som det nu bedst kan).
Jeg kender det alt alt for godt. Dybest set er der nok ikke noget at gøre ved det, man holder ud og prøver at lade være med at blive skilt og/eller slå hovedet ind i væggen. For det blir bedre…tror jeg. Når børnene blir lidt større og immunforsvaret bedre. Jeg mærker det så småt med vores to drenge (7-9-13! )
Det vigtigste er nok at man prøver og de gange det lykkes så skal man sige det højt. ‘Hvor er det dejligt at sidde her og spise morgenmad sammen hele familien’ fx, min filosofi er at hvis man når at omsætte de små eller store gode stunder til ord, så bundfælder det sig mere og så føles sumpen ikke helt så slem
Kram
Sender min medfølelse til jer – det hele lyder bekendt!! Det er bare så mega fu….. hårdt og uretfærdigt nogle gange. Egentlig helt utroligt at det lykkes for par (med små børn) at blive sammen trods alle de udfordringer der flyver rundt om ørerne på en. Held og lykke med sumpens mudrede arme, der finder vej ind i familien engang imellem.
Øv. Øv og øv. Synes ikke det er retfærdigt med al den sygdom I skal slås med. Dejligt du er så fantastisk rummelig og altid finder et eller andet positivitet i modgangen. Det er en gave, og det gør det endnu mere at du kan dele dette med os læsere.
Been there done that. Men det ved du jo. Planer, der blev aflyst, børn der skreg, ører der løb, feber der steg, og forældre der var tyndslidte. Et mirakel, at vi ikke blev skilt eller bankede hovedet ind i en væg – selvom jeg faktisk har banket en knytnæve ind i en dyne op til flere gange, og har tudet i afmagt og træthed. Hold ud. Foråret er på vej. Også selvom der er dømt efterårsstorm i dag. Men det kommer. Hæng på. Også selvom det er med det yderste af neglene. 🙂
Føler så meget med jer….godt kæmpet 😉
Kære AlleSammen!
TAK!!!!!
I ved slet ikke hvor stort det er, at sidde her og vide, at man ikke er den eneste i verden. Vi har jo venner, der snart ikke tror på os mere, når der endnu engang er en aflysning pga en eller anden absurd virus. Men ja, det er edderrøvme utroligt, at man overhovedet kommer igennem det her – med parforhold, sindet og kærligheden til familien i behold. Alt bliver sat på prøve og man selv bliver sat på pause, og nogle gange, så svier den kombi altså en andelse…
Kram og tak!
Sgutte sært at småbørns forældre har kronisk hovedpine og mørke rande under øjnene!!! Jeg husker det alt for godt- den tid da mine nu store børn, var små…. Det trækker tænder og kræver ofte flere engles tålmodighed og et jernhelbred at være
Forældre til små børn. Hold nu op, jeg synes det er synd for jer- og jeres børn.
Nu må sol og sommer gerne snart komme- så alle depoter kan fyldes godt op
( hvisker stille, biostrath til små børn er Guds gave til forældrene. Det styrker immunforsvaret) mine børn har fået det fe dagplejestart og indtil de startede i skole fra oktober til april og de har ikke været meget syge .
Sender masser af sundhed og overskud afsted til jer.
Hold da helt op! Det er næsten ufatteligt uheldigt. Jeg har ikke selv biologiske børn, men kan forestille et sceneri hvor jeg i afmagt skriger til ungen, at nu kan det fandme være nok! Men der er det nok at kærligheden sætter ind og overvinder alt.
Kan ikke lade være med at tænke på, om det nu er en god ide at stuve en masse børn sammen på som regel for lidt plads. Men har ikke lige de forkromede løsninger.
Sådan noget møg! Men det bliver bedre … I promise. Mine drenge er 8 og 10, been there, done that!
Jeg må give dig et tip til ørevrøvl, vi kalder den tyggegummikuren og er skridtet før en egentlig penicillinkur: barn med ondt/ sprængt trommehinde/ ømt øre pustes med næsedråber i næsen (de holder med en finger på det ene næsebor tæt og din hånd m den anden, giver et lille klem når de er klar til at suge ind), herefter 1 stk. lille tyggegummi og der gnaskes løs … Repeat 3 gange om dagen.
Og helt klart 1/2 time inden sengetid. Trykket i øret bliver holdt nede/ væk. Det kan også holde skansen til man er kommet til en ørelæge 🙂
Mine drenge får små tyggegummi ad libitum herhjemme, når der er ondt i ørene.
Håber det vender, solen skinner, foråret kommer og børnene smiler.
ja heldigvis har vi pencillin og vores børn dør ikke af de infektioner de pådrager sig. Og hvad er der galt med MCD?
Åh, det hjalp alligevel lidt at læse, at andre har haft samme slags weekend som os. Er så træt, så træt. Ikke flere syge børn i denne omgang, tak!
Søde Julia. I er ikke alene. Har de seneste 6 uger været ramt af 2 x skoldkopper, 2 x mellemørebetændelse, en brækket arm, 2 x herpes på tungen, noget tynd mave og nu er vi alle 4 lagt ned af influenza. God bedring til os alle sammen.. store og små. Knus Birgitte
Åh nej – god bedring til jer også!