Om Forår, Dobbeltmoral & Gæt En ModePusher

IMG_0586

IMG_0588

IMG_0597

Det der forår; det er godt nok noget, der får mig til at føle mig helt anderledes let til mode. I går da jeg fulgte Elias i børnehave gik vi langs søerne fra Østerbro mod Nørrebro, og han tænkte lidt efter over det med foråret. For eksempel mente han at han da sagtens kunne tage afsted uden jakke, og så tog vi dén diskussion – og Elias mente at det måske VAR sommer, men at cyklisterne havde glemt at tage huerne af? For, som han sagde:

Er der egentligt nogen der KAN huske hvordan sommer i virkeligheden er?

Jeg synes det er et godt spørgsmål, og jeg suger solstrålerne til mig, når jeg har tid til at komme ud i dem. Jeg havde et møde i går, som bragte mig omkring Langelinje. Der var så smukt, og så mange mennesker ude i solen, selv midt på dagen. Så jeg smed frakken. Altså: Det jeg havde nægtet Elias et par timer tidligere… Dobbeltmoral.

Denne superfine jakke er i bomuld. Stoffet er vævet, der er små fine detaljer på, som eksempelvis et koralfarvet bånd i nakken og skjulte lynlåse ved lommerne. Og det vildeste er – den er fra Jackpot – som nu bor i Kvicklys varehuse. For nogle år siden talte man i modebranchen meget om at danskernes forbrug af tøj blev flyttet til supermarkederne. Det er i dén grad sket, og jeg er sikker på at vi kommer til at se mere af det. Især når tingene fungerer så godt som den viste jakke. Så snobberiet må vige. Den er i Kvickly netop nu har jeg ladet mig fortælle. (Den hedder Valera Blazer og koster 699)

Jeansne er de gode gamle Roberta Jeans fra Selected, blusen er fra Gat Rimons forårskollektion, og skoene er ligeledes gamle og fra Nike hos Other Stories.

 

IMG_0598

IMG_0601

IMG_0585

5 kommentarer

  1. Gad godt, at jeg kunne låne dig en eftermiddag Julia (og så lige 5-10.000 kr. at fyre af), for så kunne du hjælpe mig med at shoppe. Jeg er elendig til det. Får altid købt noget helt forkert, eller går i det samme. Som i dag med gamle (ikke smarte) jeans, en striktrøje og udtrådte sko. Wauv, jeg må virkeligt gøre et godt indtryk på mine elever!!!!

    Så hvordan gør du det? Både i forhold til stil, økonomi og TID. Jeg synes ikke, at jeg har nogle af delene. 🙁

    Men det er rigtigt det med solen. Jeg har også holdt møder på en bænk ved vandet blot for at få lov til at nyde nogle flere solstråler. Efter sommerferien flytter min arbejdsplads ind midt i byen og væk fra fjorden. Kommer til at savne vandet. 🙂

  2. Hej Bitten – jeg er seriøst dårlig til at shoppe, og kan ikke holde ud at gå i butikker. I forbindelse med TVprojektet lånte jeg en del fine sager, som gav mig totalt smag for at eksperimentere med tøj igen. Desuden arbejder jeg jo med mode, så en del af det er en arbejdsskade. Og så gør jeg mig umage for at købe ting, der holder. Jeans og den slags, så jeg ikke skal bruge mange penge på det ofte. Men nu jeg tænker over det, er jeg faktisk ret sikker på at det er en arbejdsskade…

  3. Du ser fin ud – og dejligt med lidt tidligt forår (sidder nu i det nordjyske i absolut mørke, regn og blæst) – godt så, men forårsbillederne er skønne 😉 – mette

  4. Og det er vel egenligt det som er spørgsmålet: KAN nogen huske hvordan sommer er?

    Jeg trænger til at blive mindet om det 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *