Om Vaskerier, Tatoveringer & Vin

IMG_0425

IMG_0429

IMG_0406

Konceptet er enkelt og genialt: Drik kaffe og spis mens du vasker tøj: The Laundromat. Der findes nogle stykker af dem i København, og jeg mødtes søndag aften (ja, du læste rigtigt: jeg har været ude) på dén på Nørrebro, med min veninde Mette. Jeg skulle ikke bare beundre hendes nye tatovering, men også catche op på det sidste halve år.

The Laundromat er det fineste sted. Det er et gennemført koncept med et lidt amerikansk inspireret menukort, hvor du kan finde den bedste avocadosandwich, gulerodskage (legendarisk), gode øl og en hæderlig husets vin. Kaffen er god, og de har forstået at en cappucino skal skumme.

Jeg kæmper nemlig med tiden, med den små-dårlige samvittighed overfor ungerne, og med at få alting til at mødes, så det bliver ikke til mange outings. Eller til yoga… Men Mette og jeg mødtes, og drak kaffe, vin og vendte verden, og det er nu egentligt noget af det bedste; det med at give sig hen til at give sig tid. Ikke bare tro at en sms er nok, men at bruge tiden, rummet og overskuddet sammen.

Søndag aften på Nørrebro var en stille sag. Der er ikke mange på gaden, men foråret var i luften, og duften af det, fyldte gaderne da jeg cyklede både ud og hjem.

IMG_0415IMG_0418IMG_0419

5 kommentarer

  1. Jeg har været på den på Østerbro, og der er bare super hyggeligt. Kan anbefale deres snadwich med aubergine og mozzarella ost 😀

  2. Ja kaffen er rigtig god, stemning afslappet og hvis hele familien skal spise brunch sammen er den på Østerbro børnevenlig med legetøj og børnebrunch.

  3. Hvor lyder det skønt. Og du har helt ret. Det der med en sms duer ikke i længden. Jeg så selv en veninde over kaffe i dag, som jeg ikke har set i et halvt år. Det var fantastisk at få vendt verdenssituationen over kaffe. Og selvom tiden er knap, så er det altså utroligt, hvor meget man kan nå rundt om på et par timer, når munden ikke står stille 🙂
    Men når man så kommer hjem og får at vide, at børnene har sagt, at de synes mor er meget væk hjemmefra, så stikker det altså lidt i hjertet…

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *