

Først og fremmest: Linket i dette indlæg er ikke del af et affiliateprogram eller det der ligner – jeg er simpelthen bare nødt til at dele en opdagelse. Jeg har nemlig fået et par strømpebukser forærende. Jeg går ret meget i nederdel, og normalt ønsker jeg mig et par knaldsorte Wolford strømpebukser ved hver eneste given lejlighed. Men nu har jeg prøvet Item m6 strømperne, og jeg må indrømme at jeg er faldet pladask for dem. For det første er der sådan en lille skål til hælen, så strømperne har med andre ord en pasform, der ikke er afhængig af hvor meget man hiver og slider i dem, eller af, hvor brede ens lår er. For det andet, så undrede det mig ret meget at mine ben føles lettere når jeg har disse strømper på – og det viser sig ved Googles hjælp, at der er en forklaring: De er højteknologiske. Strømperne er kompressionsstrømper (!) – hvilket betyder at de tilpasser sig ens krop. Noget andet er, at der er fuld bevægelighed, og at de virkeligt er sorte. Ikke halvsorte, men helsorte. Anbefaling givet videre, og klik her hvis du vil se dem.

Dem må jeg prøve, når vores to hundehvalpe er blevet voksne! 🙂
Hundehvalpe! Uha, hvor er I heldige! KH J
Tak for den anbefaling, de strømper må da prøves!
de er FANTASTISKE! Det er firmaet CEP, som laver de lange, farvestrålende kompressionsstrømper til løb, der står bag… Folkene ved hvad de taler om
Det må du Tina! Og BeritK – så giver det mening!
Dem må jeg prøve! 🙂
Uh tak for tippet. Sådan et par tror jeg at jeg skal investere i. Jeg går også meget i kjole/nederdel, så sorte strømpebukser har jeg på flere gange om ugen.
Jeg kan ikke helt gennemskue præcis hvilke + pris, når jeg hopper via dit link;-)?!?
….og såvel knæ- som ankelstrømper findes også til “mænner” og de er både super smukke og fantastiske at have på. Det er et must og en nem måde at øge ens velbefindende.