I går var vi back stage til DKNYs show. Vi så forberedelserne, og fik mulighed for at tale med nogle af de dygtige mennesker, der indgår i den store kreative process. Vi talte igen med Michelle Saunders, som havde skabt et fantastisk look for Essie til modellernes hænder (det viser jeg en anden gang), og vi talte med en af Maybellines store talenter, nemlig ham her, Yadim. Han leder det store hold af makeupartister, der skal skabe modellernes makeup, så det hele smelter sammen i en helhed.
DKNY er en institution i New York. Og til denne eftrårskollektion havde hun valgt at bruge rigtigt mange street castede modeller; altså kvinder og mænd – og som der blev sagt “those in between”, som har personlighed, udstråling og kant. Yadim tog udgangspunkt i det, så i modsætning til noget jeg tidligere har hørt eller set, så blev alle modellernes makeup lagt med udgangspunkt i hvad de selv kunne lide, og hvordan de selv ville lægge deres makeup. For Maybelline skulle Yadim så samle hele looket og få det til at spille, så der alligevel var noget der lignede en rød tråd i det. Men hele tanken om at vi ikke skal være kloner, eller at der ikke er et facit på skønhed, synes jeg er vidunderlig. Det var fantastisk at se ham og hans team arbejde, og høre ham tale begejstret om det han gør.
Han forklarede at hvis nogen i forvejen gør meget ud af deres læber, brugte han det som krog, og så forklarede han at hans absolutte yndlingsprodukt er Maybellines BBCream, som han blander med lidt almindelig ansigtscreme inden han lægger den på.
Her står jeg midt i kaos, og må indrømme at jeg nyder det. Meget.
Her er billeder fra selve showet. Jeg har lånt dem fra Style.com, for modefotograf bliver jeg ikke. Men kollektionen var domineret af sort, hvid, rød (rust), og blå. Med masser af pels, lag på lag, nuancer af samme farve og power. Fordi alle ikke ligner hinanden.
Hvor er det fedt du er der !! Følger med og nyder dine historier.
Ps. Du er alt for lækker i læder….
Elsker Yadim – han er virkelig en af de mest fede up and coming makeup artister lige nu! Mødte ham i Paris backstage hos Kenzo sidste år. Mega sej! Hyg jer i NYC! xxx sara
Hej Julia
Du ser brandgodt ud, as usual! Sikken en stærk, sund og skøn udstråling.
Er det de der før omtalte ‘Asumo leather leggings’ fra Vila du har på, på det sidste foto (i kaos’et) ?
OG; – hvor har du købt de smukke sølvpaillet-agtige leggings du er iført i det andet blogindlæg ?
Totalt for lækre!!
KH Anne
*på det næstsidste billede..
Ville ønske, at jeg turde læder! 😉 Det ser sgu’ godt ud. Gad også godt have nogle make-up tips. Måske skulle man investere i sådan en BBCream.
TAK Kære Christina!
Sara – han er fantastisk!
Anne – tusind tak, hvor er det bare sødt af dig! Jeg følte mig ikke særlig skøn midt mellem alle de smukke mennesker. Nej, læderbukserne er gamle og fra &Other Stories. Jeg købte dem for et år siden. De har ikke holdt formen vildt godt. Dem med glimmer er fra Lala berlin og ældgamle, men jeg googler lidt og ser om jeg kan finde nogle der ligner.
Bitten – den er vildt god! Jeg er totalt fan. Men der er også kommet en der hedder Optical Blur, som også er fantastisk. Og læder er så godt at have på.
KRAM
Ved godt, at det er lidt “forkert” at sige, når Maybelline har sponsoreret hele turen, men, Bitten, jeg kan også varmt anbefale Cliniques CC creme (spørg mig ikke hvad forskellen er mellem BB og CC). Serum på, creme på, blush og good to go!