Bare Smil Og Lad Som Om Det Er Helt Normalt… (Og er der nogen der ringer til min indre teenager?)

Godmorgen; det er tidlig morgen i her i New York, og jeg skal snart i gang, sådan for alvor. Lige nu sidder jeg i min seng på hotellet og skriver til dig og drikker kaffe. Vi fløj i går formiddags, og det var en fin og hyggelig tur. Der var for eksempel ingen børn der skulle skiftes, eller nogen der tabte alle dinoerne på gulvet, så ja, ret meget lettere end sidst jeg fløj langt. Vi ankom og skyndte os ud at se og mærke byen i et par timer, efter at være kommet igennem de mange indrejsetjek i lufthavnen. New York ligner heldigvis sig selv, stemningen, pulsen og byen føles som sidst jeg var her, og absolut lige så vanedannende.

Jeg er så heldig at være blevet inviteret med på denne tur af Essie og Maybelline. Deres ledende makeupartister og manicurister er nemlig med til at definere næste efterårs look og mode, ved at skabe den makeup og de negle, der sættes sammen med det tøj, designerne viser på catwalken i disse dage her i byen.

I min hverdag arbejder jeg meget (!) med de trends, der rammer os om nogle sæsoner, både indenfor mode, forbrugeradfærd og det vi i det hele taget beskæftiger os med, så dette er på alle måder en enestående mulighed. Jeg skal skrive nogle artikler her fra, og så naturligvis skrive her på bloggen, hvad der sker.

Jeg må inddrømme at jeg ikke er færdig med at knibe mig selv i armen. Jeg ville ønske at nogen ville have fortalt mig at sådan noget her kunne ske, da jeg sad som teenager og ikke regnede med at noget godt ville komme ud af noget. For helt ærligt. Modeuge: I NEW YORK?! MIG?! Jeg har ikke fattet det.

Og så har jeg fået en gave (som om turen ikke var nok, men jeg siger tak og prøver at lade være med at falde ned af stolen), nemlig den fineste taske fyldt med Maybelline goodies: