Det er mandag. Og det er koldt. Og hverdagen efter ferien er for alvor i gang. Hverdagen er så meget i gang, at jeg også var på arbejde hele dagen i går; jeg var på fotoshoot med et superlækkert brand, du måske kender, nemlig Junarose. Men det var egentligt ikke det jeg ville fortælle om, snarere at jeg havde en nærmest ud af kroppen oplevelse i lørdags. Vi hold nemlig Elias fødselsdag, hans 6års, og havde inviteret de nærmeste venner, deres unger og alt det halløj der potentielt kan følge mellem 10 børn i alderen 1,5 til 8. Der var kager, glasur, kakao, flødeskum og aftensmad, og vi havde linet op, så ingen manglede noget. Det eneste vi manglede var ungerne. Vi nåede hverken at synge eller at mægle i konflikter eller at tørre røv eller det, der ligner, for ungerne legede hele dagen og aftenen med; Elias lige indtil han faldt om i sofaen klokken 22.
Ja, de små havde brug for os; men de store – dem fra fire og op – var i den grad viklet ind i legen, at vi slet ikke havde nået at gøre med dem. Tænk, at det kan ske?
Min ældste er blevet stor.
Min ældste på 12 har været hjemme denne weekend. Jeg ved det, for jeg så ham ved aftensmaden, sammen med en kammerat 😉
Hej Birgitte – du er sjov! Og jeg tænker man alligevel må savne de unger lidt, når de får deres helt egne liv…
Hvor skønt! Det er jo det man drømmer om, at ungerne kan lege, være socialt intelligente og blive udfordrede på en god måde. Imens kan man jo passende selv endelig få talt lidt med de venner man ser alt for sjældent og have tid til give lillebror lidt udelt opmærksomhed.
Det er skønt når det lykkes, man ved aldrig hvornår det sker, så man må bare nyde det:-)
@Julia – man savner dem ikke kun lidt, men en hel del. Det er som om, at det der løsrivelse går meget lettere for barnet end for moderen 😉 men han er nu sød til stadig ‘at være en del af familien’ – nu var der bare en kammerat på besøg og de lukkede sig lidt om dem selv (som de jo gør i den alder – hov, nu lød jeg tudse-gammel). Heldigvis har jeg stadig en putte-gris af en søn på 8 år, som er meget mor-glad 🙂
Hjertelig tillykke. Og sikke spændende med en ny fase i Elias’ liv. Vi har en på 4 år og prøver også små stunder af ny selvstændighed. Tænk hvor heldige vi er, sådan at være med i deres liv. Det kan veje lidt op for alle de dårlige nætter 🙂 Zzzzzz
@Mia – JA! Det er bare så spændende.Ja, jeg kniber mig også i armen ind i mellem over al den lykke.
@Birgitte – jeg kan nærmest ikke forestille mig det – men bliver da helt lyseblå ved tanken. Samtidig med at jeg glæder mig…
@KAren – er så enig – både i at få talt med venner og at give lidt ekstra tid og nærvær til lillebror.