
Elias og jeg er i London med Anne-Sophie, min søster og kollega. Vi er her i en kombination af arbejde (Anne-Sophie & jeg), og hygge (og alle tre). Det er ganske fantastisk, og bevæbnet med ipad, nintendo og en bamse kan det meste lade sig gøre. Elias er god at være på tur med, og i betragtning af at vi skulle have været i Afrika netop nu, var det simpelthen så fedt at det kunne lade sig gøre at rejse.
Vi sad fast i Kastrup i går, og senere på landingsbanen på grund af Bodil den Blæsende, og kom først meget sendt frem i nat. Elias tog det hele i stiv arm, og udviste mere tålmodighed og overbærenhed end jeg gjorde. Det var det Afrika skulle have gjort for os to, Elias og mig; få hevet os ud af vores vante rammer sammen, og vist os noget nyt. Heldigvis kan det lade sig gøre her også i det par dage vi er her.
(Og ja, det er mig med rygsækken. Når man skal have computer, børnegear, arbejdssager etc med, har jeg (gen-)opdaget, hvor praktisk den rent faktisk er…)

Streets of London.
Told you – London er fantastisk at rejse i med en stor på 5-6 år. Johanne og jeg havde den mest fantastiske tur over at besøge faster i sommers, og vi fik opnået alle hendes ønsker (gå på et museum, sejle på Themsen, se Big Ben og så køre i en af de sjove busser). 🙂 Nyd turen.
Åh hvor dejligt Julia !
KH Maria
Hav en fed tur!
Hvor ser det hyggeligt ud. NYD London – det er sådan en dejlig by…. jeg er også blevet rygsæk-fan. Det er virkelig toppraktisk når man skal have masser af gear med sig på farten 🙂
Glædelig advendt!
/Marian
Åh hvor er jeg misundelig. Elsker London og savner at at bo der. Nyd jeres tur derover – vi har lige sendt farmor og farfar tilbage til England i går. De har været på besøg i hele ugen:)
Jeg er svært misundelig. Elsker London. Og vil så gerne afsted med mine drenge.
Julia, hvor har du rygsækken fra?
Min stribede fra Danefæ er lige kapituleret, alt plastic er knækket på én gang, kun 1 år gammel
Din ser solid ud? Hvor er den fra? Skriv mere om hvad I oplever i London, ik? Kram hjemmefra (regnvejr, mørke, sjap …)