Døden Var Engang Væsentligt Mere Sexet End Den Er Nu (& Den 100Åriges Genvej Til Et Langt Liv)

article-2149969-1348A6BF000005DC-453_634x909

Han kunne lige så godt have spurgt om en anden type oral tilfredsstillelse… Er det ikke en smuk annonce? Fra dengang cigaretter var genvejen til sex og slanke ben, og fra dengang, alt hvad der føles godt ikke var det samme som at dødsdømme sig selv. Så nu, hvor cigaretter og hvede er forvist til lyssky bagtrapper og skumle bagere i provinsen, gør det mig helt glad at se denne annonce fra dengang hvor syndefaldet ikke var helt så dybt. Jeg VED at vi skal være sunde; jeg ved vi skal tage ansvar, men ind i mellem, bare ind i mellem, vil jeg hellere have dekadence, overflod og synd. Om det så er i form af en thebirkes, et glas whisky eller en lang cigarret. Heldigvis findes der forskellige slags sundhedsapostle; eksempelvis har Dorothy Howe, som bor i England og netop er fyldt 100, udtalt sig til alle de medier der gad høre det, at hun mener hendes lange liv skyldes 15 smøger om dagen, og en god stiv whisky. (Læs mere her) Midt i al pænheden, den påtvungne og den selvvalgte, synes jeg at der er en solstråle at hente i de damer, der giver nogle regler en finger, skåler videre, og har det sjovt imens.

article-2149969-1348A62B000005DC-899_634x706

(Og lige et tip fra Ronald Reagan: Julekort og Gave i ét)

 

11 kommentarer

  1. Åh ja, sikke en sexethed der er over de annoncer. Også Marlborough havde de fineste annoncer for deres cigaretter. Om end de var meget anderledes i udtrykket end disse, mere mennesket (manden) i grænseområdet af det vilde/det tæmmede-agtige. Eller sådan noget. I hvert fald var de ubehageligt smukke for en antiryger som mig.

  2. Stort og godt emne!
    Findes der overhovedet guilt free pleasures efterhånden? Jeg kan nærmest ikke komme på nogen. Selv når jeg ser dårligt TV, hvilket vel egentlig er ret uskyldigt, sidder jeg med følelsen af, at jeg nok burde se noget med noget samfundsdebat ovre på DR2. Har vores over-jeg helt fået overtaget?

  3. Kære Pernille; jeg synes bare du rammer hovedet på sømmet her. Fra shopping shame til at burde være intellektuel når man hellere vil stene… Der er noget ny-puritanisme i spil, tror jeg. KH J

  4. Ja, for pokker, totalt ny-puritanisme og selv-disciplinering! Kan man høre Foucault vende sig i sin grav et sted nede i Frankrig?

  5. Elsker de gamle reklamer – min bedstefar som er gammel købmand har de fineste Prince og Marlboro plakater hængende derhjemme, som jeg håber at blive den heldige arving af en gang om forhåbentlig lang tid! Der er noget uskyld over dem, som jeg synes vi mangler i dag!

  6. Ja nypuritanismen går sin sejrsgang og nedladenhed overfor dem, som ikke kan styre sig ! 😉 kontroltab er so out. Ikke noget med at stene ud i sækkestolen og bare snakke om peace and love. Den internaliserede lønarbejdermoral har spredt sig til hele livet. Ve den som er ryger, fed og doven ! 😉

  7. Ja rigtig nok, man skal også lige passe på at sundheden ikke tager overhånd. Godt at tænke på i den dejlige juletid

  8. Fede reklamer og nej, vi dør nok ikke af en enkelt smøg, tebirkes eller drink – til gengæld dør vi nok af kedsomhed, hvis vi opfatter alt som farligt.

    Og i øvrigt – fede stænger du viste frem i nude – absolut et must, men også meget “prinsessefint” og damet, man bliver nok lidt mere voksen i nude 🙂

  9. @ Den desperate husmor – TAK, og du har virkelig en pointe der…
    @Tove – yep – vi skal huske at nyde i fulde drag.
    @Susanne – ja, så er man ligesom selv skyld i ALT. Det er måske også det der frustrerer mig sådan – at vi selv har fået / taget ansvaret for ALT.
    @Sara – ja, de er smukke, og du har så meget ret i at vi mangler lidt uskyld…

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.