En mand på bloggen: Morten Sabroe: “Jeg vil se uperfekte mennesker. Kvinder der brænder for noget. Kvinder der kæmper og lever og lider og elsker og bryder sammen og griner ad sig selv og sine veninder og de mænd der lever perfekte liv.”

Sabroe_fotograf Franne Voigt

Her er Morten Sabroe. Den store danske forfatter. Han udkommer i morgen med en ny bog, Libido. I den andledning har han helt ekstraordinært spidset sin pen for at svare mig (og jer, der læser med herude) på dette noget løse spørgsmål:

’Jeg vil meget gerne bede om hans kommentar til hvad kvinder i min generation mangler at lære. Og hvis han orker, vil jeg gerne høre lidt om, hvordan han vurderer vores indædte jagt på det perfekte liv.’

Libido er en humoristisk, sexet og dybt alvorlig erotisk roman om forholdet mellem kønnene, og om det moderne menneskes hengivelse til berømmelse og personlig tilfredsstillelse, til lyst. Bogens smukke forside, kan du se nederst i dette indlæg, men først kommer Mortens indlæg (om kolik, parforhold og børn) til os kvinder, og jeg håber du har lyst til at svare ham.

Min lille skrigende heltinde

Jeg vil fortælle om det perfekte liv. Jeg var 29 da min kæreste fødte den pige vi længtes efter at få: Tania. Hun fik kolik. Det begyndte hver dag efter 12. Det var skrig der ville noget. De skar gennem lagene af de fortrængninger enhver har. Dag efter dag, nat efter nat. Hun støvsugede vores liv for venner. Jeg kørte hende i barnevogn på Strandvejen fra omkring midnat til 4-5 om morgenen. Jeg gav hende hele Jorden Rundt i moseskurven. Kørte hende i søvn i den blødt vuggende 2 CV. Så snart bevægelsen holdt op, begynde hun at skrige. Vi var lukket inde i et eksperimentarium: Hvor længe holder de? Moren kunne ikke forlade hende, bundet af dårlig samvittighed og bristede forventninger. ”Du bliver nødt til at tage et sted hen og sove, ellers bliver vi sindssyge”, sagde jeg. Vi kørte fra Herodes til Pilatus. Fyldte kulstøv på hende. Gav hende al slags massage. Hospitalet tilbød at indlægge hende, så vi kunne få fred. Umuligt, det ville æde os op med skyld og dårlig samvittighed. Jeg kunne ikke arbejde. Jeg fandt et emne ti minutter på cykel fra hvor vi boede: Klampenborg Galopbane. Jockeyerne. De små mænd og de ædle heste. Undertrykkelsen. Det tog mig fem måneder at skrive artiklen. Jeg fik 2.500 for den. Det er den fedeste artikel jeg har skrevet. Mit livs præstation. Da skrigene hørte op og boblen brast, blev vi skilt. Jeg var ved at blive ædt op af længsler. Jeg fulgte dem. Jeg gav mit hus til min kæreste og vores barn. Jeg gik. Jeg havde en skrivemaskine i hånden. I den lå alle mine længsler. Jeg flyttede fra pensionat til pensionat, fra kondemnerede lejlighed til kondemnerede lejlighed. Jeg havde to bukke og en spånplade. En madras og en skrivemaskine. Et musikanlæg og et hoved fuld af drømme. Folk der så mig, regnede med at jeg var fortabt.

Det perfekte liv er en del af den virus der spreder sig over hele verden: Den Store Puritanske Støvsuger der suger alt snavs væk. Portrætfotoet der ryger i fotoshop, så det ligner en løgn. Selvfremstillingen på Facebook og de sociale medier. Urban gardening-kvinder der smiler ud til en med deres hippe tingeltangel og præmiebørn.

Perfekte liv leves af perfekte mennesker. Jeg vil se uperfekte mennesker. Kvinder der brænder for noget. Kvinder der kæmper og lever og lider og elsker og bryder sammen og griner ad sig selv og sine veninder og de mænd der lever perfekte liv.

Jeg kan ikke lære nogen noget. Jeg kan kun sige: bryd ud! Hvis ikke I gør det, kommer det af sig selv. I går ned med stress, halskatar, røde knopper, mandolinfeber og hold i nakken, mens de økologiske høns går i baghaven og kagler.

Giv mig uperfekte liv. Liv. Lidelse. Længsler. Skrig, hvis det er sådan du udtrykker dig. Min datter skreg. Hendes skrig forandrede vores liv. Hun var så uperfekt som et spædbarn kan være. Hun satte en revolution i gang. Min lille skrigende heltinde.

Libido_forside

18 kommentarer

  1. Hold da kæft. Det er poetisk skrevet. Rammende sandt. Skræmmende sandt.

    Man burde bryde ud som det uperfekte menneske, og desværre bliver det personlige stedord til et “man”, for jeg sidder netop her i det stereotype rækkehus med halskatar uden stemme og overvejer, hvordan jeg dog skal undervise – uden at tale! I stedet for at kaste håndklædet i ringen. Har for travlt med at lege perfekt. Har for travlt med at være flinkepigen på jobbet. Og nu kan jeg igen ikke sige et pip.

    Har lyst til at kolik-skrige – hvis jeg kunne!!

  2. Er som sådan ikke uenig i Morten Sabroes tanker, men jeg synes, det er paradoksalt at dette indlæg, der hylder det uperfekte sluttes af med et billede af hans nye bog – et billede af en kvindekrop, der netop HAR været en tur i photoshop…

  3. jeg har hele mit liv fået at vide jeg var sær 🙂 kan på en måde godt lide mænd der er forfatter de skriver anderledes end kvinder og det sætter mine tanker igen … kolik !!!! oohh skræk 2 af mine fem unger havde kolik og jeg har også hoppede fra herodes til Pilatus for de unger … desværre kunne jeg ikke bare gå, da jeg var enlig på tidspunkt 🙂

  4. Hold da op. Jeg fik helt gåsehud mens jeg læste. Det er smukt og hårdt og rammende.
    Nogen gange kommer jeg også for meget over i den anden grøft – den, hvor jeg ynder at fremstille mig som uperfekt. Hvor jeg med lidt for mange høhø og haha beretter om alle mine mangler. Så er jeg jo perfekt uperfekt. Men jeg er jo hverken det ene eller det andet. Og det skal jeg øve mig på bare at give mig lov til.

  5. Istedet for at fremstille vores liv så pokkers perfekte på Instagram, Facebook m.m., må det nye sort være at vi erkender vores fejl, rod, mangler og møg! Jeg er klar! Der er masser af rod og møg her på matriklen..

  6. Åh, jamen for guds skyld, det er jo der vi skal hen! Derhen hvor folk(læs: kvinder) ikke går og river hinanden i håret fordi vi ikke lever op til den ene eller anden standard som nogen ligegyldigt har sat… Ud af uvidenhed.
    Hvad betyder det om du får det rette ‘stempel’ af omverdenen, hvis ikke du har det godt indeni. Jeg HAR været igennem der der stress der førte til depression fordi jeg ikke passede ind i kasserne, og ikke anede hvad jeg så skulle gøre af mig selv. Og hvad lærte jeg af det?!
    Færdig med kasserne! Vi skal til at gå i gang med sæbeboblerne, som er bløde og bevægelige og man nemt kan hoppe fra den ene spændende boble til den anden… I min verden, er det sådan det burde være…

  7. Bliver faktisk en smule træt af det perfekte vs det uperfekte og omvendt. I begge dele ligger der lige dele forventninger til en måde hvorpå jeg skal udstille mit liv.

  8. Frederikke – helt enig! Det uperfekte er en ny og moderne måde at være ‘rigtig’ på – som modstykke til det perfekte.. Kan vi ikke bare være os selv?!
    Josefine F – tænkte det samme.. Forhåbentligt er det ironisk at han har sat en perfekt kvindekrop på forsiden.. Ellers står jeg af.. 🙂

  9. Ham ville jeg godt drikke en kop kaffe med! Han har jo fuldstændig ret den mand! Jeg blev ramt af stress, stress af ikke at kunne slå til, stress af at jeg ikke helt vidste hvem jeg var, og hvor jeg ville hen, stress af at alle dage bare lignede hinanden.
    Så jeg stod af ræset og tænkte fandme nej!!! Fandme nej om jeg vil lade mig styre af noget som helst eller nogen som helst!!! Og det har givet mig nogle slag over næsen, men jeg lever, elsker, nyder og larmer!!!! Det tiltrækker nogle og afskrækker andre. Og det har ikke noget med måden vi er på eller gør tingene på, det har noget at gøre med om vi tør, om vi tør slippe tøjlerne og smide sikkerheds nettet væk. Det er fedt at slippe det hele, men det sker ikke over en nat, det er enormt grænseoverskridende at give slip på det vi kender bedst, den velkendte tryghed og sikkerhed.
    Jeg skulle igennem en lang rejse for at finde det jeg søgte, men jeg er der næsten, og jeg føler jeg lever! Så let rumpetoen og bare bryd ud, selv de små ting tæller, god fornøjelse til jer der ude 😉

  10. wouh sikken en tekst og sikke tanker! Herligt, jeg suger det hele til mig og prøver at lære af det – for hvor har han ret!!!

  11. Men hey hvis vi alle stiger på det sidste tog som Sabroe, for at drage ud i verden med hver vores passion under armen, hvem bliver så tilbage hos børnene?
    Jeg tænker, at det svære valg, det er at blive – det er rock´n roll!

    Kh Heidi

  12. Nu har jeg efterhånden læst mange steder, at vi skal holde op med at jage det perfekte liv. Og nu må jeg simpelthen give fortabt. Hvad er det for et perfekt liv, vi angiveligt alle sammen jager? Hvad går det ud på? Når jeg kigger rundt på blogs, så synes jeg, at det er meget få, der fremstiller deres liv som perfekte. Det samme gælder, når jeg kigger på mine Facebookvenner og deres statusopdateringer. Så personligt oplever jeg intet pres om et perfekt liv, jeg ved knap nok, hvad det overhovedet betyder sådan rent konkret. Men jeg begynder alvorligt at mistænke, at jeg muligvis lever i en beskyttet boble.

  13. Jeg føler mig enormt ramt og rørt!
    Hazel, jeg tænker at jagten på det perfekte liv er meget subjektiv. Det er ikke altid afklædte, perfekte kroppe i medierne og smagfulde indretninger i magasinerne. Jeg går med mine knald høje subjektive forventninger inde i mig, så ingen kan se dem. Her forventer jeg ALTID at have stort overskud til min datter, ALTID at spise sundt, ALTID at løbe hver anden dag, ALTID være glad i mit parforhold osv. osv. En konstant indre vurderen af alt, hvad jeg foretager mig.
    Det er usynligt for alle andre, men yderst tilstede for den enkelte.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *