Et Tip Til Dit Hår

IMG_4243

Efter lang tids søgen har jeg endelig fundet nogle hårnåle der er store nok, og så kraftige at man ikke behøver mange af de små for at sætte sit hår op. De bøjer ikke, og hvor du normalt skal bruge fem, kan du nøjes med at bruge én af disse. Jeg har rimeligt kraftigt hår, men har ladet mig fortælle (af forsøgskaniner) at de også er vildt gode, til glat og fint hår, hvis man vil have en knold, der sidder fast. Jeg bruger dem også til at lave hestehaler med, og til at holde håret væk fra ansigtet, når jeg har det hængende. (Eneste minus ved dem er at de bipper, når du går gennem security i lufthavnen…). Men jeg fandt dem her, hos balletbutikken. Jeg har bestilt et par gange nu, og de har en superhurtig levering fra webshoppen.

8 kommentarer

  1. Årh de ser ret gode ud!
    Dem vil jeg kigge nærmere på… Jeg har kraftigt, men glat hår og det er en kamp at få noget til at sidde fast i det! 😉
    Kh Maria

  2. Også kendt som “balletnåle” 🙂 Giver totalt mening, hvis du også har undret dig over, hvordan balletdanserinderne kan have så stram en knold i nakken gennem en hel forestilling med hop, dans og spring.

  3. Nøj, et godt tip! Jeg har pt. fire hårnåle, som kan holde mit hår på plads i en knold – de er fra 2000 da jeg fik håret sat op hos frisør til lancier-fest i gymnasiet….. Og har købt mig fattig i alle mulige slags hårnåle, men alle er for bløde. Så skal helt klart prøve de her! ;D

  4. Er man på besøg i USA kan jeg også anbefale de skruer der forhandles i visse butikker. De skrues ind i håret og kan virkeligt holde på meget hår. Elsker dem, men de er uopdrivelige i Danmark.

  5. Jeps, de er gode! Jeg bruger dem til min datters balletknold. Hun er 7 og har kraftigt, langt hår, og knolden kan holde til en hel dag med prøver og fremvisning. Hun bruger dem også nogle gange i skole, men så er der altid noget flyvsk hår, der gør sig løs. Knolden holder dog.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *