Jeg har købt smukke, fine og lækre strømper i &OtherStories (link nederst i indlægget). For det første fordi de er smukke og pæne, for det andet, fordi jeg gerne vil være bedre til at have flere farver på fra top til tå og for det tredje, fordi jeg gerne vil kunne bruge sandaler og stilletter så længe som muligt i efteråret og det kræver pæne strømper. Og så var det jo sådan, at jeg gerne ville vise dig, derude på den anden side af skærmen, hvor pæne de nye strømper er; men så skred Sofus til handling. For man kan ikke vifte den dreng om næsen med en fin glimmersko uden at han kræver at være med.
(Han står på tæer…)
Der er supermange fine strømper i deres webshop, og de lilla fås her. De sorte her, og de smukke blå med glimmertråd i kan du klikke dig frem til her. Skoene er fra Repetto hos Moshi Moshi, som nu har åbnet et fin webshop. (Damerne bag Moshi Moshi får særlige leverancer fra Repetto, og det er også dem der har de knaldorange stiletter, som jeg har haft på hver gang jeg har kunnet.)
COS har nogle mørkeblå med sølvglimmer, som jeg har købt inspireret af dine glimmeronsdage:
http://www.cosstores.com/Shop/Women/Accessories/Socks_Tights/Metallic_socks/10672554-8008902.1#c-24479
Og Ankerliving.dk har dem her, som også har fundet vejen til Frederiksberg:
http://www.ankerliving.dk/product.asp?product=14146
Mine bruger jeg dog til sorte og grå herresko, men det er fordi, jeg ville vælte i et par høje sko.
Tak for tippet! Det første billede er herligt 😉 Tak for smilet 🙂
@Liselotte – de er virkelig pæne – takker!
@ Nola – tak!
Det er lidt sært, men tykke trøjer og lækre strømper er bare noget særligt, når efteråret kommer – og de er superfede, de her, så tak for tippet
ja, @Den Desperate Husmor – ja, jeg elsker det også.
wouw – strømper i sandaler? Det troede jeg var totalt fashion nonoNO!
Men hvad ved jeg 😉
Hvor er det fint! Jeg måtte helt til Milano for at stifte bekendtskab med &OtherStories, og nu er jeg helt og aldeles solgt.
Er ikke kommet med på glimmer onsdag endnu.. Men nu er det slut med at undvære glimmer. Jeg starter i næste uge. Tak for dejlig blog og god inspiration fra top til tå.
Hov, og hvis det handler om dejlige og “almindelige” strømper, kan H&Ms ankelstrømper med angora.
Kom lige til at trykke Skriv lige før tid 🙂
Men de kan i hvert fald virkelig anbefales.
Arhg det er da lidt unfair, at flashe så lækre strømper. Det er da absolut et MUST HAVE er til vinteren. Jeg er en sucker for flotte strømper
Er det knæstrømper?
@ Maren – yes det er knæstrømper.
@Christina – har det (tydeligvis…) på samme måde, Begynder også at overveje strømpebukser med søm… Tænker jeg er ved at være gammel nok.
@Marina! TAK!
@Mia – ja, kom og vær med på glimmeronsdag, og TAK fordi du læser med!
@Rikke – hmmm…. nej, altså, jeg tror at hvis strømperne ikke er hvide tennissokker og man har sine helt flade jesussandaler på, så er det vist ok… Men i virkeligheden tror jeg mest på at gøre, hvad man selv synes er pænt.
Det er for lækker en kombi og jeg er så meget med dig.. Og må ha fat i de glimmersko – de er 100 % lækkerhed 😉
Alletiders at du lige smed link til dine dansesko. Har længe været misundelig og ledt efter noget lignende. Det bliver jo lidt dyrt, da jeg ikke kan beslutte mig mellem de sorte med glimmer eller de skrigorange.
//B
@ B – jeg ved det. Men de er det hele værd.