Det er mandag. Arbejdsugen er i gang igen, og jeg er udmærket klar over at jeg lider i overdreven grad af protestantisk etik, arbejdsmoral og arbejdsglæde. Jeg er vild med det. Jeg har ikke noget i mod mandage, og ja, jeg er klar over at jeg er privilegeret.
Men jeg synes, der er en tendens til at folk skælder ud på deres arbejde, at de hvis de kunne, ville vælge det fra. At arbejdet er noget vi lærer vores børn, er det onde, mens ferierne, afslapningen og weekenderne er af det gode. Jeg har sagt det før, men jeg tror simpelthen ikke på at det ALTID er arbejdet der stresser de af os, der bliver stressede. Jeg tror det er alle de krav, forventninger og systemer, vi presser os selv ind i. Jeg tror et godt liv er et hvor man gør noget, handler, tager del og ser ting flytte sig. Så derfor syntes jeg at Suzette Frovin ramte hovedet på sømmet forleden da hun beskrev børnefamiliens udfordringer, uden at det igen bliver et spørgsmål om hvorvidt arbejdslivet har hele ansvaret for at det går for stærkt.
Har lige læst kronikken – fuldstændigt ramt hovedet på sømmet. Ikke underligt at vi er så mange der går ned med stress og depression. Kender alt til den knugende fornemmelse i maven, der dagligt er tilstede og banker på og siger kunne vi ikke lige have prioriteret anderledes, så vi havde nået det hele. Og mit svar er: nej det kunne jeg ikke, der er kun 24 timer i døgnet og jeg vil også gerne være ordentlig tilstede overfor mine børn, så jeg får hørt hvad de faktisk prøver at fortælle mig.
Hilsen Janne mor til 3 børn på 10, 4 1/2 og 2 1/2.
Åh… Jeg elsker mandage! Jeg elsker dem allermest, når jeg skal på arbejde! – og når jeg har ferie… Faktisk er jeg vild med mandage! For tænk lige: Vi rebuter lige hele ugen og starter forfra – og læg lige mærke til hvilke muligheder det giver!
Jeg er planlægningsmenneske… Jeg ELSKER lister og kasser – og jeg elsker at planlægge! Manden min har grinende sagt, at mit motto må være at Planlægning gør livet lettere! – og hvor han bliver dybt stresset over mine lister, ja det reagerer jeg meget andeledes! Jeg synes man får så meget tid ud af det, og man effektivserer livet! Det lyder vel skrækkeligt! Men hvad er at foretrække? Skrig og skrål – og stres (!) hver morgen eller en effektiv morgen, som giver plads til hygge og glade mennesker?
Hvad vil jeg sige med det..?
Jo…. Jeg tror faktisk at folk måske skal reviderer hvad deres prioriteter er! Jeg elsker at arbejde, og jeg vil arbejde fordi jeg elsker det! I princippet er jeg ligeglad med lønnen – for hvad betyder det egentlig at man har en masse penge, hvis man ikke er glad for det man laver? Jeg tror du har ret… Arbejde for skyld for meget, men måske burde dem der brokker sig over det i stedet overveje, hvad det er de brokker sig over? Er de overhovedet glad for arbejdet? Er det overhovedet det de vil bruge deres tid på? Har de måske behov for at træffe nye valg om hvad de EGENTLIG har lyst til at arbejde med? Jeg er vokset op med, at det er et priviliegie at arbejde og at ens glæde over at gå på arbejde er vigtigere end lønnen! Din økonomi kan (og synes jeg bør) rettes ind efter hvilket liv du vil leve og hvis du blive stresset over at du hele tiden skal tjene tjene tjene for at overleve, så kunne det være at man skulle overveje, hvad det er man bruger sine penge på… Har man virkelig behov for dyrt modetøj, den nyeste iPhone osv.?
Herhjemme er målet, at vi aldrig kommer til at skulle sige “Jeg skal på et arbejde jeg hader for at tjene penge”. Samtidig planlægger vi efter hvad vi prioriterer og Sputnikken bliver opdraget efter de prioriteter. Ex. Hvorfor skal tøj, madpakker og skoletasken først pakkes om morgenen? Kunne man ikke sammen finde tøj om aftenen, hjælpe hinanden med at smøre madpakker (måske endda når man lavet aftensmad?) og hvorfor ikke pakke (skole)tasken når man alligevel har lavet lektier? – og det giver sig selv, at hov i morgen er det torsdag, så husker vi lige biblioteksbøgerne og hov fredag er det gymnastik, så pakker vi lige den taske torsdag, når vi alligevel pakker taske! Forstår du hvad jeg mener? Børnene er en del af det og vi gør det sammen. Vi gør hverdagen overskuelig og alt i alt mere effektiv. Den resterende tid kan så bruges på det man har lyst til og bare måske er den mindre stressende! – og det er da meget værd, synes du ikke?
Det lyder måske helligt, men jeg bliver bare så træt, når folk synes det er så stressende og synd for dem, at de skal have en normal hverdag til at fungere….. For det kunne jo være at man aktivt skulle gøre noget selv for at ændre på det! Det er kun mor og far som kan sørge for at barnet ikke bliver stresset – for hvem er det lige, som giver lov til aktiviteter hver evig eneste dag? Og behøver mor stå og kigge på, hvergang barnet er til en aktivitet? Faktisk husker jeg da netop at det var skønt, at de ikke var der?
Alt i alt: Jeg tror svaret er PLANLÆGNING og PRIORITERING! – og så tage ansvar og stå ved ens valg! Det nytter ikke at have dårlig samvittighed over at ens barn har været i vs/bh/skole/sfo… De har højst sandsynligt haft det rigtig godt og nydt det, og man kan altså sagtens have karriere og job samtidig – herhjemme giver den kombi faktisk både gladere barn og forældre! (det blev godt nok en lang smøre…. Undskyld!)
Kære Janne – jeg mener også at det er sindssygt svært at prioritere, når man ind i mellem faktisk ikke har noget at vælge fra – eller til for den sags skyld. @Sasibe – det præcis sådan vi prøver at leve vores liv, og det har så også haft den konsekvent, at vi i mange år ikke har haft mulighed for lange ferier til varme lande, de lækre tøj eller 100% økologi. I andre har vi så haft de muligheder, men det er op og ned og jeg lærte for fem år siden, at hvis ikke jeg laver noget, jeg finder fred og rum og kreativitet i, så klapper jeg sammen. Ja, vi arbejder meget, men det føles ikke sådan, og der er plads til vores unger i det.
Det slår mig at det der er værst, er ikke at kunne leve op til børnenes forventninger. Det tog pusten fra mig at læse om alle de åbne dage på skolen for forældre. Er det blevet sådan i DK? (Jeg bor der ikke længere) Og hvorfor er det sådan, vil forældrene gerne have det sådan? Sådan er det ikke her hvor jeg bor, men der er åben dør til lærer/skole hvis der skulle være noget udover de fastlagte skole/hjem-samtaler. Og fritidsaktiviteter – kun én! Vi VIL have lov til at “spille” forældre, og det kan vi kun når vi er sammen med børnene. Alt med måde og god planlægning.
Den måde som Suzette+familie har skruet deres hverdag sammen på ligger langt fra vores families. Det bliver sikkert anderledes når vores to starter i skole og når vi voksne får 2x 37 timer på job. Pt er jeg ledig og min kæreste specialestuderende. Det giver frihed (og ingen penge). Vi har relativt rolige morgener hvor der er tid til morgengrød og til at høre på underlige historier fra ældstebarnet. Vi har ikke fritidsaktiviteter og forældrene-dage i institutionerne er der (heldigvis) heller ikke mange af. Til gengæld har vi masser af spontane ture til ZOO, byens mange legepladser, biblioteket eller Kbh’s museer. Jeg håber aldrig at vi får en uge som S+familie, for hvornår er der tid til at trække vejret? Jeg vil rigtig gerne finde et godt arbejde, men jeg vil ikke gå på kompromis med min mavefornemmelse, som siger at der skal være plads til lidt kaos.
Been there, done that, got the t-shirt og stress, angst og depression. Jeg kunne ikke holde til det – og i dag NÆGTER jeg at lade mig diktere at alle disse uskrevne regler og forsøger at finde min egen vej. Snakker med mine unger om, hvordan det er og ved, de heller vil have deres mor i live, som siger nej tak i stedet for en, der ender med at bukke under (igen) og hoppe i havnen… Det er ikke altid helt nemt, men det bliver nemmere og nemmere…
Giver Betina rigtig meget ret – det er vigtigt at vi lever vores eget liv, som vi vil have det i vores egen familie og ikke som vi tror det forventes af os – men hold kæft det kan være svært.
Jeg ville hurtig miste pusten og mine børn med, hvis de skulle have lige så mange fritidsaktiviteter som i S- familie. Mit ældste barn går til to ting, spejder og svømning og det er kun fordi hun har behov for begge ting – spejder for at få et socialt sammenhold, som der ikke er meget af i hendes klasse og svømning for at få motion, da hun har lidt tendens til at blive for rund.
De to mindste har også haft hver en fridtidsaktivitet, men det blev for meget for os forældre, så det måtte vi skære væk.
Det bliver jeg rigtig glad for at høre, Julia! For det betyder bare alverden!
– og er de rejser virkelig så nødvendige, hvis det betyder at hverdagen bliver et helvede? Her i vores hjem er hverdagen lige så fantastisk som ferien og weekenden! Sådan skal det være!
Jeg synes det er lidt sjovt, jeg forstår præcist hvad du siger! Jeg blomstrer når jeg arbejder! Jeg er meget passioneret og elsker det så meget, at jeg bliver hel høj af en god undervisningstime! Det er fantastisk og hvis jeg kan give min søn den fornemmelse, så tror jeg at jeg giver ham meget mere end at han kan få nogle flere ting!
P.s. glemte lige at sige:
Det er vigtigt at huske, at vi alle er FORSKELLIGE såvel børn som voksne med forskellige prioriteter og behov, så man kan ikke ensrette sig ud af problemerne, men jeg finder det personligt særdeles vigtigt at få italesat, hvordan hverdagen ser ud for ganske mange familier. Forhåbentlig giver det større rummelighed og forståelse for hinanden, at vi alle kæmper med at få enderne til at nå sammen på hver vores måde. Det ER svært at se skoven for bare træer, når man er kørt fast. Lad os inspirerer hinanden til at ville det anderledes – og uden at dømme.
Det der med at dømme hinanden burde være forbudt. Det er utroligt så mange holdninger der er. Vi er meget illoyale overfor hinanden når vi synes at vores egen vej er den eneste rigtige. Jeg håber meget at vi kan øve os i ikke at synes at andre med deres handlinger skal sanktionere vores egne valg.
Jeg håber ikke mit indlæg blev tolket, som jeg fordømte S- familie måde at leve på, det var ikke min hensigt. Det jeg prøvede at udtrykke var at vi ikke altid skal tro at lykken er gjort, hvis vi prøver at opfylde alle de forventninger, vi tror kommer fra verden, men i stedet finde frem til det liv som giver mening for ens egen familie. Dermed ikke være sagt, at vi også kan lære og blive inspireret af hinandens måde at leve på.
Jeg er egentlig ret enig med Sasibe. Jeg mener også at man kan gøre en del selv. Planlægning er en god ting, fx få lagt tøjet frem, spurgt madpakker og pakket tasker om aftenen – ikke om morgenen. Handle ind til hele ugen på en gang, gemme rengøring til weekenden osv (eller betale sig fra det).
Så er der den der med fritidsaktiviteter og andre “frivillige” arrangementer. Mht fritidsaktiviteter så er reglen herhjemme, at man må gå til én ting én gang om ugen. Vi har tre børn.. Hvis hvert barn havde 2-3 ting de skulle gå til.. Jesus.. Flere af vores venners børn går til 2, 3 helt op til 4 ting om ugen, og det er ved at tage pippet fra forældrene (og sikkert også børnene).
Så er der øvrige aktiviteter og diverse arrangementer i skolen og børnehaven! forældrekaffe, græskarudskærring, forældremøder, forældrefester, juleklip og jeg ved snart ikke hvad (hvor der naturligvis lige skal bages til). Vi er benhårde herhjemme, og siger pænt nej tak til rigtig mange ting. Det duer bare ikke, vi orker ikke. Legeaftaler efter skole er også no-go i hverdagen.
Det virker. Jeg synes faktisk ikke at vi har så travlt.
så mit råd er, sig NEJ TAK.
@ Line – jeg er mere end enig. Det er bare så vigtigt at kunne sige nej tak.
Det kan være svært at prioritere… Men helt ærligt, er det så vigtigt med 2 biler i indkørslen, murermestervilla og en stor have ingen har tid til at være ???
Har set mange der er bundet til at gå på deres røvsyge job hver dag bare fordi de er tvunget pga deres løn..helt ærligt det er nu børnene er små det er nu de skal nydes, snuses og krammes, de skal ikke bare være en del af noget planlægning. De skal ikke være de sidste i institutionen, som iøvrigt er valgt fordi de har åbent til 18…
Jeg kunne blive ved…