Jeg har læst alle disse bøger.
De virkede ikke. Jeg har ikke lært én eneste ting af disse bøger, som har fået mine børn til at sove. Ikke én eneste. Jeg har lært én ting af at læse alle disse bøger, nemlig at der er trøst nok at hente derude, og at ingen ved, hvad det vil sige at have børn, der ikke sover, før man prøver det. Men hvis der er noget jeg så tilgengæld har lært, så er det, at lige på det her punkt, der virker mavefornemmelsen.
Ikke at mavefornemmelse får børn til at sove, men at man egentligt godt ved, om der er noget galt eller ej. Hjemme hos os, er der oftest ikke noget galt når de ikke sover; det er ikke det, der bekymrer mig. Det der for alvor bekymrer mig er, at jeg har brugt tid gennem årene på at opstøve en teori, der virker.
Jeg har seriøst ingen fundet. I
kke ud over Postman Per og Teletubbies, kaffe, sukker og panodiler, overskud , ømhed, kys og rummelighed, og så al den kærlighed der heldigvis også findes i de allerseneste nattetimer og de spædeste morgenstunder.
PS – Jeg afleverer alle disse bøger hos Mødrehjælpen. Måske andre får noget ud af dem.
Vi har ikke sovet i snart 4 år. Jeg har også læst bøger og vi har vist ok ‘vaner’ – men det ændrer altså ikke ved, at sønnike har vækket os fra han var nyfødt.
Da vores lille dreng endelig blev stor nok til ikke at kalde, og vi derfor fik fornøjelsen af at sove nogle nætter uden afbrydelser … Ja, så fik vi lillesøster… og nu sover vi ikke igen.
Jeg har en klog mand. Han siger, at vi en dag kommer til at sove normalt igen. Det er bare et spørgsmål om tid. Da søvnmangel er roden til meget ondt, vil vi elske hinanden så godt vi kan og tage en dag af gangen. (Og så brygge kaffe i stride mængder… Og huske at sige undskyld.. Og kysse..)
Enig! Men den mavefornemmelse udvikler man jo først hen ad vejen, og det er jo en ringe trøst, mens man er en rimeligt nybagt forælder med døgn-vågent barn. For mit vedkommende ville det have været en stor trøst, hvis nogen havde fortalt mig, 1) at det ikke nødvendigvis er forældrenes (moderens!) skyld, at det barn sover mærkeligt/i korte perioder/aldrig, og 2) at barnet nok skal udvikle sig sådan rimeligt normalt, selvom det ikke får al den sammenhængende søvn, som bøgerne påstår er nødvendig og ikke mindst mulig, hvis man bare er konsekvent og følger nogle bestemte råd (det er sgu lidt ligesom med “Alle kan amme, bare de prøver længe nok!”-myten. Gu kan de ej!).
Nogen burde sætte sig ned og skrive trilogien “Sådan bliver du søvnens betvinger”, “Le søvnen lige op i dets åbne ansigt” og ikke mindst “What ever works!”. Samtidig kunne vedkommende så passende udgive bogen “Den en-armede kok”, om hvordan man laver mad med ét barn på armen og et andet klistret fast til sit underben. Der mangler faktisk en del småbørns-forælder-bøger derude. Nogen, der får sin nattesøvn, burdegive sig i kast med det.
Kender det. Vi har senest købt en turtle lamp, som jeg meget forsigtigt kan sige virker…lidt. Ihvertfald virker den til at skabe tryghed. Mine børn har lettere ved at falde i søvn igen, hvis de vågner om natten, så tænder jeg lampen ( den slukker efter 45 minutter) og så sover de hurtigt igen.
https://www.coolshop.dk/catalog/product/76388-cloud-b-original-skildpadde-natlampe-twilight-turtle-classic-mocha-cb7323-zz
I hear you! Det er snart seks år siden jeg har sovet. Jeg har intet svar. Ud over at vores børn både trives lærer og vokser fint uden søvn.
Jeg var næsten 41 (på nær 19 dage) da jeg blev mor! Og jeg er for gammel til at undvære min søvn…..
Sønnike er næsten 3 år, han falder i søvn med hånden i min…eller fars! Og han blir hentet ind til dobbeltsengens tryghed midt om natten når han kalder! Det gælder for os om at få den bedste søvn….Jeg har læst mange bøger om unger og søvn…
Mit første forsøg på at få ham til at falde i søvn selv resulterede i at han kastede op af gråd -gør det ikke igen! Min mand har forsikret mig om, at arvingen er ude af sengen inden konfirmationsalderen…så vi holder i hånd og sam-sover indtil videre!
Som mor til to småt-sovende unger trøster jeg mig ved at de med sikkerhed begynder at sove når de starter i skole. Så godt, at det nok bliver en kamp overhovedet at få dem ud af sengen. Gaaaab så længe…
Vi købte også en ekstra seng, da pigerne var små, som vi stillede op til vores. Så kunne vi alle være der og fik sovet ordentligt. Dog, blev de stadig puttet i deres egne senge, så det var kun til hvis de vågnede om natten. Vi har ikke sengen mere og vi har flere og flere nætter hvor pigerne sover hele natten uden at vågne. Det er også på tide, de er 11 år!!!!
Mine børn sover bedst i vores soveværelse, i hvert fald i nogle perioder. Så det får de lov til, når de har behovet. Da de var mindre, lå de i vores seng. Nu hvor de er 6 og 11 har de hver en madras på gulvet. Når de ikke sover hos os, sover de på samme værelse. Jeg har også læst bøgerne uden effekt. Og vi har brugt mange aftener med kede af det og utrygge børn, når vi insisterede på søvn i egen seng. Det gider vi ikke mere. Hver familie må finde egen løsning.
Vi har tvillinger – en dreng og en pige, som begge kan sove igennem. De gør det bare sjældent den samme nat! De fylder snart to år. Og de er det helt perfekte bevis på, at man lige præcis ikke “bare” kan gøre én bestemt ting, køre efter én bestemt teori, og så virker det: De har begge sovet rigtig godt i perioder (typisk, korte perioder, typisk forskudt, men alligevel), og p****-ringe i andre. Og vi har altid gjort alt omkring deres soverutiner på samme måde med begge – for at opnå en eller anden form for stordriftsfordel … Og ikke desto mindre reagerer de ret forskelligt. Dét har været vores undskyldning for ikke at læse nogle af de viste bøger (færdig) 😉
Vi troede vi vidste alt om børn og søvn da vi havde været forældre i to år. Så fik vi barn nr to… Og så blev alt vi vidste fuldstændig nulstillet! Hul blir snart et år og vi sover stadig ikke. Hun ejer ikke skyggen af en døgnrytme på trods af at man kan sætte uret efter storesøsters sovetider. Der er heller ingen gode bøger der har hjulpet os, så jeg er enig med dig i, at det handler om at give så mange kys og kram som der overhovedet er på lager 🙂
Har du prøvet aromaterapi? Sådan noget beroligende pistpist, man kan sprøjte på pude og sengetøj? Bruger det selv og det er ret effektivt (og helt naturligt)
Har ingen anelse om det virker på børn, men måske er det et forsøg værd?
Åhh vi står også lige i sygdom og manglende søvn her på anden uge (eller fjerde år om man vil..).
Mine nætter går med at sove lidt rundt omkring i huset, forleden nat fik jeg hold i nakken, og i nat trillede min lille baby ud af vores seng (!). Men det forunderlige er jo at man alligevel klarer det hele – måske med lidt stive øjne og kaffeånde.. Men det går jo. Hang on.
@Bymelchiors – yes; har prøvet alt. Også skildpadden…
@Marie – hvert barn sin søvn. Eller ingens.
@ Mette B – tvillinger! Åh det er dejligt og så sejt. Men ingen fællesrytme… Suk.
@Heidi – den trillende baby kender jeg også godt.
I hear you – efter 4 år uden søvn, så lærer man mange ting, både om dårlige tv-serier, at købe julegaver på nettet om morgen/natten, at larme så lidt som muligt, og at leve uden særlig meget søvn.
Man lærer også at glædes over få timer sammenhængende søvn
Christina
Vi tog den af to omgange med to ganske forskellige børn. Vores store pige på nu 7 år – hun skreg. Og vågnede, og havde mellemørebetændelse alt for mange gange i de første par år af sit lille liv, så hun sov ofte (læs: hver nat) i vores seng fra ca. midnat og frem, når hun var syg foregik det ved, at jeg lå/sad med en ekstra dyne i ryggen, og hun lå/sad/sparkede ovenpå mig, når hun altså ikke skreg. Ikke optimale søvnforhold.
Vores den lille på nu 3½ år, han have ligeledes mellemørebetændelse alt for mange gange, men udover de første 8 måneder, hvor han også kom ind i vores seng, så har han helst ville sove i egen seng. Han har ikke skreget så meget, til gengæld har han i perioder stået op et sted mellem 3.59 og 5.15.
Jeg er glad og taknemmelig for, at vi først startede ud med Karls dårlige sovevaner, da den store begyndte at sove igennem og godt. Tror ikke, at jeg havde holdt det ud at stå op om natten med den ene for derefter at STÅ OP med den anden kl. 3.59. Og så alligevel, det lader til, at man kan mere, når man faktisk står i det. Jeg havde dog i flere år tilnavnet – Panda-mor! De sorte rander er der stadig, men jeg håber, at de er mindre tydelige nu.
Kh
ps. Kaffe RULES
pps. Har også læst nogle af alle de der bøger – de virkede sgu’ ikke en snus. 😉
ppps: By the way, ligesom det ofte bliver tolket sådan, at børns dårlige søvn per definition er forældrenes skyld, sådan er det også med en sygdom som mellemørebetændelse. Hvis jeg havde 1 kr. for hver gang nogen i min familie har sagt “jeres børn er GODT NOK meget syge”……………..(og så lader den hænge der, hvor tavsheden siger – “I må jo gøre noget FORKERT”)……….. ja så var jeg rig.
Dette indlæg kunne være skrevet af mig!! Jeg har to drenge, som heller ikke har sovet (ihvertfald ikke særlig meget eller særlig længe ad gangen). Vi prøvede alt, men lige meget hjalp det. Tror det er SÅ rigtigt at ingen kan forstå, hvordan det er at gå flere år uden ordentlig søvn før de selv har prøvet det … Til gengæld finder man også ud af at det bliver bedre med tiden. Drengene er nu 4 og 2 1/2 år og sover endelig igennem stort set hver nat. I samme værelse- det var nøglen for os! De finder virkelig en stor tryghed i at kunne høre hinandens smålyde om natten.. Og til jer der står i det nu: Hold ud og pas godt på jer selv- Det går over, man kommer ud på den anden side og nøj hvor man så sætter pris på den nattesøvn : ) …
Åh nej dog, jeg har lige investeret i 2 af de bøger jeg kan se du har liggende, fyldt med tro på at nu skal der nok være noget der kan hjælpe. Det kan jeg så se, at det skal jeg nok ikke regne med.. Nå jeg overlever vel de næste par søvnløse år :-O
Min den yngste, der netop er blevet to, sover ikke. Ikke så meget, som vi godt gad, i hvert fald. Hele hans første leveår gik tiden nærmest med at få ham til at sove, for han var dødtræt, men er lousy til at falde i søvn. Og når han så endelig faldt i søvn, vågnede han ved det mindste pip. Nu sover han trods alt det meste af natten, men er stadig elendig til at falde i søvn. Det sker stadig med en fast hånd i mor eller far. Og når han vågner (nogle gange alt alt for tidligt), er løbet kørt – han falder ikke i søvn igen. Og så er det, at dæmpet belysning, højtlæsning, tv og kaffe i drop (til forældrene) må tages i brug.
En dag. EN eller anden dag. Så kommer vi allesammen til at sove normalt igen. Og når bare jeg holder fast i den tanke, går det fint 😉
PS: Har også prøvet at læse alle de der bøger. Og intet hjalp hos os heller …
Løsningen for mig er accept. Både af min søns manglende søvn (og i øvrigt også af mine egne problemer med at falde i søvn nogle gange). Jeg er blevet “ven” med søvnløsheden, og hvor mærkeligt det end lyder, er det en lettelse.
TAK, Julia, for at skrive om det her! Det er virkelig rart at høre om andre der heller ikke kan få det til at lykkes selv om man jo prøver at slå knude på sig selv. Min yngste har ALTID sovet dårligt, det er faktisk først nu hvor han er 9 at jeg ikke længere venter at han vågner… Det hjalp at flytte i nyt hus hvor vi var nødt til at være rigtig meget i hans værelse fordi hele stueetagen stadig var ét stort byggekaos. Så nu ved han bare at han har det absolut hyggeligste værelse i hele huset 🙂
Pas godt på jer selv, tag en eftermiddagslur når der er mulighed for det, og frem for alt: Vid at der er grænser for hvor meget man skal eksperimentere med sit lille barn ift. søvn!
Pernille du er fandeme sjov 🙂
Bitten, jeg har også hørt den der et par gange..” Hun er godt nok ofte syg”, om vores den første. Hun var også meget syg i mellem sit første og andet leveår. Men hvad skal man egentlig bruge folks fine observation til?
Nu er hun snart syv, og har ikke været syg i to år. De to andre børn, har 7-9-13 ikke været særlig hårdt ramt. Ja børn er bare forskellige.
Må l alle derude sove godt og tungt i nat!
Man vil nærmest gøre alt for at få søvn, selv investere i bøger om søvn i stedet for at følge sit hjerte og sin mavefornemmelse og gøre det, man nu engang synes er bedst for netop ens eget barn. Og jeg har også siddet i sofaen med manden nærmest oven på mig, fordi vi var i gang med et sove-projekt hos førstefødte. Projekt – Go’nat, sov godt, luk dør, lad barn græde! De få gange det lykkedes at gennemføre dette umenneskelige projekt græd både mor og barn sig i søvn.
Hej Julia,
Al medlidenhed herfra – det lyder satme hårdt!
Min knægt på snart to år vågnede også ca hver anden time (mindst) de første 14 måneder af hans liv. Men det er vist ingenting sammenlignet med dine unger!
Hvad med sådan noget som en sovecoach? Har I også prøvet det? Jeg kender ikke selv til det, og ved heller ikke, om det kan “bruges” ved så store børn 🙂