Jeg er blevet spurgt ret ofte de sidste dage, om jeg ville anbefale andre at blogge på samme måde, som jeg selv gør. Sådan usammenhængende, som en opslagstavle, og med glimt ind til alle de ting der interesserer mig. Svaret er for det meste nej. Jeg tror på nicher. Når man læser med her, her og her, ved man for eksempel, hvad man får. Henholdsvis en håndarbejdsblog, en om skønhed og en om litteratur. Alle tre knaldgode og specifikke blogs. Du ved ikke altid, hvad du får her – men jeg håber du kan lide de blandede bolcher, for nu at bruge en kliché. Jeg er i hvert fald taknemmelig for hver og en af jer, der læser med herude, og for nu at være helt tro mod min blogs manglende koncept, får du her et indlæg med ting, jeg har været nødt til at tage billeder af de sidste par dage.
Fine strømper fra Gustav i anledning af Glimmeronsdag.
Min nye kollega Julie (og ja, det bliver nok noget med navneforvirring…)
Freecard i anledning af blogbogens udgivelse. Fint, ikke?
Som en at dine trofaste læsere, vil jeg sige at jeg er taknemmelig for at du skriver din blog. Det er som regel det sidste jeg gør inden jeg går offline om aftenen. Jeg elsker at din blog spænder over en bred vifte, og kan med fuldtidsjob, mand og tre børn altid sætte mig ind i de ting ud skriver om – også selv om at jeg ikke altid er enig.
Ok julia og Julie.. En ting er navnene, men l ligner sgu da totalt meget hinanden også.
kan godt lide det sidste billede .. for min mor læser med på blogge 🙂
Kan rigtig godt li’ dine blandede bolcher – jeg læser gladeligt med! Det vigtigste er vel at man har noget på hjertet, og det har du!
Hilsen
Karen
så er jeg også med på din blog. glæder mig til at følge den. har forudbestilt din bog. har fået sms i nat om, at den er på vej. fredag den 13. afsat til den. ingen overtro her, heller ikke hos dig, må jeg formode.
Jeg elsker din blog! Du skal ikke lave noget om! 😀
Du kender jo min holdning til bloggen 🙂 Men netop den brede vifte er noget af det, der gør, at det er interessant at læse med. Jeg får lidt af det hele på din blog, og derfor er det den, jeg vælger, da jeg ikke har overskud til at læse 3-4 “specialiserede blogs”. Så lad være med at lave noget om. Og ja, det er da godt, at du har vilde krøller, for Julie og du ligner altså lidt hinanden.
Jeg er også trofast læser – og trofast forbipasserende dagligt forbi dit kontor ved banen. Jeg elsker ‘snap-shots’ fra livet – det er de mest inspirerende blogs. Udover lige Amrit og hendes litteratur :-).
Jeg holder så meget af din blog netop fordi den er det hele. Professionel, personlig, familielivsbeskrivende, glimmerdryssende, forretningsminded etc. Hverdagsgrød og æstetik blandet skønsomt sammen.
Kh L
Også en – næsten – daglig læser af din blog. Der er godt nok mange, man gerne vil følge med i. Som spritny i blogland har jeg hundrede spørgsmål, som jeg har søgt svar på bl.a. ved at følge andre bloggers gode råd.
Mangler stadig mange svar og tænker nu, at det må blive “learning by doing” – og ja, så siger det vel sig selv:
Jeg må have fat i din bog a.s.a.p 🙂
Vh Maier
Kære Julia,
Da jeg i december sidste år knoklede med min egen blogs fødsel, var dit råd det første jeg stødte ind på: en vellykket blog er den, som handler om et emne og har et koncept. Jeg er sygeplejerske, sundhedsfreak, elsker makeup, hygge inklusiv hyggelig pynt her og der, samt elsker at udvikle mine egne sunde opskrifter, baseret på sunde råvarer. Puhae, det var svært at presse det hele til eet koncept. I dag fortryder jeg det ikke, for jeg gør ligesom dig: tilbyder blandede bolcher så folk selv kan sortere til og fra. Jeg ville ikke overleve som blogger, hvis jeg kun skulle skrive om f.eks. makeup. Det er da også kedeligt hele tiden at spise vingummibamser 😉
Jeg elsker din blog og har bestilt din bog, så jeg kan blive endnu bedre til blogging, for hold da op jeg synes det er sjovt og tilfører meget, at kunne dele noget med andre 😉
Kh Diana
http://www.lifestylebydianawi.com
TAK! Allesammen; det er jeg uendelig taknemmelig for – og Line B – jeg føler sgu da også jeg kender dig helt gennem dine kommentarer,
KH
J
Hej Julia.
Vi er kvinder fra de tidlige sovjetiske republikker og medlemmer af foreningen Verdens kvinder i Danmark. Vi planlægger et møde hvor vi vil drøfte et emne om Hvorfor blogger man? Flere medlemmer af vores forening har deres egen blog eller overveje at få en. Vi kører vores blog på russisk og derfor er det meget interessant at læse din blog og din bog . Er det f. eks. stor forskel mellem to kulture eller nej om hvordan blogger man?
Vores første møde vil efter behov foregå på russisk, men vi vil meget gerne kigge på emnet igen på dansk. Men først planlægger vi at læse din Blogbogen.