
Der findes ønsker og drømme, man let kan forklare: Et nyt køkken, den perfekte ferie, økonomisk frihed, fravær af sygdom… Andre ønsker er større, tungere, lettere og fylder mere. Dem holder man tit for sig selv, for nogle ønsker koster dyrt at sige højt. Jeg har alle slags ønsker, og samtidig er jeg lykkelig hvor jeg er. Nogle gange ønsker jeg mig bare solstråler med familien, og det fik jeg i den forgangne weekend.
Her sidder Sofus midt på en græsplæne ved Louisiana. Vi tog der op i weekenden, og indledte legen i bakkerne med Yoko Ono-udstillingen, (som jeg åbenbart ikke er klog nok til helt at begribe hvor fantastisk er…), men som til dels handlede om netop det, nemlig ønsker.


En meget smuk del af udstillingen, er slutningen; hvor man skriver sine ønsker på hvide sedler, og binder dem på et træ. Her er Elias og Sofus hedeste ønsker: Elias ønsker sig den hvide Ninjago-drage og Sofus bare… Dino. Mit ønske får lov til at hænge deroppe og blafre.

Men det er smukt ikke; at forestille sig at ønsker bliver til noget, hvis man skriver dem ned. Og hvad kan man lære af det? At man i hvert fald sjældent får, hvad man ønsker sig, hvis man ikke siger det højt nok til at nogen fanger det i vinden.
Jo det er en smuk tanke og i Japen er der også mange træer fyldt med ønsker og bønner….
Mit hænger derovre et sted og håbet er der ingen der kan tage fra en ❤
Det er da noget af det fineste – et ønsketræ! Jeg er sikker på, at det er ren magi… Dejligt indlæg!
Ofte kan ønsker og drømme kom til at virke meget mere virkelige og opnåelige når de pludselig står foran en i stedet for deromme i baghovedet 🙂 Jeg tror det er en rigtigt fin idé generelt i livet en gang imellem at sætte sig ned og skrive nogle sedler med sine ønsker og drømme – så kan man slippe dem i vinden og se om ikke de kommer tilbage 🙂
Der er i hvert fald noget rigtigt fint i at gøre sig klar, hvad man ønsker sig, tror jeg – og om man i det hele taget ønsker sig noget.
Netop, at gøre sig det klart! Er det først skrevet ned eller sagt højt, er det eet skridt tættere på at gå i opfyldelse.. 😀
Tænk sig hvis ens største ønske var: Dino. Ikke andet. Så er man vel ret tæt på at være helt tilfreds og lykkelig. 🙂 Selv har jeg en hel proces foran mig, hvor jeg skal finde ud af at definere, hvad jeg EGENTLIG ønsker mig. For jeg tror måske, at jeg har brugt lidt for meget krudt på at ramme det forkert mål.
Rigtig fin tanke 🙂 Søde ønsker de to drenge har sig.
Hvor var det dog et hjertevarmende indlæg med den dejligste slutning. Jeg har taget dig på ordet og råbt i vinden.
Det er et rigtig skønt træ!
Børn er så dejlig frie og lige til.
Jeg er sikker på, at ønskerne om den hvide Ninjago-drage og Dino går i opfyldelse 🙂