Nej, det er ikke Tom Cruises Mor. Tanker Om Angsten For Aldring

Top_Gun_Movie

Det her er plakaten for filmen Top Gun. Stjernerne i hovedrollerne og på plakaten er Tom Cruise og Kelly McGillis. De var unge og smukke og nogenlunde jævnaldrende. Hans karriere tog ham forbi en masse film, hvor han hedder Jack eller noget der ligner, spiller hovedrolle og er lækker, men også forbi Oprahs sofa, en masse snak om Scientology og ikke mindst paparazzi-fulgte ægteskaber.

McGillis blev mor, ejer en restaurant, spillede / spiller teater, vandt flere filmpriser, og – lader det til – lever et meget mindre glamourøst liv end Cruise.

Cruise ser sådan ud i dag:

Tom-Cruise-2013-TomCruise-HD-Wallpaper

Og McGillis ser sådan ud:

alg-resize-kelly-mcgillis-jpg

Smuk dame, ikke? En kvinde der står ved sig selv og sin alder. Jeg synes hun ser fantastisk ud. Cruise må have fantastiske gener, men jeg vil nu selv hellere ældes som hende, end at fryse fast i som Cruise i en teenagetidslomme, hvor intet sætter sine spor. Jeg håber at jeg kan være sådan en der står ved, også når der kommer (endnu) mere jeg er nødt til at stå ved.

Og sådan her så det ud da de to mødtes igen i 2010.

Tom-Cruise-Kelly-McGillis-Jerry-Bruckheimer-and-Tony-Scott-at-Prince-of-Persia-Premiere

Tankevækkende.

9 kommentarer

  1. Absolut pæn dame!!!

    Men Mr Cruise, er stadig max lækker!!!

    Jeg var teenager da både top gun og cocktail blev til og jeg har savlet og sukket over Tom!!!

    Han er mit idol, og jeg bliver stadig som en teenager , når jeg både ser ham på tv og i blade .

    Hovsa…. Det var jo HENDE dit fokus var på…. Og mit fløj forbi og landede på Tom med det samme… Skisme da tankevækkende 🙂

  2. specielt tankevækkende på en dag, hvor jeg hører i p1 om alle de unge (i min optik) kvinder mellem 25 og 30, som lige nu strømmer til hudklinikkerne får at få pumpet botox og restylane i de fine begyndende rynker. På en måde er det rart at vide, at ungdoms-jagten ikke kun er forbeholdt de unge/ældre kvinder, men at også mændene ligger under for det stramme udseende (hvad Mr. Cruise jo er et pragteksempel på) – en slags ligestilling i forhold angsten for alderdommen og rynkerne. Men jeg foretrækker nu Kelly McGillis – any day, og jeg har ikke tænkt mig at proppe huden fuld af gift for at fjerne det faktum, at der på fredag står 34 og ikke 18 på fødselsattesten. 🙂

  3. Det ER vildt – men som Rikke også skriver så er der med 500% garanti kørt en alvorlig gang Photoshop inden det øverste billede af Tom er blevet sluppet løs… Læg mærke til de “fløjlsbløde” panderynker – 🙂 Og hun er da hamrende smuk! Rynker eller ej!

  4. For min del vil jeg sige at hun da helt sikkert er en smuk dame, men jeg ville nok forsøge mig med en mellemting.. Hvis altså ikke der stod SU på menuen i de næste 5 år.. Ærligt, så synes jeg de der rynker og dybe rander under øjnene der fulgte med moderskabet, ikke nødvendigvis behøver at være helt så udtalte som jeg synes de er.. 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *