
Billedet her er fra en weekend i svigerforældrenes sommerhus i den weekend i begyndelsen af sommeren, hvor solen bankede ned og man igen kom i tanke om hvad sommer er for en størrelse. Det er det her sommer er for mig. En vognfuld af unger og tid helt tæt sammen.
Jeg har ikke helt ferie endnu; jeg er på arbejde og det er jeg resten af denne uge; men det er sket, og jeg begynder nu at længes efter sommerferie. Tid og rum til ikke at lave noget, men bare til at være og til at svømme hen i lange morgener og sene aftener.
Elias har været på sommerferie hos og med Bedste Karen, hvor de sammen, hånd i hånd, har indtaget Fyn. Elias kom hjem i går efter fem dage hos bedste og var vokset både i højden og i selvtilliden, som en femårsdreng nu kan det. Han har fået fregner hen over næsen, og hans hår er blevet et par toner lysere, og stjernerne i hans kulsorte øjne står på spring, fordi han er så fuld af fis at han i virkeligheden ikke kan rumme det selv. Der er sket noget med den store dreng, og jeg kan slet ikke forstå, hvor hurtigt det er gået, selv når tiden har stået stille.
Sikke et idyllisk billede 🙂 Det lyder skønt for en femårig at komme på ferie hos bedste. Mine børn skal også på ferie hos deres. De kommer til at nyde det helt vildt, og det er også første gang (!) vi skal være alene uden børn mere end to dage og de er 5½ og 3½, så det er nok på tide 🙂
Hej Signe – nyd det! Det bliver skønt. Jeg har forresten forsøgt at kommentere hos dig et par gange, men jeg kan ikke få lov. Der mangler sådan en man kan klikke af hvor man kan opgive navn og url. KH J
Hov! Det var lidt af et fund her i blogsfæren, hvordan har jeg kunne undgå at støde på din blog før nu 😀
Glæder mig til at kigge videre, her set spændende ud.
Og hvor sjovt du er forfatter til “Hvor lagde jeg baby”, jeg har overvejet at læse den, selvom jeg hverken er gravid eller har børn, men har hørt godt om den 🙂
<3
Pia Sabine
DU kunne skrive lyrik, kære Julia. Jeg vil også på sommerferie…
Hvor er det fint og smukt beskrevet. Jeg håber stjernerne forbliver i hans øjne og I får en nydelsesfuld og skøn ferie lige om lidt. Kh Løvinden
Hej Julia,
Hvor mærkeligt- Det må jeg lige ind og se, om jeg kan gøre noget ved. Der er andre der kommenterer en gang imellem, så jeg ved ikke lige, hvordan jeg mon finder fejlen. Tak fordi du siger det 🙂
Tak Sabine, Tak Signe og Anette: TAK!
Og Kære Løvinde – de er bare de der stjerner, vi er nødt til at passe på.
Billedet er helt fantastisk og siger SÅ meget. Det ligner næsten et maleri – kunne fint puttes i glas og ramme!
Elias’ ferie lyder helt fantastisk. Og det har Bedste Karen nu også altid gjort!
Rigtig god ferie til jer – nu er det snart 🙂
Jeg længes også efter ferie og den kommer på fredag kl 16.15 og jeg glæder mig så meget, til at komme op i mine forældres sommerhus og bare koble helt af 🙂
Hihi det lyder som om, at din søn har haft nogle rigtig dejlige dage 🙂
@Drengemor – har også lige bestilt en fremkaldelse af det. det er simpelthen for fint til kun at findes digitale. @Ida – så er der kun halvanden time til! GOD FERIE!