I denne uge er det Lene Nygaard fra det smukke blogunivers Designermor, der svarer på de fem store spørgsmål. Jeg har kun lige lært Lene at kende, og anledningen er at jeg i denne måned er gæsteblogger hos hende. Der er masser af lækre sager på hendes blog, masser af inspiration og masser af ting at fordybe sig i. Du kan klikke her og finde hjem til Lene.
Hvad er det vigtigste for dig i dit liv – hvis du ser bort fra familie, børn og kærester? Altså – det allervigtigste for DIG. Og hvorfor?
Venindetid er vigtig for mig – ny energi og en kop kaffe eller drink mere end min mave egentlig har godt af. Men fordi jeg er social og snakkende, har jeg brug for (a)Lenetid. At sidde i skrædderstilling og snøfte, mens jeg skråler Adele. At danse til U2 foran spejlet i bedste Diaz-stil og lave fræk trutmund (ser i hvert fald ok frækt ud, når lyset dæmpes). At læse dameblade, se what-ever-tv og fylde hele sengen (og snige en lille fis under dynen – bare fordi jeg kan!).
Hvad er den største sorg i dit liv og hvorfor?
Jeg har oplevet sygdom og død i naturlige sammenhænge, men ikke en ubærlig sorg – heldigvis.
En sorg var dog at miste hunden Nicki. Ikke fordi hunden skal fremhæves til fordel for bedsteforældre. Mest fordi Nicki-hunden var min bedste ven gennem teenageårene. Vi har delt hemmeligheder og tudeture. Med tabet af Nicki har jeg mistet noget, jeg kan ønske mig tilbage: nemlig barndommen. Det er svært at acceptere, at den tid ikke kommer igen. Den føles nær – og alligevel fjern.
Hvad er det vigtigste at vide om lykken?
Lykken findes ofte i at værdsætte det, man har. Små eller store øjeblikke, der husker på, at du faktisk er (og bør være) lykkelig. Når gemalen og jeg ser på vores søn med vi-har-da-gjort-det-godt-nok-med-ham-vidunderet-blikket. Når min tandbørste er lagt klar, når jeg skal i seng. Når der er indkøbt salmiaklakrids og rød sodavand, fordi jeg er alene hjemme.
Lykken bør ikke være afhængig af andre (krummer lidt tæer ved at indrømme): men faktisk møder jeg ofte lykken, når jeg har observeret andre. Deres situation, familieliv eller måden, de taler på. Så husker jeg at værdsætte eget liv og lykke.
Hvilke konkrete ambitioner har du for de næste ti år og hvorfor?
Udover at være den bedste moar, bedste kæreste (pt. ufrivillig ugift) og egentlig bare et nærværende menneske har jeg planer om at udvikle Designermor til en platform, der omfavner mere end bloguniverset. Med udgangspunkt i de kvinder, der læser bloggen. Og alt sammen meget hemmeligt endnu… Mit næstkommende projekt er kun lidt hemmeligt – nemlig lancering af e-bogen: “Lillepigen, hystaden eller hende de glemmer”. Bogen præsenteres for modtagere af mit nyhedsbrev på Designermor.dk til sommer.
Hvem eller hvad inspirerer dig? Og til hvad?
Bl.a. mennesker med visdom, humor og livsglæde. Fx min ”penneven” arkitekt Hans Bølling. 80 år og er netop alt det, jeg ønsker mig. Han er forelsket, passioneret, karismatisk, livsglad, givende, faglig stolt, legende og skabende. Måden hans øjne skinner, når han ser sin Søs. Måden hans humor varmer i telefonen. Umagen, når han skriver breve. Alt det han har skabt ved at være sig selv. Mærk selv HER.
#6 2 gange i træk?
Ja- det er et UTROLIGT flot tal
Hej Julia,
Og faktisk et af mine lykketal 🙂 Så er helt tilfreds med #6 (igen).
Har glædet mig meget over fordybelsen i livets store spørgsmål…
Tak for den fine opgave med Onsdagsstemmer og ikke mindst dit gæsteindlæg på Designermor.dk.
God onsdag til dig og dine.
Kh Lene
Hahaha…kan jo ikke gøre for at jeg er talnørd og det klør inde i min hjerne når (logiske?) talrækker brydes…
Bare kør løs med #6 et par gange!
Meget fine og velformulerede tanker. Jeg kan især godt lide det Lene skriver om lykken og tænker at jeg kan genkende det.
Jeg kender iøvrigt udemærket Lenes blog, der er helt ualmindeligt flot designet og jeg har været dybt fascineret af det lækre børneværelse sønnen i familien er begavet med. Alligevel har jeg haft lidt svært ved helt at forelske mig i bloggen. Måske fordi underoverskriften støder mig væk (Hvornår er man veldesignet nok?). Jeg synes det er en underlig præmisse. Jeg elsker TING der er designet men kan ikke fordrage når MENNESKER er det.
På den anden side er der få der kommer så flot og ambitiøst fra deres blogstart som Lene. Nu jeg tænker over det er det måske netop (lidt uretfærdigt) derfor mine forventninger er højere.
Hej Marina,
Tak for de søde ord om mit skriv her hos Julia – og også om Designermor-bloggen.
Jeg har valgt at kaste mig ud i et blogunivers, som til tider gør det svært for mig selv 🙂 Netop fordi den inddrager mange aspekter i livet, som vægtes forskelligt hos den enkelte læser. Men også derfor er det udfordrende og sjovt at arbejde med. Bloggen skal mest betragtes som en mulighed for at nyde – og nogle gange yde ved at fordybe sig lidt i længere historier.
Den bedste kommentar jeg engang fik fra en læser, var netop det, som jeg ønsker med bloggen – noget ala: “Jeg ser frem imod at børnene er puttet. Så sætter jeg mig med benene oppe, putter under tæppet og nyder en stor café latte, mens jeg fordyber mig i indlæggene. Det er ren afslapning i aftentimerne”. Det gjorde mig oprigtigt glad, fordi det netop er det, jeg ønsker. Nydelse, smil og eftertænksomhed på godt og ondt.
Jeg forstår sagtens din tilgang til “Hvornår er man veldesignet nok?”. Det er netop tvetydigheden, der er kompleks. Netop denne selvironi. For på den ene side elsker jeg veldesignethed. At ting er smukke og veldesignede. På den anden side er det lidt små-komisk at man som menneske nogle gange også har behov for (eller der stilles krav til) at være det: at se “rigtig” ud, at “bo rigtigt”, at være mor “rigtigt”, at spise “rigtigt” osv. For det er jeg bestemt ikke altid (konstatering: er faktisk en halv-kluntet drengepige. Men en ambitiøs af slagsen)! Kort sagt: forventningerne til én (selv) – og skal man nødvendigvis leve op til dem?
Og selvom det er lidt overfladisk at have ønsket om veldesignehed som menneske, tror jeg at mange (i hvert fald jeg) alligevel har lidt behov for at udstråle denne veldesignethed i alt, vi gør. Selvom vi er lidt små-flove over at have behov herfor… Men måske jeg tager fejl?
I hvert fald kan man sige, at kompleksitet/glimtet i øjet er præmissen for underoverskriften. Dvs. at vi gerne vil være både og, men at det er helt menneskeligt og ok at “falde lidt igennem” engang imellem. At vi ikke behøver stille så store krav til os selv og hinanden. At man kan grine, græde eller trække på skuldre heraf – og ikke mindst at man ikke er alene om kryptiske kvinder-tanker.
Det håber jeg, at de fleste læsere fanger på bloggen, selvom det kræver lidt fordybelse (som også er tanken bag bloggen, da det ikke er udelukkende mode- eller interiørblog. Dette er mange andre meget dygtigere og trendsættende til end undertegnede…).
Men ingen tvivl om, at det skrevne medie i denne levende form er svær. Det kan være svært at kommunikere nuancer og smil. Det kan være svært at vide, hvordan modtageren læser det og måske har jeg ikke formået at skildre dette godt nok. Det er i hvert fald vigtigt at understrege, at Designermor tager udgangspunkt i eget og forhåbentlig rammer andre positivt. Den skal ikke opfattes som pegen fingre eller at alle skal “være sådan” – den skal bruges til at plukke i det, man synes om. Og jeg vil forsøge at oppe mig på de områder, som måtte give anledning til ikke-forelskelse 🙂
Tak for dine besøg indtil videre – og på glædeligt gensyn.
Kh Lene
Kære Lene. Jeg har faktisk været ved at skrive til dig da jeg første gang besøgte din blog (og læste mange indlæg, netop fordi jeg ikke helt kan finde ud af hvor du vil hen) men fik det ikke gjort. Nu kan jeg godt se at jeg skulle have skrevet til dig direkte, men det faldt mig bare i tastaturet da jeg fandt dig her. Imidlertid er jeg faktisk ikke ude på at kritiserer. Tværdigmod synes jeg som sagt at du er kommet både ambitiøst og meget smukt fra start og tænker at du nok skal finde et stort publikum.
Man skal ikke skrive så alle kan lide en. Gør man det er der jo ingen kant og ingen meninger heller ikke dem der skrives mellem linjerne. Jeg har selv især i begyndelsen fået masser af hademails, men jeg får også mails fra mennesker rundt omkring i verden der elsker det jeg skriver mellem linjerne. Sådan tror jeg det er med de fleste bloggere.
Held og lykke med hele dit store projekt. Jeg er sikker på at det bliver godt.
Hej Julia
Super fin blog og super fint indlæg og læsning nr. 6 skrevet af Lene. Jeg følger også Lenes blog og overrasket over at hun dukkede op på din side! Læste godt dit indlæg på Designermor. Og app. læsning sniger jeg lige nogle linjer ind her! Julia dig “mødte” jeg jo første gang i min barsel, hvor du også var på barsel….ja ihvertfald i bogen 🙂 “hvor lagde jeg babyen” Jeg var lige flyttet fra min 4. sals lejlighed på Obdesegade, så kunne genkende din færden rundt i nær distrikt! Og så fandt jeg ud af at jeg ikke var alene om tankerne og det at være blevet mor osv osv osv ! Ville gerne ha “mødt” dig før! Og siger til alle gravide at de for deres egen skyld skal læsse din bog -TAK! “Sandheden fra en løgner” læste jeg i barsel nr. 2…Tak for sandhederne:-) “Sig Farvel”….Tør jeg ikke læse, er bange for den berør min dødsangst for meget!!! ( Den angst der kom da jeg blev mor!!) “holder du lige øje med mit diadem” Har jeg til gode, og jeg glæder mig 🙂
Lene mødte jeg for første gang i børnehaven…Men det er en helt anden historie. Vi er bosat i hver sin ende af landet og jeg følger med på Designermor. Lene fanger mig ved de ting hun skriver, da jeg som mor kan genkende en masse følelser! og kan blive rørt af at læse de svar hun giver på dine spørgsmål! Jeg er stole over at følge med i Lenes projekter, synes hun har gjort det godt, hele vejen igennem. Hun er modig at kaste sig ud i det selvstændige liv!
To stærke kvinder der har haft en betydning for mig 🙂
Britta