Det er varmt. Meget varmt. Og hverdagen er tilbage igen. Normalt ville jeg alligevel skynde mig på stranden om eftermiddagen, men det relativt store snit fra operationen for nu 10 dage siden er i følge lægerne ikke det bedste udstyr at tage med ud at bade. Elias er faldet til ro igen, efter hele det kaos indlæggelsen medførte. Godt hjulpet på vej af fantastiske bedsteforældre, en genåbnet børnehave og en fantastisk Johan. Det er mærkeligt, og underligt sårbart, når det går op for én, hvor lidt der skal til at vælte os. Jeg mener, så var det heller ikke værre vel? Det meste er jo godt nu – heldigvis – men alligevel; det er en forskrækkelse, der sidder hvor den sidder. Og jeg trænger til en kold dukkert.
Det tænker jeg også tit på, at der virkelig ikke skal meget til, før at korthuset ramler sammen.
JA tænk engang hvor hverdagen kan være fantastisk….Det skal man lige stoppe op og tænke på engang imellem.
Tanker til Jer alle 3 (4)
Kathrine
🙂 Bliver ofte væltet af min egen lille families storme…. Så jeg ved lige hvad du mener….
Vi må nyde når der er ro og glæde (Lykke)… Nyde hinanden og huske på alle de små ting der gør os glade…
Fik engang et råd der lød skriv mindst 3 ting ned i en lille bog – der har gjort dagen GOD… OM det er en kærlig krammer fra lillemand, og at regnen lige stoppede tidsnok til at få ungerne hjem i tørvejr…
Er ligegyldigt… Det hjælper en til at fokusere positivt… På dage hvor det hele går lidt i gråt eller sort…
Kh og tanker
C