Kom forbi denne dør i susende fart på cykel i dag, og bremsede hårdt op. For derinde er kirken, hvorfra min mor blev bisat. Denne sommer er det 5 år siden, og jeg fatter ikke vi er her hvor vi er, at vi overlevede og at tiden den bare går og går så hurtigt. Jeg troede jeg blev færdig med det, da jeg havde skrevet denne her. Og jeg sagde til alle at jeg blev det. Men jeg tror helt ærligt aldrig det sådan slutter for alvor. Man bliver aldrig for voksen til at savne sin mor.
NEJ! Eller sin far. Dette lille indlæg fik lige tårerne op i mine øjne og klumpen tilbage i halsen. Tak. Det har jeg brug for engang i mellem.
Knus fra
mette, der mistede sin far i marts
Overhovedet ikke! Savnet er der altid. KRAM til dig.
Det er svært at miste sine forældre tidligt. Jeg mistede min mor, da jeg var 30, og jeg tror aldrig, at jeg holder op med at sørge over, at hun ikke nåede at se mit yngste barn. Savnet forsvinder aldrig, men det mildnes jo trods alt.
Nej det slutter nemlig aldrig, hvilket jeg egentlig heller ikke synes det skal – for sorgen og savnet er kærlighedens pris.
Aldrig, aldrig for voksen…
At miste én man elsker vil for altid være en sorg man bærer i hjertet. Jeg kan stadig græde over tabet af de, desværre mange, jeg har mistet. Men jeg tror på, at det er i de øjeblikke hvor man savner, man også får styrke til at fortsætte!
Tanker fra Mia
Piv… nej, dèt bliver man aldrig for voksen til. Efter næsten 17 år kan jeg stadig indimellem savne min mor og tanken om, hvor meget hun ville have nydt min Tøsebande, får lige stikket til at ramme lidt dybere….
Savnet holder vel aldrig op, fordi man aldrig holder op med at elske den man har mistet – tænker jeg…
… eller sin far!
Julia, gennem dine fortællinger lever din mor videre, og jeg er sikker på Elias vokser op med en lykkelig viden om at hans mormor har været den bedste mormor himlen nogensinde har set!
Lidt rørstrømsk? Måske. Men hey, er det ikke dér vi er – selv efter 3 eller 5 år?
Nej man bliver aldrig for gammel. Det er 8 år siden jeg mistede begge mine forældre og nogle dage så savner jeg dem ekstra meget..andre dage ‘bare’ meget. Tanker til dig Julia.
Jeg savner stadigvæk min far ufattelig meget selv om der er 20 år siden han døde…
Det er 8 år siden, min far døde, og det fylder stadig meget. Mest fordi han ikke fik set mine børn, og de ikke fik set ham.
Enig, nej aldrig for voksen
Nej, aldrig….
Min mor ville være fyldt 58 idag….
Det er halvandet år siden min mor døde – og jeg savner hende inderligt hver evigt eneste dag.
kram,
Trine
Sender tanker til dig Julia.
I oktober er det 10 ( T I ) år siden min mor døde, og jeg savner mere og mere.
Kærlighed og kram her fra!
Jeg var virkelig glad for din bog, som gjorde mig klogere på sorgen og ikke mindst på livet.
Tror det virkelig handler om at ændre fokus fra ‘at komme over’ tabet til ‘at leve med det.
Tak, søde Julia – fordi du deler.
Nej, aldrig bliver man for voksen til at savne sin mor. Jeg mistede min sidste sommer – åh, hvor hun stadig mangler!
Tak for dine bøger – de har været spændende og berigende at læse…
Tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer. Jeg tror den der sårbarhed man får af at miste er noget af det, der påvirker mange af os allermest. Jeg er slet ikke færdig med at savne, men godt nok heller ikke færdig med at tænke over det. KH J
Men tilgengæld valgte i den helt rigtige kirke.
Ser så mange bisættelser fra jobbet I janus ved siden af, men jeg ved bare at de folk der bliver bisat derfra kommer aller bedst afsted!
Stor respekt til Stefans kirken