Nu kom det da i en avis, omend ikke på forsiden:-) Men, ja, sådan er livet desværre skruet sammen for alle familier – eneforsørgere eller ej. Der er også dem, der ikke selv kan bestemme, hvornår de bruger deres feriedage. Lærere fx. De må så bare lade som om, de selv er syge og blive indendøre for nedrullede gardiner…
Små børn i instituion bliver syge sådan ca. en gang om måneden (og hvis man så har mere end et – hjælp!). Derfor bliver mange børn også afleveret, inden de er kommet sig helt, og så bliver de lettere smittet igen. Og bedsteforældrene? De arbejder eller har travlt med deres fede efterlønsliv;-) En løsning kan være at blive selvstændig som dig og mig. For mit vedkommende betyder det så liiiidt mindre i kassen, fordi mine kurser ofte bliver udskudt.
Hvad gjorde man før? – Var hjemmegående husmor – Ansatte en barnepige (Det er da dét, vi gør!) – Gik på arbejde og lod børnene blive hjemme alene eller med søskende eller hos de gamle
Hm, måske var der mere balance i…. oldtiden!?
jojo der er skam rigtig meget skævhed i det lille samfund. og hvad gør den enlige butiksansatte nu hvor at lukkeloven langsomt bliver udfaset og der derfor bliver længere åbningstider og flere søndagsvagter…..institutionstiderne udvides jo ikke tilsvarende. og det samme gør sig jo gældende for plejepersonalet i sundheds- og ældresektoren: weekendarbejde og skiftende arbejdstider… har de ikke et netværk kan det være svært at få det til at hænge sammen. jeg priser mig lykkelig for at jeg har 8-16 job og har netværk som kan passe bettemanden og en mand (butiksansat) der har en fleksibel arbejdsgiver…..
Ja, der er masser af uligheder i dagens Danmark. Og selvom jeg ikke er kassedame, men uddannet socialrådgiver, oplever jeg, at der fra mig – en almindelig lønnet – dog mindre de sidste år, da jeg har arbejdet som pædagog, uden uddannelse, og mindre igen, da jeg så var på barsel, på dagpenge, og lige sådan nu, hvor jeg er fyret…..ja, så oplever jeg, at der er langt fra mit indkomstniveau til nogle af mine veninders veninder….som har kortere og mellemlange videregående udddannelser, og arbejder indenfor det private. I medicinalvareindustrien, som grafikere, indenfor handel osv. Når man er i deres selskab lyder der ting som: – “Det er en prioritering om man vil have rengøringskone eller ej!” – “Det er ikke dyrt at holde et bryllup, det koster da ikke mere end en ferie….” – “Bliver du fyret, skal du da have en form for kompensation!” (dream on!!). – “Jeg har ikke mærket skattelettelserne, for det giver kun mig godt 2000 kr mere udbetalt i måneden!” (Tror godt lige kassedamen og vi andre ville kunne mærke dét!)
Osv osv…..de ANER ikke, at der findes mennesker, der ikke har det lige så nemt, som dem. De har gode lønninger, billige huse (fordi købt for 10 år siden) osv. OG så stemmer de gudhjælpemig til højre for midten. “For der er da ingen i DK, der mangler noget.”
Historien i din klumme overrasker mig ikke det mindste. Det er dagligdag for de fleste. Og det er de færreste, der kan freelance….Det er fint, du sætter fokus på emnet. Vi lever i et ulige samfund. Enlige eller ej. Men selvfølgelig værst for de enlige.
Ja – og enig i den enorm kontrast til de kongelige (som jeg dog ikke tror, at der er nogle enlige mødre der måler sig op ad…hvis der overhovedet er nogle, som bruger de kongelige som målestok). Synes at jeg læste et sted, at vuggestuebørn har ca. 24 sygedage om året. Så er der altså ikke ret meget ferie tilbage til kassedamen eller hendes medsøster (men mener også at i Odense var det kommet ned på 9-15 dage efter at de havde indført “vask hænder når du kommer og går”). Men hvordan hulan får de enlige plads til at fortælle deres historie??
@Fru Gosch: jeg tror godt at de ved at der findes enlige mødre – men de lukker øjnene og vælger deres omgangskreds ud fra hvem der ligner dem selv. Det er det nemmeste (- og en anelse kedeligt, hvis du spørg mig…)
Øjj ser lige at du kommer til Middelfart i morgen? – Må straks hente mig biletter:o)
Det er bare ikke helt retfærdigt i dagens DK og det er bare så enormt svært uden noget netværk, Jeg er pædagog dog gift men uden netværk ( altså uden den der familie der lige kan træde til, har selvfølgelig veninder, men de har selv 2 – 3 børn hver ) og har også brugt feriedage pga skoldkopper for nogle år siden. Heldigvis havde jeg samlet lidt til bunke på feriekontoen, Men godt man har sin mand for det betyder alverden, det var bare ærgeligt at han var ude og rejse da skoldkopperne ankom, jeg sad fornyeligt og overhørte en samtale om hvor priviligeret enlige mødre var med alle de tilskud de får, og de ( dem der talte ) mente helt bestemt at man skulle fjerne børnechecken, JA den samtale blev ført af en UDEN børn og en gift kvinde med hjemmegående mor ( mormor ) Der er altså nogen som overhovedet ikke kender de vilkår som nogle mennesker lever under i DK Om de lukker øjene eller bare er uvidende skal jeg ikke gisne om, men jeg blev nød til at gå for den samtale var bare for meget
Hverdagsdrama var overskriften på dagens klumme, men helt ærligt, så sad jeg og blev mere og mere arrig mens jeg læste den. Ikke over systemet, men over at vi er blevet så forkælede, at vi mener at en banal omgang skoldkopper er dramatisk. Ikke fordi børnene bliver særligt syge, men fordi det altid er rigtigt ubelejligt for forældrene og fordi vores ferie må bruges på at passe vores egne børn. Hvis det er drama, så ved jeg ikke hvad man skal kalde det, når når børn får en alvorlig diagnose som cancer, eller når børn som på Haiti, står alene tilbage i livet, uden forældre eller anden familie. Og ikke nok med det, så skal en prinsesse skoses fordi, hun synes det kan være svært at få hende professionelle karriere til at hænge sammen med at være småbørns forælder. Hun er jo priviligereret, lyder det, for hun har jo både familie og barnepiger. Jeg forstår hende godt. Det er ikke lige sjovt at overlade sit syge barn til andre, og i øvrigt er det jo heller ikke de andres børn eller ansvar. Børn bliver syge, det kan ikke komme som en overraskelse, og forældre må passe dem. Det kan i øvrigt være rigtig hyggelig, det var det da min søn havde skoldkopper, og måtte blive hjemme fra børnehave i 8 dage. Også selv om feriedage blev brændt af. Kvalitetstid er vel ikke kun ferieture til Gran Canaria.
Nu kom det da i en avis, omend ikke på forsiden:-)
Men, ja, sådan er livet desværre skruet sammen for alle familier – eneforsørgere eller ej.
Der er også dem, der ikke selv kan bestemme, hvornår de bruger deres feriedage. Lærere fx. De må så bare lade som om, de selv er syge og blive indendøre for nedrullede gardiner…
Små børn i instituion bliver syge sådan ca. en gang om måneden (og hvis man så har mere end et – hjælp!). Derfor bliver mange børn også afleveret, inden de er kommet sig helt, og så bliver de lettere smittet igen.
Og bedsteforældrene? De arbejder eller har travlt med deres fede efterlønsliv;-)
En løsning kan være at blive selvstændig som dig og mig. For mit vedkommende betyder det så liiiidt mindre i kassen, fordi mine kurser ofte bliver udskudt.
Hvad gjorde man før?
– Var hjemmegående husmor
– Ansatte en barnepige (Det er da dét, vi gør!)
– Gik på arbejde og lod børnene blive hjemme alene eller med søskende eller hos de gamle
Hm, måske var der mere balance i…. oldtiden!?
jojo der er skam rigtig meget skævhed i det lille samfund. og hvad gør den enlige butiksansatte nu hvor at lukkeloven langsomt bliver udfaset og der derfor bliver længere åbningstider og flere søndagsvagter…..institutionstiderne udvides jo ikke tilsvarende. og det samme gør sig jo gældende for plejepersonalet i sundheds- og ældresektoren: weekendarbejde og skiftende arbejdstider… har de ikke et netværk kan det være svært at få det til at hænge sammen.
jeg priser mig lykkelig for at jeg har 8-16 job og har netværk som kan passe bettemanden og en mand (butiksansat) der har en fleksibel arbejdsgiver…..
Ja, der er masser af uligheder i dagens Danmark.
Og selvom jeg ikke er kassedame, men uddannet socialrådgiver, oplever jeg, at der fra mig – en almindelig lønnet – dog mindre de sidste år, da jeg har arbejdet som pædagog, uden uddannelse, og mindre igen, da jeg så var på barsel, på dagpenge, og lige sådan nu, hvor jeg er fyret…..ja, så oplever jeg, at der er langt fra mit indkomstniveau til nogle af mine veninders veninder….som har kortere og mellemlange videregående udddannelser, og arbejder indenfor det private. I medicinalvareindustrien, som grafikere, indenfor handel osv. Når man er i deres selskab lyder der ting som:
– “Det er en prioritering om man vil have rengøringskone eller ej!”
– “Det er ikke dyrt at holde et bryllup, det koster da ikke mere end en ferie….”
– “Bliver du fyret, skal du da have en form for kompensation!” (dream on!!).
– “Jeg har ikke mærket skattelettelserne, for det giver kun mig godt 2000 kr mere udbetalt i måneden!” (Tror godt lige kassedamen og vi andre ville kunne mærke dét!)
Osv osv…..de ANER ikke, at der findes mennesker, der ikke har det lige så nemt, som dem. De har gode lønninger, billige huse (fordi købt for 10 år siden) osv. OG så stemmer de gudhjælpemig til højre for midten. “For der er da ingen i DK, der mangler noget.”
Historien i din klumme overrasker mig ikke det mindste. Det er dagligdag for de fleste. Og det er de færreste, der kan freelance….Det er fint, du sætter fokus på emnet. Vi lever i et ulige samfund. Enlige eller ej. Men selvfølgelig værst for de enlige.
Ja – og enig i den enorm kontrast til de kongelige (som jeg dog ikke tror, at der er nogle enlige mødre der måler sig op ad…hvis der overhovedet er nogle, som bruger de kongelige som målestok).
Synes at jeg læste et sted, at vuggestuebørn har ca. 24 sygedage om året. Så er der altså ikke ret meget ferie tilbage til kassedamen eller hendes medsøster (men mener også at i Odense var det kommet ned på 9-15 dage efter at de havde indført “vask hænder når du kommer og går”).
Men hvordan hulan får de enlige plads til at fortælle deres historie??
@Fru Gosch: jeg tror godt at de ved at der findes enlige mødre – men de lukker øjnene og vælger deres omgangskreds ud fra hvem der ligner dem selv. Det er det nemmeste (- og en anelse kedeligt, hvis du spørg mig…)
Øjj ser lige at du kommer til Middelfart i morgen?
– Må straks hente mig biletter:o)
Det er bare ikke helt retfærdigt i dagens DK og det er bare så enormt svært uden noget netværk, Jeg er pædagog dog gift men uden netværk ( altså uden den der familie der lige kan træde til, har selvfølgelig veninder, men de har selv 2 – 3 børn hver ) og har også brugt feriedage pga skoldkopper for nogle år siden. Heldigvis havde jeg samlet lidt til bunke på feriekontoen, Men godt man har sin mand for det betyder alverden, det var bare ærgeligt at han var ude og rejse da skoldkopperne ankom, jeg sad fornyeligt og overhørte en samtale om hvor priviligeret enlige mødre var med alle de tilskud de får, og de ( dem der talte ) mente helt bestemt at man skulle fjerne børnechecken, JA den samtale blev ført af en UDEN børn og en gift kvinde med hjemmegående mor ( mormor ) Der er altså nogen som overhovedet ikke kender de vilkår som nogle mennesker lever under i DK
Om de lukker øjene eller bare er uvidende skal jeg ikke gisne om, men jeg blev nød til at gå for den samtale var bare for meget
Hverdagsdrama var overskriften på dagens klumme, men helt ærligt, så sad jeg og blev mere og mere arrig mens jeg læste den. Ikke over systemet, men over at vi er blevet så forkælede, at vi mener at en banal omgang skoldkopper er dramatisk. Ikke fordi børnene bliver særligt syge, men fordi det altid er rigtigt ubelejligt for forældrene og fordi vores ferie må bruges på at passe vores egne børn. Hvis det er drama, så ved jeg ikke hvad man skal kalde det, når når børn får en alvorlig diagnose som cancer, eller når børn som på Haiti, står alene tilbage i livet, uden forældre eller anden familie. Og ikke nok med det, så skal en prinsesse skoses fordi, hun synes det kan være svært at få hende professionelle karriere til at hænge sammen med at være småbørns forælder. Hun er jo priviligereret, lyder det, for hun har jo både familie og barnepiger. Jeg forstår hende godt. Det er ikke lige sjovt at overlade sit syge barn til andre, og i øvrigt er det jo heller ikke de andres børn eller ansvar. Børn bliver syge, det kan ikke komme som en overraskelse, og forældre må passe dem. Det kan i øvrigt være rigtig hyggelig, det var det da min søn havde skoldkopper, og måtte blive hjemme fra børnehave i 8 dage. Også selv om feriedage blev brændt af. Kvalitetstid er vel ikke kun ferieture til Gran Canaria.