Nå, men her ved sofabordet en højhellig onsdag aften bladrer Leila i yndlingssladderbladet Grazia, og opdager en lille note, som hun da lige er sød at læse højt for mig. Og du skal da sandeligt heller ikke gå glip af dette:
“Its the ultimate in charity – During a UNICEF factfinding mission to Sierra Leone, new mother Selma Hayek breastfed a malnourished baby, whose mother had run out of milk.”
Teksten er ledsaget af en fotodokumentation af den barmfagre skønhed, der ammer den sultne baby.
Er det bare mig (og Leila), eller er det lige over grænsen til det uacceptable? Kunne hun ikke have organiseret noget erstatning? Eller er det her, sådan det bare skal være? Jeg kan nærmest ikke holde det ud. På den anden side er der måske tale om den mest vellykkede branding nogensinde. For var hun ikke også meget kendt for sin yppige kavalergang inden amme-episoden? Og hvad mon ammemafiaen ville sige til dette? ville de holde et optog til hendes ære? Jeg er ærligt talt nærmest lamslået over dette.
Jo, det her er i den grad over grænsen til det acceptable. Stik ungen noget modermælkserstatning i stedet – men det giver nok ikke så godt på branding-skalaen.
Det er det sidste nye i USA så jeg i “The Doctors” på Tv3 (Ja, jeg er på barsel…) – At man ammer andres babyer!! Hvad der dog ikke bliver moderne. Og jo, det er meget grænseoverskridende. Og “The Doctors” kunne da heller ikke anbefale det pga. risiko for smitte af diverse sygdomme. Men den lille sultne baby blev forhåbentligt mæt, og så er alt jo godt.
Jeg synes det er i orden. Det provokerer mig i hvert fald ikke synderligt…
Jeg ville ikke have lyst til at amme en anden kvindes barn, medmindre vi var ude i et eller andet krise halløj (her tales ikke finanskrise 😉 hæhæ
Hvis barnets mor var indforstået med, at Selma H ammede barnet…..så fred med mig! Det kan ikke sætte mit sind i kog;-)
Har engang siddet til mødregruppe hvor én af kvinderne fortalte hun havde ammet en venindes barn. Samtalen døde sådan ligesom lidt bagefter den bemærkning…
Egentlig er det vel smukt?
At nære så megen omsorg for et fremmed mennesker at man vil give det sin mælk. Måske.
Tror ikke selv jeg kunne, dog…
Når det nu drejer sig om et underernæret barn, på et beskidt, uhygiejnisk sted, så tror jeg altså bryst er vejen frem. De kunne jo ikke lige stå der i en flygtningelejr og koge flaskesutter, vel? Jeg kan godt forstå nogen finder det grænseoverskridende, men jeg synes det er i orden hvis barnets mor er indforstået. Og var min baby sultedøden nær, så måtte ALLE amme den. Jeg ved ikke om jeg selv kunne – det er svært at udtale sig om noget man aldrig har prøvet, under nogle omstændigheder jeg gudskelov aldrig ender i. Man skal aldrig sige aldrig og det der rørstrømske moderhjerte har drevet folk til mange sære ting.
Jeg må nok sige jeg har svært ved at hidse mig op over det. Måske fordi jeg ikke har ammet eller født nogle børn selv. Men som andre skriver – hvis barnets mor fandt det i orden og barnet blev mæt så var alt jo godt..
Jeg ved det ikke… men for første gang i lang tid er jeg bare tørstig efter en tør mælk – skål!
TÅR! det var det der skulle have stået… må have haft tankerne andetsteds:-D
Mon ikke, det drejer sig om ren eksponering? Hvem var denne kvinde, der ikke havde mere mælk?
Sejt træk!
En ny opfindelse er det dog ikke. Ammer var før i tiden ansat ved den mere adelige del af befolkningen.
Om jeg ville have andre til at amme mit barn? Nej, så hellere erstatning. Mit barn skal ikke ligge tæt til en andens bryst. Jeg har oplevet det, og det var ikke sjovt! Det gyser stadigvæk i mig, når jeg tænker på det.
Hvorfor bliver mænd altid så platte, når de ser sådan en skålstørrelse? 😛
Der skal meget mere til at forarge mig. Jeg ville sikkert kunne have fundet på det samme, hvis jeg havde været i den situation.
Med min yngste var jeg indlagt på Neonatal og mens min egen mælk løb til, skulle han suppleres. De begyndte med erstatning, men spurgte om de måtte give mælk fra andre kvinder. Det er ikke så hårdt for maven og det sagde jeg ja til og havde det fint med det også. Det var kun et par dage, så var det gang i min egen mælkeproduktion.
Jeg tænkte ikke over, at det at give mælk til andre, men mest på barnets mor. Hvad hun må have følt, da de store bryster kommer frem. Er hun blevet spurgt? Integriteten er overtrådt.
Hvad med lesbiske piger, som får barn sammen. Der kan mor to også fremprovokerer mælk frem. Er det mon uacceptabelt? Jeg ved det ikke.
Jeg nynner bare “feed the world” og overvejer hvor frøken Hayek køber ammeindlæg
(seriøst – kan I se hvor hun gemmer dem i den kjole? Herhjemme er det godt nok en mere fruet model der er i brug!)
Så længe vi ikke ved om barnets moder, så er det jo ikke til at sige om der er overtrådt nogen integritet – udover vesters..
Hverken mælk eller pis er i kog her (og hej, Cirkusprinsesse – kommer du også her? 😀 ).
Det er naturligvis ikke nogen særlig langsigtet løsning, medmindre Selma har tænkt sig at blive hængende og amme barnet i et års tid, eller hvornår det nu er tid til at stoppe med det pjat. Men som en art nødhjælp, er det vel okay.
Jeg har også haft præmaturbarn på neonatal, som i starten fik andres mælk, indtil jeg selv kunne producere nok. Og efterfølgende har jeg selv afleveret 5 liter modermælk på kvindemælkscentralen som en art god mælkekarma eller noget.
Men det er selvfølgelig noget andet ligefrem at knappe andres børn på. Jeg tror, at hvis man ikke selv kan fodre sit barn, er man lykkelig, bare det får mad på en eller anden måde. Og selvfølgelig helst en måde, der også giver mad i morgen og om en uge …
Skal man egentligt ikke også tænke lidt på babyens alder vs. den “rigtige” babys alder? Er der ikke noget med, at modermælk ændrer sig, så det passer til barnets aldersmæssige behov? (Mener jeg at have læst flygtigt et eller andet sted, selvom jeg aldrig har åbnet sådan en bog om graviditet og babyer).