… har vi været væk. Og alligevel ser det ud som om Elias er vokset? Som om han har fået nye ansigtsudtryk? Nye lyde? Eller er det bare noget med at få ham på lille bitte afstand så jeg kan se ham tydeligt?
… har vi været væk. Og alligevel ser det ud som om Elias er vokset? Som om han har fået nye ansigtsudtryk? Nye lyde? Eller er det bare noget med at få ham på lille bitte afstand så jeg kan se ham tydeligt?
Næh, du – han er vokset. Så hurtigt går det. Sådan skal det være, og det er kun godt, at de minder os om det. 🙂
Jep, de vokser som ukrudt. Man skal bare blinke, så er de vokset ud af bukser, sko og barnevogn.
Man er forholdvis nybagt mor, har været inde i morskabet i mange mange måneder, og glæder sig til at komme ud. Bare lige et par dage. Samtidig med, at man næsten ikke kan undvære sin pode, forsøger man at nyde tiden uden bleer, sutter og gråd. Man gør ihærdige forsøg på, at huske sig selv på, at den lille er i gode hænder, og at det er godt, at være ude af skabet for en periode. Samtidig med at samvittigheden nager, gør man alt for at bilde sig selv ind, at man er ude for at være kvinde, ude for at mærke sig selv, og at det er sundt ikke at glemme sig selv. Samvittighedens nageri ebber ud, men mærkes igen tydeligt, når man frisk, veludhvilet og klar på igen at indtræde i morskabets velsorterede hylder, panisk indser, at barnet har ændret sig, imens man var væk. Man er gået glip af noget!
Det er sundhedstegn, Julia. Man indser pludselig, at det ikke kun handler om ikke at glemme sig selv, når man går ud som kvinde/kæreste. Det handler i lige så høj grad om, at se det vante med andre øjne bagefter.
Jeg erfarede det selv, første gang, Mormor var mormor i to dage og en nat. Der kan ske rigtig meget på en nat… 🙂
Nogengange ønsker jeg mig en pauseknap, så jeg rigtig kan nyde.
Andre gange må de bare gerne gå i seng.
Det der har jeg også oplevet – og jeg ved heller ikke, om det er det ene eller det andet.
Men måske er det begge dele. Af og til synes jeg, Lea Amalie pludselig kan og gør helt nye og anderledes ting, sådan fra den ene dag til den anden – selv uden at jeg har været væk fra hende. Samtidig tror jeg helt sikkert at det gør et eller andet ved éns måde at se sit barn på, at man lige har været på afstand af hinanden et døgns tid.
Ved du hvad, man beshøver slet ikke være væk fra dem. Der sker noget lige for an dig hver eneste dag. Jeg kan også sidde og kigge på Gunnar-drengen og synes, at han har forandret sig eller tilegnet sig noget nyt i forhold til dagen før.
🙂