Dette billede er et bevis på, at der er glimmer overalt, hvis man bare kigger efter det. Også midt i hverdagen og midt i skrigende unger, og en femårig udbryderkonge, som i dén grad tester alting af. Vi er på andet halvår i gang med at finde ud af hvorfor mennesker dør, og med at finde ud af, om kærligheden nu også kan bære – derfor bliver der stillet det ene umulige scenarie op efter det andet, hvor Elias i virkeligheden gerne vil vide om jeg elsker ham.
Og det gør jeg. Så det spørgsmål er ikke svært – der er andre, der er: Hvis du nu kun havde én arm, og Sofus, far og jeg faldt i vandet fra båden, hvem ville du så redde?
Så padler man hen til noget, hvor alle bliver reddet, men alligevel. Han er en hård nød ind imellem.
den med at redde ,hvis man faldt i vandet har været oppe her hjemme, men mine børn kunne godt se den var umulig ,jeg ville aldrig kunne redde alle 5 og jeg ville aldrig kunne vælge, så vi ville alle drukne eller bare ikke være samme allesammen i 1 båd 🙂 jeg elsker dem alle på vær deres måde ,elsker dem ikke alle lige højt, på grund af deres alder, men de er alle i mit hjerte og fylder lige meget der 🙂 ja der er glimmer alle vegne på vores vej …
Helle; fem børn! Du er velsignet, og de er godt nok heldige. Både at have dig og hinanden… Kan ret godt lide fornemmelsen af at have en hånd til hvert barn lige for tiden, men sådan en stor familie må være vidunderlig.