Mine børn skal ligne Erik Brandt. I min verden er han det største mandlige stilikon og derfor har Elias haft hørskjorter og blomstrede pludderbukser på indtil han kunne sige fra. Og så sagde han FRA og nu er det kun grimme prints som er reklamer for masseproduceret legetøj / superhelte / drager / dinoer som dur. Og fair nok, point taken. Jeg trækker mig, men tilgengæld har jeg Sofus. Kombineret med krea-desperation efter et lille bitte projekt, jeg kunne nørkle lidt med midt i hektisk hverdag, syede jeg en vest til Sofus. Og som du vil finde ud af, er vi ikke lige glade for den:
Som sidder på ryggen:
Og her. Det TOTALE grådkvalte sammenbrud over at blive proppet i blomster og Liberty og alt muligt andet fra moderens glansbilledforestilling om at dominere et lille barns tøjstil. Han GRÆD. Med TÅRER! Og blev smækfornærmet. Tag den.
Årh, den er da fantastisk! Er du sikker på, at han ikke græder af lykke?!
nåh sikke en reaktion 🙂
Som mor til en dreng, kan jeg godt forstå hans reaktion 🙂
Hvor er det en flot vest! Men – undskyld – hvor er det altså også sjovt, at han brændte helt sammen over den. Har du ikke en veninde med et lille pigebarn, der kan aftage?
Ja, det er SÅ sjovt. Han hader den! Jeg ved ikke om jeg skal insistere og tvinge ham i den eller pille s-et af og forære den væk…
Selvstændige unger vi opfostre nu til dags 🙂
Og Julia det fortsætter. Den er bare så underligt anderledes med nummer 2. Jeg har dage hvor jeg giver dem ens tøj på, fordi ellers kommer vi aldrig ud af døren med lillebror 😉
Jeg kan altså godt forstå at knægten græder… Sorry, men særlig sej er den ved Gud ikke.
Altså jeg forstår det ikke. Jeg synes den er SÅ flot.
Jeg støtter Sofus 100% – den er lidt tøset i det.
Den er så fin!
Vesten er der ikke noget i vejen med…den er fin…der er heller ikke noget i vejen med Sofus, men han har bare allerede selv dannet sin mening om hans tøjstil og den stil indebærer åbenbart ikke veste i liberty…
Jeg er med Sofus på denne her! Synes lidt at både snit og farver lægger op til noget pige-noget…sorry…og jeg har ikke engang en pige, som starter med S som kan overtage den. Æv!
I må vist i gang med en tre’er, Julia – og så krydse fingre for at det bliver en pige, så du kan få udlevet dine liberty-lyster på andre end uskyldige drengebørn 🙂
At få en pige er ingen garanti for moren; piger har om nogen fra helt helt små en mening om deres påklædning – I’m just saying…
Ajmen jeg skal seriøst ikke have en tre-er. Jeg er SÅ taknemmelig for de to lækre unger jeg allerede har, og jeg sover jo ALDRIG, så hvis jeg fik en 3-er med det samme søvnbehov, ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre. Og point taken. Der er lukket for Liberty…
Åhh, kender det!
(det-her-passer-lige-til-mit-indre-“glans”billede-af-din-barndom)
Om det så er indkøbt i bedste mening eller hjemmekreeret.
Det kan nogle gange være rigtig svært at matche ens egne forestillinger med barnets.
Jeg har lykkeligvis en søn der elskede mine hjemmesyede posebukser. Efter en opskrift der vidst heldigvis er blevet for lille nu 😉
Haha , at drengen afviser er da vist bare et sundhedstegn….;-) Haha, jeg tror helt seriøst, at I må i gang med at lave en treer (datter) for du har da vist nogle ønsker du trænger til at få udlevet, Julia
For det første kan jeg samstemmende beklage at børn med stigende alder faktisk, og guderne må vide hvorfor, for det er faktisk både roden til konflikter i de alt for tidlige morgen timer, samt til tider med grimt, begynder at få en selvstændig mening om hvad de vil have på af tøj. Grimme superhelte pryder pludselige ens søde barns tøj.. og ens ellers så søde hjemmegjorte og unikke kreasion bliver afvist.
Men ok, det er hyggeligt, afstressende og meget mor-agtigt at sidder der ved symaskinen med varm kaffe og morgenhår og gøre sig tanker om hvor godt det bliver – skabe noget i kærlighed til ens barn/børn.
For det andet må jeg erkende, at jeg skal gøre mig mere end bare almindeligt umage for ikke at komme til at grine, når min datter på 9år stiller sig op, med armene i siden og et alvorligt præ-teenager udtryk i ansigtet og udbryder (i fulde alvor selvfølgelig); ” Jeg har altså min egen personlige stil mor!”
9 år og indehaver af en personlig stil… Jeg er i en alder af 30 år,kvinde og ledende sygeplejerske, ikke engang selv helt sikker på hvad min personlige stil er! Meeen ok, så vælger jeg at tro at stil ikke nødvendigvis behøver være “personlig” – hvis bare man har en!
Min skønne datter er netop fyldt 8, og hendes evne til at sætte tøj sammen, lader efter min mening stadig en del tilbage at ønske. Bliver det bedre med alderen? Den anden dag ville hun sætte en mørkeblå/rødternet nederdel sammen med en neon orange t-shirt – *suk*
Jeg må heldigvis stadig gerne vælge tøj for hende, så længe det ikke er noget med store print på maven eller Hello Kitty (thank God!)..