En ny Carl Klassiker

Jeg har tidligere skrevet om Ida Jessens og Hanne Bartholins fantastiske bog om elefantungen Carl. Nu er der kommet en ny: Da Carl næsten var ond. Den handler om hvordan Carl truer sin lillebror med død ved kogning, om regnvejr og om at elske hinanden så højt at man kaster sin gummistøvle over bord for den andens skyld. Ja, børnekærlighed holder. Her et uddrag:

Det regner, og Carl keder sig.

”Jeg tror, jeg vil koge dig til middag,” siger han til sin lillebror Max.

”Nej,” skriger Max. ”Det må du ikke.”

”Jo,” siger Carl. Og så går han ud i køkkenet og henter en kasserolle.

Dramaet ender godt, og bogen er totalt fantastisk. Herhjemme, hvor vi jo i den grad står midt i storebrorrollen, gør den noget særligt godt.

1 kommentar

  1. Det lyder som en bog min lille purk skal have i bogsamlingen, da han skal være storebror næste år. De er begge skrevet på ønskesedlen. Godt med en der kan anmelde lidt børnelitteratur. Tak for det :).

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *