Modeugen er kickstartet i København, og traditionen tro vender vejret med det samme det første show løber af stablen. Modeugen i august har altid været svedende hed; i hvert fald som jeg husker det. I år har jeg desværre ikke helt den fysiske stamina til at kaste mig ud i det hele, men jeg glæder mig edderbankeme til det, jeg så skal være med til.
Modebranchen er vidunderlig, jeg er vild med den, og måske især fordi den er… Sær. For eksempel er en meget dygtig modejournalist, Sarah Skarum, blevet forment adgang til et modeshow, fordi hun én gang har givet den pågældende designer en dårlig anmeldelse. Helt ærligt. Hvad ligner det? Tænk, hvis jeg blev boycuttet som anmelder fra et forlag, fordi jeg anmeldte en bog skidt? Hvilken strategi ligger der der? Nå, men man undres. Klik her, hvis du vil læse mere om sagen.
Ja det forstår jeg heller ikke. Så Jim Lyngvild på tv2 news om det og for en gangs skyld synes jeg sgu at det er i orden, bryder mig ellers ikke særlig meget om ham.. Meget mærkelig måde at gøre tingene på i hvert fald. Sgu syndt at der ikke må kritiseres uden konsekvenser… og også lidt børnehave agtigt hvis jeg skal være helt ærlig… Det hele kan jo ikke kun være roser de får kastet i nakken.. Og hvordan ville tingene være hvis der ingen kritik er? Jeg er i hvert fald med på din undren 🙂
I det hele taget synes jeg, modebranchen er en underlig størrelse, som jeg på den ene side ikke kan lade være at være at beundre, men samtidig ikke helt forstår. Det er jo bare tøj, men gud hvor vi elsker det 😉
Harh haarh! Hoooold nu op det er pinligt.
Må indrømme, at jeg er en af dem, som slet ikke forstår modebranchen – overhovedet. Jeg fatter ikke, at alt er en must-have lige fra “den lille sorte” til en tube-top i slangeprint, og at tøj har sæsoner, og at så er én ting IN, og 5 sekunder efter er den OUT. Jeg har simpelthen ikke penge til købe en ny garderobe hver gang, at der kommer en ny must-have 5 sekunders trend.
Og at boycutte en anmelder, fordi denne er negativ, er totalt børnehave. Virkeligt latterligt.
ps. Jeg går altså i ok pænt tøj, selvom jeg ikke fatter modebranchen. Ikke noget med udtrådte sko og campinghabit eller batik-tøj. Kan bare slet ikke følge med i alle de trends – og gider heller ikke.
Det er så godt med Sarah Skarum. På den fede måde! Især fordi at jeg er helt enig med hende…MplusS har altså lavet nogle pudsige (diplomatisk ordvalg) ting. De har andre også, men come on…at udelukke hende er altså at tage sig selv meget alvorlig og selvhøjtidligt! Og så er de ikke kommet videre siden da…
Måske vi skal starte en “Sarah tilbage på Front Row”-indsamling…?!