Så begynder modeugen: Ecco uddeler en pris i aften og jeg skal ind på Rådhuset i aften og se hvem der får den. Desuden er der middag og en chance for at tage det fiiiine tøj på (som jeg jo huskede at købe i Paris). Elias er dog stadig syg. Eller: han er syg igen. Pludselig fik han 39.9 i feber og jeg har det ikke helt på toppen over at jeg ikke er hjemme. Men Svigermor kommer, for Johan skal ud og forberede noget tv-halløj han skal deltage i (detaljer følger), så jeg burde være rolig. Og jeg er sådan set heller ikke U-rolig. Jeg er mere sådan lidt problematisk omkring at jeg ikke sidder hjemme i sofadet og holder den lille brandvarme Fidus, som jeg har gjort siden fredag aften, hvor denne omgang begyndte. Forstår virkeligt ikke at det kan blive ved – og nu har jeg lovet at tage med til den middag, så nu gør jeg det.
(Men hvad sker der lige for den dårlige samvtitighed? Den er den allerdårligste vittighed, jeg har… Den er ligesom flyttet ind i mit liv sammen med Skattefidusen, men den dukker heldigvis kun op ind i mellem. Og jeg har det jo sådan at man skal være der hvor hjertet er, og det er jo helt bestemt hos Elias – men hvis jeg nu bare en enkelt gang vil ud af huset, SKAL jeg så være ved at kvæles i det? Nej, vel? Eller hvad? ÅÅÅÅH NEIIII)
Min lille Skattefidus, når han er glad. Og rask. Jeg HADER når han er syg!

Pak den dårlige samvittighed så langt væk som muligt. Du passer godt på dit barn og for at du skal kunne blive ved med det, så er det supervigtigt, at du holder fast og gør ting for dig selv. Du skal lade op, puste ud, have en pause.
Og hav så en god aften, trods alt, ikke?
Mange tanker herfra
Nyd du bare aftenen Julia ! man SKAl altså heller ikke sidde hjemme hele tiden vel.
Må også lige komme med en kommentar til indlægget nedentil….
Kritikere er små mennesker ! Nemlig.
Kh Maria.
Jeg har været væk i 4 dage på messe plus en dag i hver ende til at stille op/nedbryde og imens har min unge også været syg med høj feber og noget på lungerne. Det er forfærdeligt og det river i hjertet, men nogengange må man bare vælge også at passe sit voksenliv.
Nå men det der Ecco. Står valget ikke mellem Lina Rafn, Åsne Seierstad og Tuva Novotny? Så hepper jeg på Åsne. Eller smukke Tuva.
God aften til dig 🙂
Ligner han ikke Johan helt utrolig meget, ham den lille Elias?
Nu har jeg jo ikke set Johan, og jeg synes Elias ligner dig total meget Julia! Der er da ingen tvivl om, hvem han har de øjenbryn fra i hvert fald! Hvad er det for et band Johan er i?
Tak for din lille kommentar på min blog 😉
Har “næsten” glemt hvor hårdt det er når børnene er små og syge, og hvor bekymret man let bliver. Nu nærmer vi os 6 og 10 års fødselsdage i her i februar, og sygedagene er meget stærkt minimeret 😉
Du må nyde aftenen i aften ekstra meget og samle ny energi!
Den der samvittighed er fandeme flyttet ind for at blive; det er som om, at flytter ind når man er i fuld gang med at presse barn og moderkage ud.
God bedring med jer alle sammen 🙂
Haha – skattefidus, den var god! 🙂 Nej, det er godt nok synd, at han er syg, men han får det med garanti fint med svigermor, og så skal du bare lægge den dårlige samvittighed væk, nyde din aften, og glæde dig til at komme hjem til din lille dreng igen. Så er det hele vendt positivt. Dårlig samvittighed avler ikke rigtig noget godt – og han kan mærke, at du har den. 😉 Så hellere sende et signal om, at her kommer farmor, nu skal I to hygge jer! (Jeg forsøger i hvert fald at køre den igennem i praksis også, selv om det kan være svært, når de er syge.) God bedring!
du skal ikke have dårlig samvittighed… svigermor har da helt sikkert styr på lillemanden ;-)) Men jeg kender kun alt for godt den mavefornemmelse, du beskriver – det kan være svært med alle de ‘hatte’, man nogle gange har på på bare ét døgn… God bedring til ham – og god aften. Hvor er han sød!