Nogle gange tænker jeg at der er noget i den måde vi er nogle, der er sammen med vores børn på, hvor man kommer til at løbe lidt rigeligt hurtigt for at indfri forventninger og leve op til et eller andet, ingen har defineret. Det er ikke fordi jeg synes jeg arrangerer helt vildt meget, eller liner op af Zooture og årskort til Tivoli. Men jeg vil rigtigt gerne have at ungerne får nogle gode oplevelser, noget at glæde sig til, og noget hvor de oplever at jeg som forælder gør noget aktivt med dem.
For eksempel har jeg brugt tid og virkeligt mange penge på en tur i Cirkus Summarum med Sofus i år. Vi var afsted i lørdags og skulle mødes med Sofus gode veninde og hendes mor. Alt var fint. Da vi kom ind i det store telt gik der lige præcis tre minutter før Sofus spurgte mig, hvorfor det ikke var sjovt? Hvor de gode sange var og hvornår det ligesom blev til noget? Og det var virkeligt heller ikke særligt sjovt, snarere tværtimod. Da pausen kom og Sofus var meget lettet bad han om at vi kunne tage hjem. Sofus veninde havde det på samme måde, og så gik vi hjem. Ungerne var ikke skuffede; snarere tværtimod og især begejstret over den hule de nåede at bygge i et krat på vejen hjem. Det bedste på hele dagen, mente Sofus, var faktisk netop den hule. Og det bringer mig så hen til det vigtigste: Nogle gange skal man vist bare huske at sætte sig ned med hænderne i skødet og lade helt være med at arrangere noget som helst. Så hulen bliver dagens højdepunkt i stedet for at rakke rundt efter ting der tager tid og koster penge, der er bedre brugt på lige netop huler.
Det var da fint, at han ikke blev skuffet. Af nysgerrighed, hvorfor var det så dårligt? Og hvorfor blev det ikke til noget? Alt er jo smag og behag – både børn og voksne 🙂 Jeg er spændt på, hvad mine drenge (4 og 6 år) siger til Cirkus Summarum – om de har skruet forventningens glæde liiidt for højt op eller om de også bare trækker på skuldrene, hvis det ikke imponerer.
Skriv endelig hvad dine unger syntes! Det var meget stille, og uden den sædvanlige wow-effekt. Som om der lige var gjort lidt for lidt ud af det, hvis du forstår, men skriv endelig! kram
Åh. Nu får jeg mest lyst til at sælge vores billetter. Det er jo vildt med den kø, som man skal stå i når billetsalget åbner, og så Beyonce-agtige priser – og så…åhhh…hjem i pausen. Men ja, heller gå end at blive “bare fordi”. Det skal altså sidde lige i skabet. År efter år, ja.
Vores 9- og 7-årige har meddelt at de gerne vil med. Dog med krav om sluch-ice og popcorn, og fornemmer de helst vil med for hyggens skyld. Men så kunne vi jo ligeså godt ha’ taget en strandtur, hundeluftertur, etc.
Well – jeg tager en dyb indånding, sætter en ja-hat på hovedet og holder mine fordomme for mig selv…
Mine piger på 3 og 5,5 var vilde med cirkus summarum. Den store sad ikke ned på noget tidspunkt og var lige ved at falde ned i dem foran, i sin begejstring. Men er meget enig i at man ikke altid behøver at arrangere alt muligt, for at underholde sine børn.
En tilbagemelding på Cirkus summarum turen i Århus med drengene på 3 og 6 år: Jeg synes selve showet var ok – ikke mind-blowing, men okay. Mine drenge derimod – de havde svært ved at holde koncentrationen. Da popcorn, slik og slush-ice var kværnet i løbet af første del af showet kneb det gevaldigt med at følge med og de sagde flere gange “jeg vil gerne hjem mor”. Så efter at have trukket den et stykke tid (øv at have brugt så mange penge og så ikke udnytte det hele), smuttede vi førend showet var slut. Til gengæld havde de en FEST på aktivitetspladsen inden showet, så det var da altid noget.
Kære Annette; Kære MajBritt! tusind tak for jeres tilbagemelding! Det er jo ret så forskellige oplevelser, og jeg formoder, der sikkert også er forskel på de dage man kommer. Godt at I havde en fest Majbritt!
Og ja, Annette: den er så fin den forplads!
KH
J