Skoene, jeg kan have på i 22 timer

Der er sko og så er der sko. Og så er der sko, der bringer så megen lykke, at man kan vinde en gris i dem. Sådan et par har jeg, og de er fra Marie Monin; det danske brand, jeg har præsenteret jer for før. Og inden du tænker om jeg har fået skoene forærende og er i evig taknemmelighedsgæld, så nej. De er købt og betalt. Jeg havde dem på i gårsdagens udgave af Et Glimt af Danmark, hvor jeg vandt en gris (se længere nede, det er nok både første og sidste gang, jeg vinder noget så nuttet, så jeg har ikke tænkt mig at holde igen med at vise den frem). Men det er sådan at de TVprogrammer tager op til 22 timer at lave. Til dette program stod jeg op klokken 0330 og var hjemme ved femtiden næste morgen. Optagelserne er lange, sjove og man står op hele dagen. Det kræver sko, der ikke bare er virkelig smukke, men også giver støtte og er perfekte at have på. Og Marie Monins sko har bestået testen. De er fuldkommen fantastiske, og jeg synes de er så smukke, at jeg slet ikke kan blive træt af at kigge på dem. Så hvis du mangler noget at ønske dig, så klik dig ind her.

Og her: Grissebassen.

5 kommentarer

  1. Okay, et ord; Roccamore.

    Tjek dem ud. Sej, dansk dame der tør investere og kæmpe for sin drøm! Ortopædisk korrekt sål (jo sgu!) som er særligt udviklet og man KAN have alle skoene på i MANGE timer UDEN ondt i fødderne (beklager caps lock, men du forstår behovet for brugen af den, når du har tjekket det her ud).

    Ja, skoene er dyre, men det er virkelig kvalitet for alle pengene. Jeg selv ejer Boss Lady og jeg håber på mange flere. Så god damn smukke og lækre.

    Kh

  2. Er med Nina her.

    Hvad med grisen, får den et godt hjem, har du sat skolepenge tilside, og hvad vil den være, når den bliver stor?

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *