I går havde jeg en af den slags helt proppede dage. Jeg skulle først interviewe en ældre dame, til et stort projekt, jeg er i gang med, og derefter i et langt møde. Men altså. Helt ærligt, damer, vi er nødt til at gøre os umage. Så meget vi overhovedet kan. Jeg sad foran denne dame, der næsten er 90. Hun boede i egen lejlighed, klædt i lækkert fransk, tidløst design, med smagfuld kunst på væggene, og håret pænere og mere velplejet, end mit. Hun lignede en fe. Og jeg tvivler på at hun har adgang til blogs, for hvis hun har ville, jeg ikke drømme om at skrive sige at hun lignede en fe. Men det gjorde hun. Hun var belæst, berejst, skød ord ind på engelsk, når hun manglede et passende på dansk; slyngede bogtitler ud på tysk, og sneg lige et enkelt eller tre franske ordsprog ind. Kaffen var helt stort, hysterisk stærk og serveret i småbitte mørkeblå mokkakopper med guldkant. Ingen skår. (Og når jeg fortæller at de ingen skår havde, er fordi, de kaffekopper jeg har, for det meste har et skår i en kant.) Det havde hendes ikke. Og nej, hun har ikke gået hjemme og lavet ingenting. Hun har arbejdet, fået børn, og deltaget i den verden, hun var del af.
Jeg bliver fyrre om tre måneder. Jeg er halvvejs i livet og midt i det hele. Jeg har ikke flere undskyldninger. Mine unger er snart store, der er styr på dem, og jeg får op til seks timers (dog næppe sammenhængende) søvn. Der er ikke flere forklaringer, ikke flere næste faser, jeg skal afvente før jeg gør det jeg i virkeligheden gerne vil. I princippet. For der er også alt det med tiden, ambitionerne og hvad der er praktisk muligt – but still! Og den fine dame med de blå mokkakopper var præcis så dannet, kultiveret og stilet, som jeg tænker man gerne vil se frem til en dag at have tid til at kunne være. Og hvor mange forbilleder er det lige der er adgang til?
Og vi var Des. “Der gik nu meget tabt, de år, hvor alle blev dus.“, sagde hun. Og ja, det burde vække ens indre socialdemokrat til live, men det gjorde det nu mærkeligt nok ikke.
Hvis man skal tage imod et par gode råd, som jeg samlede op i løbet af samtalen, fra hende, så er de:
at læse mere, også noget man ikke umiddelbart tror man interesserer sig for
gå mere ud, møde flere mennesker
interessere sig mere for verden
ikke springe over hvor gærdet er lavest, “heller ikke når det gælder Deres appearance”
aldrig være bange for at bede om et godt råd
Skønt indslag og en reminder om at leve i nuet i stedet for fremtiden og bare “være”, nyde og suge visdom til sig i stedet for at bekymre sig om vasketøj eller sociale medier
Kære Malene Cecilie; jeg er så enig. Og det var præcis den følelse jeg gik der fra med. KH J
Hun lyder dom en cool dame! I bedste mening. Rådene er da ikke at kimse af tænker jeg.
Er det dog ikke bare fantastisk, at møde en sådan DAME.
Hendes viise råd er absolut brugbare, og tages med fremover.
Dejligt indlæg. Det er jo netop så spændende at tale med, høre/læse om mennesker, der lever, tænker, ER – anderledes end os selv. Der er ikke meget inspiration at hente, hvis vi kun omgiver os med mennesker, der er helt magen til os selv. Det er bl.a. derfor jeg godt kan lide at læse blogs skrevet af kvinder, der er et helt andet sted i livet end mig selv 🙂 Det er inspirerende!
Hun lyder skøn. Er vild med hendes gode råd. Øver mig for eksempel til stadighed på at blive bedre til appearance, da det jo oftest er det man nedprioriterer som mor.
Hvor er det bare nogle gode råd. Jeg får dog lyst til at indskyde, at man heller aldrig skal være bange for at bede om hjælp. Kh. Birgitte
Fedt indlæg. Skræmmende aktuelt her, hvor jeg er i livet – næsten samme sted som du Julia, men med lidt ældre børn, så hvad er egentlig min undskyldning med alle de gærder?
Kh
PS, der er også skår i alle mine kopper, og ingen guld rand…
Det er egentlig bare ældre mennesker man kan lære noget af. Din ældre dame minder i sin nysgerrighed om en ældre mand, der desværre gik bort i forgårs, nemlig Zygmunt Bauman.
Hvor cool er det at rejse rundt og holde foredrag, skrive bøger og artikler om verden, og være nysgerrig, når man er 90 – 91 år gammel?
Jeg vil føje din for mig ukendte ældre dame til min liste, der allerede bestod af Zygmunt Bauman og min tidligere kontorchef Ib Terp (senere Borgmester i Brøndby). Kloge, nysgerrige og ordentlige mennesker skal man samle på.
@Liselotte – ja Ib var helt speciel. Og klog, selv om ikke mange nødvendigvis fik det indtryk.
Så er vi to, Birgitte!
Den helt særlige lille klub:)
Spændende dame, hvor kan vi læse dit interview?