Glimmer mod Januar

img_9133

Det er nogle ret erklærede mål, jeg har linet op for mig selv her i januar. Om muligt, ikke én dag uden glimmer. Det er så gråt når jeg ser ud af vinduet, at det går op for mig, at glimmer for mig at se er det eneste der virker. Billederne her er taget ved højlys dag, og det kan man jo faktisk ikke engang se, så lidt lys strømmer ind ad ruderne. Glimmeronsdag er ikke mere nok, der skal fuld skrue på glitterkanonen, og jeg prøver at gøre mig umage hver eneste dag.

Hverdagen er ret fuld – ikke at det er noget nyt, men året er startet med et brag, med arbejde, nye projekter, familie, venner og alt det der rimer på vasketøj, lektier, madpakker og nattehosten fra ungerne. Der går ikke én dag uden at en af de institutioner ungerne går i (altså børnehave, skole, fritidshjem, sportshalløj) kan bringe nye frygtelige nyheder om lus, orm og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det, der er værre, så ja, glimmer er på sin plads! Det er ikke altid det fulde glimmerskrud rimer på arbejdsdage, hvor man skal tage sig nogenlunde voksen ud, men jeg tænker det her virker ok.

Bukserne er Hannah pants fra Moshi Moshi Mind, støvlerne er (på udsalg nu) fra Isabel Marent og i græsgrøn ruskind. Den inderste bluse er ligeledes fra Isabel Marant, men seks år gammel og i tynd, ren uld. De laver lignende hver sæson, og den jeg har på her, klarer ikke en til. Sweatshirten med perlebroderier er fra Noa Noas samarbejde med Sharin Foo og fås her.

img_9135

2 kommentarer

  1. For hulan, du render rundt med nogle lækre stænger!
    Alvorligt talt; hvad sker der for, at ens unger slæber den ene infektion efter den anden med hjem?! Jeg er ledig lige nu, og derned reelt slet ikke ude i samfundet som sådan, men jeg har da nærmest aldrig været syg så ofte som nu! Holy moly… Måske virus ikke kan trænge igennem glimmer?? Jeg må prøve det.
    Ha’ en fabelagtig dag!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *